1. Kun din egen smag sætter grænser for en prydhave, men lav en overordnet ramme, så den bliver nemmere at få styr på. Rammen kan bestå af en klippet hæk og nogle formklippede elementer – små hække eller buske – forskellige steder i haven. Det skaber den overordnede struktur.
  2. En prydhave skal dufte. Plant roser, syrener og alt, der overhovedet har en duft.
  3. Du kan også bruge græs­plænen, fx som et smalt stykke ned gennem haven, til at danne en struktur. 
  1. Endelig skal en prydhave nydes. Lav mange små opholdssteder – en terrasse, en hængekøje, en havebænk, en ekstra miniterrasse midt i haven osv. Det kan også være et ugenert sted, hvor du kan ligge på græsset under æbletræet på en sommerdag.
  2. Start med et staudebed på fx to gange to meter tæt på terrassen. Så får du også koncentreret din investering i stedet for at sprede lidt ud over det hele. Vælg kun fem forskellige slags, så det ikke stikker i for mange retninger med 17 forskellige arter. Bland dem i mindre grupper med tre-fem styk – og regn med fem-syv staudeplanter pr. kvadratmeter. 
  1. Jo flere plantearter i haven, desto flere oplevelser i løbet af året. Men du kan også vælge planter, der skifter karakter hen over sæsonen, og som også er smukke at se på, når de er færdige med at blomstre. En kirsebærkornel har fx fine, små, gule blomster om foråret, smukke høstfarver om efteråret og en smuk, kuppelformet vækstform.
  2. Er det nyt for dig at anlægge en prydhave, så start med robuste planter, da de er nemmere at holde. Undgå ”nørdplanter” som fx treblad, da du risikerer at starte med nederlag.
  3. En prydhave skal være farverig – både i form af farver på blomsterne og farver på løvet – og en farve er ikke bare en farve. Bladløv kan fx være alt lige fra citrongrøngult til bronzerødt.
  4. En prydhave skal også mærkes – der skal være noget at føle på og røre ved som grov bark, fint løv og store blade. Plant fx skræppe solitært – alene – midt i haverummet, da de store blade godt kan blive meget dominerende sammen med andre planter.
  5. Når du har etableret de små afslapningssteder, kan du kigge rundt – hvor ender dit blik naturligt, når du ligger i hængekøjen? Plant noget smukt at se på det sted, hvor blikket ender. Så kommer du rigtig til at nyde din prydhave.
  6. Vælg evt. hjemme­hørende planter eller planter beslægtet med dem, vi kender fra den danske natur, fx rødbladet hyld i stedet for almindelig hyld, eller i stedet for et æbletræ kunne du overveje et paradisæbletræ, der har en lidt mere prydmæssig karakter. 
  1. Det er en god idé at indrette haven, så der er blomstring hen over hele sæsonen, når du er tæt på boligen, hvor du opholder dig mest, mens der er plads til områder, hvor der kun er blomster på bestemte tider af året – som du også kan gå og glæde dig til – jo længere du kommer ind i haverummet.
  2. Plant gerne et stedsegrønt træ for hver tre til fire løvtræer eller -buske. Nåletræer vil give mere liv og dynamik i haven om vinteren, bl.a. når vinden suser i træerne, og de vil være et godt skjulested for fugle, der kan søge læ.
  3. Ved vinduerne ud mod haven og de steder i haven, hvor du opholder dig meget, fx ved terrassen, er det vigtigt, at der er noget pænt at se på både forår, sommer og sensommer. Hvis du vælger kun at plante pæoner ved terrassen, så blomstrer de kun kortvarigt i juni, og så er det trist at se på resten af tiden.
  4. Vælg planter i staudebedet, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Træk enkelte høje stauder hen til en af kanterne, så du får mere dynamik i bedet.

Podcast: Mig og min have

Episode 8: Staudebede

Andreas besøger en engros planteskolde for stauder og buske. Her får han et blik bag kulissen på en planteskole og oplever produktionen af de planter og blomster, som vi køber ude i havecentrene.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

Podcast: Mig og min have

Episode 1: Sådan skaber du gode rum i din have

Så er det blevet forår, og det er tid til at komme i gang i haven igen. Det er nemlig nu, du skal planlægge årets projekter, og derfor er vi taget hjem til Lars og Marthe i Odense, der virkelig har fået det bedste ud af deres rækkehushave. Vi giver dig tips til, hvad du selv skal gå i gang med i din have, og hvordan du virkelig får sat fut i oplevelserne og sanserne, der kan imponere selv den mest garvede haveentusiast.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit