Beregningsprogrammer for boligejere
Internettet vrimler med gratis beregnere, hvor du kan regne på alt lige fra besparelsen på en efterisolering til en totalfinansiering af boligen. Vi bringer et lille udvalg.

- På nettet kan du finde programmer, der udregner hvor meget du sparer på alt fra boliglån til isolering.
Hvordan beregner du effekten af en efterisolering?
Rockwool tilbyder et nemt lille onlineprogram, der beregner eventuelle besparelser ved en efterisolering af boligen. Du kan selv indsætte prisen på 1 kWt eller ton olie.
Glasuldsproducenten Isover har tilsvarende udviklet tre små onlineberegnere, hvor du kan regne på besparelsen ved efterisolering af henholdsvis loft, hulmur og massiv ydermur.
Hvordan finder du materialeforbruget på et nyt tag?
Tagproducenten Icopal har udviklet et program med nogenlunde de samme muligheder. På hjemmesiden icopal.dk downloader du programmet Icobest. Vers. 9.3. Programmet giver mulighed for at beregne forbruget af forskellige materialer til taget og giver herunder et valg mellem flere forskellige former for tagbeklædning.
Beregneren er velegnede i de tilfælde, hvor du ønsker et overslag over materialeforbruget. De fleste vil dog nok overlade selve beregningen og indkøb af tagmaterialer til den professionelle håndværker.
Hvordan beregner du prisen på gulv, trappe og terrasse?
På Timberman.dk har du mulighed for at beregne materialepris og -forbrug ved etablering af en udendørs terrasse eller et indendørs gulv. Terrasseberegneren er uhyre simpel og kræver kun indtastning af målene, mens gulvberegneren kræver lidt flere indtastninger.
Samme hjemmeside tilbyder også en lille beregner, hvor du kan regne på priser og vælge design og udstyr til en indvendig trappe.
Hvordan finder du materialeforbruget på vægge og lofter?
På hjemmesiden Facade.rockwool.dk beregner du forbruget af materialer ved opbygning af en facade. Onlineberegneren henvender sig primært til professionelle brugere inden for byggebranchen.
Gipspladeproducenten Knaufdanogips tilbyder på sin hjemmeside et stort udvalg af beregnere i forbindelse med etablering af gipsvægge og gipslofter. Find programmerne under "service" yderst til højre i menuen. Programmerne kræver, at du har installeret Excel på din computer.
Hvor finder du et bredt udvalg af beregnere?
På Familieadvokaten.dk får du ved betaling af 120 kr. årligt adgang til 33 beregningsprogrammer. Specielt interessant for boligejere er beregnere som eksempelvis ejendomsværdiskat, boafgift, skat ved udlejning, tinglysningsafgift, valg af realkreditlån og ydelser på et lån.
Hjemmesiden Themis.dk rummer 86 beregnere, hvoraf brugen af to beregnere er gratis. De resterende beregnere kræver et medlemskab til 925 kr. årligt. Udvalget dækker over finansielle og juridiske beregnere. Mange af beregnerne er dog så enkle, at du med matematisk viden på gymnasieniveau selv kan klare dem i et regneark.
Hvilke beregnere kan du bruge ved køb eller salg af bolig ?
På Penge & Privatøkonomis hjemmeside finder du en række beregnere, der er brugbare ved et køb eller salg af bolig. Beregnerne giver eksempelvis mulighed for at regne på, hvor stor en bolig du har råd til, eller kan give dig et bud på boligens forventede salgspris.
Realkredit Danmark tilbyder på Rd.dk en beregner, der ligeledes udregner en forventet salgspris på din bolig. Da boligpriserne kan ændre sig hurtigt, er det dog tilrådeligt at tage beregnerens resultater med et gran salt.
Hvem tilbyder beregnere til realkredit- og boliglån?
Alle de tre store realkreditinstitutter BRF, Realkredit Danmark og Nykredit giver dig mulighed for at udføre en række beregninger af finansiering af boligen.
På Brf.dk finder du med 13 beregnere det største udvalg. Eksempelvis kan du ud fra din økonomiske situation regne dig frem til, hvad boligen må koste. Vælger du at regne på nogle af realkreditinstituttets finansieringsforslag, vil beregneren som udgangspunkt vælge en finansieringsform, hvor du afdrager hurtigt på det højtforrentede boliglån, mens afdragene på det lavere forrentede realkreditlån bliver sat på standby.
Realkredit Danmark tilbyder på Rd.dk en avanceret beregner, der på baggrund af aktuelle kurser beregner en månedlig ydelse og stort set leverer de samme fuldstændige oplysninger, som er omfattet af et lånetilbud.
Nykredit leverer på hjemmesiden Nykredit.dk et omfattende sæt af beregnere, der bl.a. inkluderer låneomlægning, nytlånsberegner og et program, der hjælper brugeren med at designe sine egne lån.
Nordea tilbyder på Nordea.dk fem regnemaskiner, der dækker boliglån, realkreditlån, børneopsparing, hvor meget boligen må koste og beregninger af skiftet fra leje til eje.
Publiceret: torsdag 14. februar 2008
Kolofon / Send feedback
Kilder
Alle oplysninger er hentet på internettet.
Henvisninger
Her kan du beregne din besparelse ved at isolere boligen. Isovers sæt af beregningsprogrammer. Primært omkring isolering. Icopals beregner til tagmaterialer. Hos timberman kan du beregne dine materiale mængder til gulv og trappe. Knaufdanogibs beregningsprogrammer for inder- og ydervægge, samt lofter. Rockwools materiale beregner til facader og vægge. Familieadvokaten tilbyder en bred vifte af beregnere. Penge og privatøkonomis guider og beregningsmodeller. Themis tilbyder en et stor udvalg af beregnere inden for jura og økonomi.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer