Sådan bruger du Danmarkskortet
- Hold musen hen over en kommune og se antal indbyggere i kommunen.
- Klik på en kommune og se indbyggertallet i alle byer i kommunen.
- De grønne og røde pile angiver, om der er kommet flere eller færre indbyggere fra år til år.
På dette Danmarkskort kan du se indbyggertallet i ca. 1.580 danske byer, og hvordan befolkningstallet har udviklet sig fra 2010 og frem til og med 2022.
Kortet er lavet ud fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik, BY1.
Jo mørkere kommunen er på kortet, jo flere bor der i den. Og omvendt – jo lysere den er, jo lavere er befolkningstallet.
Hvis din by ikke er på Danmarkskortet
Er din by ikke på kortet, eller står der "0" ud for den, skyldes det, at der ikke er data på den fra Danmarks Statistik. Det skyldes primært to ting:
- Byen har færre end 200 indbyggere.
- Byen er vokset sammen med en anden by (se definitionen på en by under Danmarkskortet).
I hovedstadsområdet er der flere steder - fx Gentofte og Hørsholm - kun medtaget tal for hele kommunen, netop fordi, at mange byer i hovedstadsområdet ikke ligger nok adskilt fra hinanden.
I tallene fra Danmarks Statistik er tal fra en by nogle gange opdelt i flere kommuner. Her har vi lagt tallene sammen og placeret byen i én kommune.
Udover byerne er der i de fleste kommuner også en række borgere, der bor i landdistrikter, og nogle uden fast bopæl. De er ikke medtaget på kortet.
Største stigning og og fald i indbyggertal 2010-2022
Her kan du se de 10 byer, hvor indbyggertallet er steget og faldet forholdsmæssigt mest fra 2010-2022.
Top 10 stigning
- Rodskov: 103,4 %
- Åsum: 95,0 %
- Elev: 78,6 %
- Marslev: 71,4 %
- Lund: 68,9 %
- Vilslev: 67,9 %
- Sønder Onsild: 62,3 %
- Vindinge: 42,5 %
- Klint: 45,0 %
- Egebjerg: 44,5 %
Top 10 fald
- Bandholm: -33,1 %
- Årsdale: -32,6 %
- Haldberg: -29,5 %
- Øster Ulslev: -28,9 %
- Veddum: -27,1 %
- Sønder Rubjerg: -26,8 %
- Vester Hjermitslev: -25,7 %
- Balka: -24,5 %
- Østrup: -23,9 %
- Borre: -23,1 %
Indbyggertallet falder i flere byer, end det stiger
Fra 2010 til 2022 er befolkningstallet steget i omkring 590 byer og faldet i ca. 785. Generelt har flere af de større byer fået flere indbyggere, mens en del mindre byer kan notere sig et fald.
Det er landets største byer - København (116.000), Aarhus (42.000), Odense (14.500) og Aalborg (17.500) - der har fået flest nye indbyggere målt på antallet på de 12 år. Dernæst følger Vejle, Horsens, Silkeborg og Skanderborg.
87 byer, der i 2010 havde flere end 200 indbyggere, har nu færre end 200 indbyggere og betegnes derfor ikke længere som byer ifølge Danmarks Statistiks definition af en by.
Disse byer har fået flest nye indbyggere fra 2021-2022
I det seneste år - fra 2021 til 2022 - er der lidt flere danske byer, der har fået flere indbyggere, end byer, der har mistet indbyggere.
Fra 2021-2022 er der kommet forholdsvist flest indbyggere i Lading (18,2 %), Lindenborg (16,1 %) og Laanshøj (14,0 %), mens følgende byer har mistet forholdsvist flest indbyggere: Haldbjerg (26,8 %), Grevinge Lammefjord (12,3 %) og Nyrup (11,4 %).
Hvis man ser alene på tallene, og ikke procenterne, er det igen nogle af de store byer, der har de største fremgange. København fører an foran Aarhus, mens Hillerød, Vejle og Silkeborg følger efter.
Stenløse og Ølstykke byer er siden 2010 af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagt sammen til én by. Fra 1. januar 2017 er de af SDFE igen klassificeret som selvstændige byer.
Pr. 1. januar 2018 er Grenå strand udskilt til sommerhusbebyggelse fra Grenå by og Egsmark udskilt fra Ebeltoft by. Lind og Resenbro var særskilt pr. 1. januar 2018 udskilt fra henholdsvis Herning og Silkeborg by.
Det betyder, at tallene ser noget anderledes ud for disse byer.
Hvad er definitionen af en by?
Ifølge befolkningsstatistikken er en by et bebygget område med mindst 200 indbyggere. Derfor kan der være byer, hvor der står 0 indbyggere et år, og flere end 200 et andet år. Det betyder ikke, at der er 0 indbyggere, men at der er registreret færre end 200 indbyggere det pågældende år.
I nogle tilfælde kan du ikke se antallet af indbyggere i en by, fordi den er vokset sammen med en anden by. Det sker bl.a., når afstanden mellem dem er under 200 meter. Derfor kan det bl.a. være svært at adskille byer i Storkøbenhavn, og det kan give sig udslag i lidt mærkelige tal.
Her er Danmarks Statistiks definition af en by:
"En by defineres som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter. For at 2 byer kan klassificeres som vokset sammen forudsætter det både, at afstanden mellem dem er under 200 samt, at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen udover de begrænsninger nævnt ovenfor".
