Landsbyklyngen 4-Kløver-Klyngen på Bornholm har lavet ni mindre mødesteder i naturen omkring stierne, der forbinder klyngens fire landsbyer. Mødestederne skal gøre det muligt at mødes på tværs og inspirere til udendørs fællesskaber og aktiviteter. Foto: Sehen
I mange landsbyer falder indbyggertallet, sportshallen står måske tom, og købmanden er lukket. Der er dog stadig masser af liv og engagement, og når landsbyer slår sig sammen i klynger med fælles aktiviteter og tilbud, kan det gode hverdagsliv og fællesskabet i landsbyerne få ny styrke.
I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, hvor borgere samles om alt fra institutioner og foreninger til haller og rekreative tilbud. Det er vigtigt med gode fysiske rammer, hvor man kan mødes og dyrke aktiviteterne og fællesskabet, og her er et godt lokalt mødested oplagt.
Mødesteder og landsbyklynger
Siden 2015 har Realdania og Lokale og Anlægsfonden støttet etableringen af 29 landsbyklynger, hvor landsbyerne finder sammen om fælles aktiviteter og tilbud.
I kampagnen ’Mødestedet’ har landsbyklynger over hele Danmark fået støtte til at udvikle bedre mødesteder. Nogle klynger har bygget nyt, andre har transformeret fx en nedlagt skole. Ambitionen med kampagnen har været at skabe gode eksempler på mødesteder, og inspirere endnu flere landsbyer til at skabe bedre rammer for fritidsliv og fællesskab.
Erfaringerne fra kampagnen er blevet samlet i en række anbefalinger til frivillige og kommuner.
Det kan fx være en nedlagt skole, som er blevet et kulturcenter med alt fra yoga og børnefodbold til bridge og vævning, som de har gjort i Fjordklyngen i Viborg Kommune. Eller flere mindre mødesteder og sheltere, hvor man kan mødes om naturoplevelser, og som forbinder flere små landsbyer, sådan som 4-Kløver-Klyngen på Bornholm har gjort. Det kan også være et klyngehus i naturen, der fungerer som samlingspunkt for blandt andet fælles vandre- og svampeture og mountainbikekørsel, som hos landsbyklyngen Kronjylland i Randers Kommune.
Eksemplerne stammer fra kampagnen ’Mødestedet’, som Realdania og Lokale og Anlægsfonden står bag (se boks). Her kommer 10 gode råd til frivillige, der drømmer om selv at skabe et godt lokalt mødested, baseret på erfaringer fra kampagnen.
10 råd til at skabe et lokalt mødested
1. Hold projektet enkelt og tænk driften ind fra start
Et mødested skal ikke kunne alt. Fokusér på det, der er vigtigst for, at mødestedet kan blive et samlingspunkt, som I alle sammen har lyst til at bruge og passe på i mange år.
Hold projektet enkelt, det gør både etablering og drift lettere. Planlæg tidligt, hvordan driften af stedet skal organiseres, og inddrag dem, der skal stå for den.
2. Kend projektets belastning og planlæg efter det
Byggeprojekter tager tid og kræver mange kræfter. Planlæg derfor realistisk og tag højde for udfordringer undervejs. Fordel opgaverne, fejr de små sejre og sæt penge af til professionel hjælp.
Prøv at være mange frivillige og rekruttér løbende nye med-frivillige. Fordel rollerne tydeligt, og udpeg en projektleder.
3. Kortlæg jeres kompetencer og brug dem rigtigt
Få overblik over jeres kompetencer og match dem med projektets opgaver. Det er en god ide at bruge kommunen og fagfolk som sparringspartnere til at kortlægge kompetencer og aktiviteter.
Vurder løbende, hvad I selv kan – og har lyst til at – løse, og hvor I har brug for professionel hjælp. Det kan fx være til indhentning af tilladelser, byggetekniske opgaver og jura. Justér opgavefordelingen undervejs.
4. Rekruttér frivillige, der ligner de kommende brugere
Sørg for, at frivilliggruppen afspejler mødestedets fremtidige brugere. Kortlæg målgrupperne og arbejd aktivt med løbende rekruttering, ellers kan I risikere at mangle både hænder og kompetencer.
5. Planlæg finansieringen i god tid
Afsæt ressourcer til fondsansøgninger og lav en klar strategi. Overvej, om I går efter mange små eller få store bevillinger, og om det er hos lokale eller nationale fonde. Forbered jer på afslag og søg eventuelt hjælp hos en professionel fundraiser.
6. Brug rådgivere klogt
Rådgivere (arkitekter og ingeniører) kan sikre, at idéer kan blive til realistiske og holdbare løsninger. Husk, at deres tid koster penge, og lav en klar aftale om, hvilke opgaver de løser, og hvad I selv kan håndtere sammen med kommunen.
7. Gør kommunen til en medspiller
Opbakning fra kommunen er helt afgørende for at lykkes med projektet. Kortlæg de politikere og medarbejdere, I er afhængige af, og opdatér kortlægningen inden hvert faseskift i projektet.
Vis kommunen, hvordan mødestedet understøtter kommunale dagsordener, fx bosætningsstrategi og ældre/sundhedspolitik. Udpeg én fast kontaktperson til kommunen.
8. Afklar aftaler i fredstid
Vælg professionelle rådgivere, håndværkere osv. med de rette kompetencer, også selvom det kan føles tillokkende at bruge venner af projektet.
De færreste byggeprojekter kommer i mål uden forsinkelser og andre udfordringer. Lav derfor klare kontrakter om roller, ansvar, økonomi og forventninger, så I står stærkt, hvis/når der opstår uenigheder.
9. Husk at små forandringer kan føles store i et lille lokalsamfund
Vær tålmodige, lyttende og inkluderende i forhold til lokalsamfundets ønsker og behov. Se jer selv som ambassadører for det kommende mødested, og stol på, at hvis I har skabt et bredt forankret projekt, skal indsatsen nok betale sig.
Overvej at lade kommunen hjælpe med borgermøder eller konflikthåndtering, hvis der opstår modstand.
10. Skab lokal forankring fra start og kommunikér meget
Skab visionen sammen med lokalsamfundet. Vent med konkrete tegninger, men fokusér på alt det, som I sammen skal lykkes med i det nye mødested.
Vær tydelige om, hvad de andre i lokalsamfundet har indflydelse på, og planlæg løbende inddragelse og kommunikation. Udpeg ansvarlige for kommunikationen og kommuniker sejre som fondsstøtte, første spadestik osv. fx på Facebook og med fysiske opslag.