Sådan bruger du Danmarkskortet

  • Hold musen hen over en kommune og se antal indbyggere i kommunen.
  • Klik på en kommune og se indbyggertallet i alle byer i kommunen.
  • De grønne og røde pile angiver, om der er kommet flere eller færre indbyggere fra år til år.

På dette Danmarkskort kan du se indbyggertallet i ca. 1.550 danske byer, og hvordan befolkningstallet har udviklet sig fra 2010 og frem til og med 2026.

Kortet er lavet ud fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik, BY1.

Jo mørkere kommunen er på kortet, jo flere bor der i den. Og omvendt – jo lysere den er, jo lavere er befolkningstallet.

Hvis din by ikke er på Danmarkskortet

Er din by ikke på kortet, eller står der "0" ud for den, skyldes det, at der ikke er data på den fra Danmarks Statistik. Det skyldes primært to ting:

  1. Byen har færre end 200 indbyggere.
  2. Byen er vokset sammen med en anden by (se definitionen på en by under Danmarkskortet).

Hvor mange mennesker bor der i Danmark i 2026?

1. januar 2026 er befolkningstallet i Danmark 6.025.603 . En stigning på 32.869 personer i forhold til 2024, og
en stigning på 6 procent i forhold til for 10 år siden (1. januar 2016), hvor indbyggertallet var 5.707.251.

Kilde: Danmarks Statistik, Befolk2

I hovedstadsområdet er der flere steder – fx Gentofte og Gladsaxe – kun medtaget tal for hele kommunen, fordi, at mange byer i hovedstadsområdet ikke ligger nok adskilt fra hinanden. Der skal således være mindst 200 meter mellem dem for, at Danmarks Statistik klassificerer dem som en by.

I tallene fra Danmarks Statistik er tal fra en by nogle gange opdelt i flere kommuner. Her har vi lagt tallene sammen og placeret byen i én kommune. Det betyder fx, at der bor flere i Hørsholm by end i kommunen.

Udover byerne er der i de fleste kommuner også en række borgere, der bor i landdistrikter, og nogle uden fast bopæl. De er ikke medtaget på kortet.

LÆS OGSÅ: Her er de største og mindste kommuner i Danmark

Største stigning og og fald i indbyggertal 2010-2026

Her kan du se de 10 byer, hvor indbyggertallet er steget og faldet forholdsmæssigt mest fra 2010-2026. Det er alle mindre byer, hvor en forholdsvis lille stigning eller fald giver en stor procentvis stigning/fald. I parentes befolkningstallet i 2010 og 2026.

Det er stort set de samme byer, der ligger på listerne i forhold til sidste år. I top 10 Tuse afløser Tuse dog Sønder Onsild, mens Vester Hjermitslev og Snøde er med på Bund 10-listen i stedet for Borre og Vrendsted

Byer, hvor der bor mindre end 200 indbyggere, er ikke medregnet.

Top 10 stigning

  1. Lisbjerg: 166 % (789/2.102)
  2. Elev: 112 % (932/1.972)
  3. Åsum: 111 % (258/544)
  4. Rodskov: 107 % (233/482)
  5. Lund: 92 % (1.718/3.305)
  6. Fruering: 91 % (222/425)
  7. Marslev: 76 % (398/)
  8. Sejling: 65 % (347/573)
  9. Grejs: 61,0 % (931/1.500)
  10. Tuse: 61 % (863/1.387)

Top 10 fald

  1. Årsdale: -44 % (469/264)
  2. Haldberg: -37 % (352/223)
  3. Bandholm: -37 % (711/451)
  4. Thorsminde: -35 % (402/260)
  5. Selde: -33 % (344/231)
  6. Aggersund: -31 % (349/242)
  7. Veddum: -30 % (462/323)
  8. Karby: -29 % (293/209)
  9. Vester Hjermitslev: -29 % (478/341)
  10. Snøde: -29 % (346/247)

Indbyggertallet falder i flere byer, end det stiger

Fra 2010 til 2026 er befolkningstallet steget i omkring 620 byer og faldet i ca. 770. Dertil kommer ca. 45 byer, der tidligere har været under 200 indbyggere, men i løbet af de 15 år er kravlet over 200 indbyggere. Modsat har der været 100 byer, som tidligere har haft flere end 200 indbyggere, men i 2026 har færre.

10 byer har præcis det samme indbyggertal i 2026, som der var i 2010.

Den største stigning i indbyggertallet i de seneste 10 år er ifølge Danmarks Statistik sket i byområder med 50.000 til 99.999 indbyggere og i hovedstadsområdet. Men også en del byer med 20.000-49.999 samt 2.000 til 9.999 indbyggere har fået flere tilflyttere.

Modsat går det generelt lidt tilbage i byer på 10.000-49.999 indbyggere og i mindre byer.

Der bor færre på landet/i landsbyer under 200 indbyggere (landdistrikter). Ifølge Danmarks Statistik er andelen af befolkningen, der bor i landdistrikter, faldet fra 12,2 procent i 2016 til 11,4 procent i 2026. I alt bor der 688.765 i landdistrikterne i 2026.

Flest nye indbyggere i de store byer

Ser man alene på antallet af nye indbyggere fra 2010-2026, er det landets største og større byer, der rykker mest.

Disse byer har fået flest nye indbyggere:

  1. København: 144.000
  2. Aarhus: 62.000
  3. Odense: 21.000 
  4. Aalborg: 20.000
  5. Horsens: 12.000
  6. Vejle: 11.000
  7. Silkeborg: 10.000
  8. Frederiksberg: 9.000
  9. Rødovre: 9.000
  10. Viborg 7.000

Nakskov (1.700), Skagen (1.400) og Nordborg (1.200) har haft det største fald.

LÆS OGSÅ: Se huspriserne i din kommune siden 1992

Flere indbyggere
Færre indbyggere

Stenløse og Ølstykke byer er siden 2010 af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagt sammen til én by. Fra 1. januar 2017 er de af SDFE igen klassificeret som selvstændige byer.

Pr. 1. januar 2018 er Grenå strand udskilt til sommerhusbebyggelse fra Grenå by og Egsmark udskilt fra Ebeltoft by. Lind og Resenbro var særskilt pr. 1. januar 2018 udskilt fra henholdsvis Herning og Silkeborg by.

Det betyder, at tallene ser noget anderledes ud for disse byer.

Hvad er definitionen af en by?

Ifølge befolkningsstatistikken er en by et bebygget område med mindst 200 indbyggere. Derfor kan der være byer, hvor der står 0 indbyggere et år, og flere end 200 et andet år. Det betyder ikke, at der er 0 indbyggere, men at der er registreret færre end 200 indbyggere det pågældende år.

I nogle tilfælde kan du ikke se antallet af indbyggere i en by, fordi den er vokset sammen med en anden by. Det sker bl.a., når afstanden mellem dem er under 200 meter. Derfor kan det bl.a. være svært at adskille byer i Storkøbenhavn, og det kan give sig udslag i lidt mærkelige tal.

Her er Danmarks Statistiks definition af en by:

"En by defineres som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter. For at 2 byer kan klassificeres som vokset sammen forudsætter det både, at afstanden mellem dem er under 200 samt, at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen udover de begrænsninger nævnt ovenfor".

LÆS OGSÅ: Find billeder af dit hjem fra gamle dage