Sådan bruger du Danmarkskortet

  • Hold musen hen over en kommune og se antal indbyggere i kommunen.
  • Klik på en kommune og se indbyggertallet i alle byer i kommunen.
  • Klik på én by og se en graf over udviklingen.

På dette Danmarkskort kan du se indbyggertallet i ca. 1.570 danske byer, og hvordan befolkningstallet har udviklet sig fra 2010 og frem til og med 2021.

Kortet er lavet ud fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik, BY1.

Jo mørkere kommunen er på kortet, jo flere bor der i den. Og omvendt – jo lysere den er, jo lavere er befolkningstallet.

Hvis din by ikke er på Danmarkskortet

Er din by ikke på kortet, eller står der "0" ud for den, skyldes det, at der ikke er data på den fra Danmarks Statistik. Det skyldes primært to ting:

  1. Byen har færre end 200 indbyggere.
  2. Byen er vokset sammen med en anden by (se definitionen på en by under Danmarkskortet).

I hovedstadsområdet er der flere steder - fx Gentofte og Hørsholm - kun medtaget tal for hele kommunen, netop fordi, at mange byer i hovedstadsområdet ikke ligger nok adskilt fra hinanden.

I tallene fra Danmarks Statistik er tal fra en by nogle gange opdelt i flere kommuner. Her har vi lagt tallene sammen og placeret byen i én kommune.

Udover byerne er der i de fleste kommuner også en række borgere, der bor i landdistrikter, og nogle uden fast bopæl. De er ikke medtaget på kortet.

Største stigning og og fald i indbyggertal 2010-2021

Her kan du se de 10 byer, hvor indbyggertallet er steget og faldet forholdsmæssigt mest fra 2010-2021.

Top 10 stigning

  1. Rodskov: 97,9 %
  2. Åsum: 93,4 %
  3. Marslev: 74,1 %
  4. Elev: 68,3 %
  5. Vilslev: 68,2 %
  6. Sønder Onsild: 65,1 %
  7. Lund: 60,5 %
  8. Egebjerg: 49,2 %
  9. Solbjerg: 45,0 %
  10. Klint: 44,0 %

Top 10 fald

  1. Bandholm: -31,5 %
  2. Øster Ulslev: -30,8 %
  3. Årsdale: -28,6 %
  4. Vester Hjermitslev: -28,0 %
  5. Veddum: -27,3 %
  6. Sønder Rubjerg: -24,3 %
  7. Balka: -24,2 %
  8. Nymindegab: -23,5 %
  9. Østrup: -22,0 %
  10. Kirke Hørup: -21,9 %

Indbyggertallet falder i flere byer, end det stiger

Fra 2010 til 2021 er befolkningstallet steget i omkring 585 byer og faldet i ca. 950. Generelt har flere af de større byer fået flere indbyggere, mens en del mindre byer kan notere sig et fald.

I det seneste år - fra 2020 til 2021 - er der lidt flere danske byer, der har mistet indbyggere, end byer, der har fået flere indbyggere.

Fra 2020-2021 er der kommet forholdsvist flest indbyggere i Skægkær (19,6 %), Søborg (16,5 %) og Lund (13,8 %), mens følgende byer har mistet forholdsvist flest indbyggere: Grønnemose (10,9 %), Årsdale (10,7 %) og Fruering (9,9 %).

Hvis man ser alene på tallene, og ikke procenterne, er det de store byer, der har de største fremgange. København fører an med 5.777 nye indbyggere fra 2020-2021, mens Aarhus, Aalborg, Silkeborg og Vejle følger efter.

Færrest antal indbyggere
Flest antal indbyggere
 
 
 
 
 

Stenløse og Ølstykke byer er siden 2010 af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagt sammen til én by. Fra 1. januar 2017 er de af SDFE igen klassificeret som selvstændige byer.

Pr. 1. januar 2018 er Grenå strand udskilt til sommerhusbebyggelse fra Grenå by og Egsmark udskilt fra Ebeltoft by. Lind og Resenbro var særskilt pr. 1. januar 2018 udskilt fra henholdsvis Herning og Silkeborg by.

Det betyder, at tallene ser noget anderledes ud for disse byer.

Hvad er definitionen af en by?

Ifølge befolkningsstatistikken er en by et bebygget område med mindst 200 indbyggere. Derfor kan der være byer, hvor der står 0 indbyggere et år, og flere end 200 et andet år. Det betyder ikke, at der er 0 indbyggere, men at der er registreret færre end 200 indbyggere det pågældende år.

I nogle tilfælde kan du ikke se antallet af indbyggere i en by, fordi den er vokset sammen med en anden by. Det sker bl.a., når afstanden mellem dem er under 200 meter. Derfor kan det bl.a. være svært at adskille byer i Storkøbenhavn, og det kan give sig udslag i lidt mærkelige tal.

Her er Danmarks Statistiks definition af en by:

"En by defineres som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter. For at 2 byer kan klassificeres som vokset sammen forudsætter det både, at afstanden mellem dem er under 200 samt, at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen udover de begrænsninger nævnt ovenfor".