Fakta om huset og Arne Jacobsens arbejde

1950-53: Arne Jacobsens hus på Strandvejen 413 i Klampenborg opføres som en del af Søholmbebyggelsen, der er opført i tre etaper og består af i alt 18 række- og klyngehuse.

1987: Både Arne Jacobsens hus og have fredes sammen med det øvrige Søholm.

2004: Realea (i dag Realdania By & Byg) køber huset, hvorefter det gennemgår en mindre restaurering og lejes ud på markedsvilkår. Lejen er i 2018 på 32.000 kr. om måneden. Huset indgår i Realdania By & Bygs portefølje af arkitekternes egne huse. Den tæller bl.a. både Arne Jacobsens første hus på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund fra 1929 og hans sommerhus i Gudmindrup ved Sejrøbugten fra 1937.

2019: I forbindelse med et lejerskifte gennemgår huset en større restaurering.

På Strandvejen i Klampenborg nord for København ligger et rækkehusbyggeri, som i både den danske og den internationale arkitektverden betragtes som et mesterstykke.

Arne Jacobsen var både arkitekten bag og med i byggekonsortiet, der i 1951 opførte den første del af rækkehusbebyggelsen Søholm, og han flyttede straks selv ind i huset og boede her med sin hustru, Jonna, indtil sin død i 1971. 

I husets kælder lå tegnestuen med flere ansatte, og det var i disse lokaler, at kendte bygninger som SAS-hotellet og Nationalbanken blev til, og hvor Arne Jacobsen fik sit internationale gennembrud. 

Større restaurering af Arne Jacobsens hus

Siden 2004 har huset været ejet af Realdania By & Byg, der har lejet det ud til den samme lejer. Ved overtagelsen dengang gennemgik huset en mindre restaurering, men det er først i 2019, i forbindelse med at lejerne flyttede, at huset er blevet gennemgribende restaureret.   

– Huset er jo blevet en ældre dame og var kommet i reparationsalderen. Det viste sig også, at det var i endnu dårligere stand end først antaget, siger arkitekt og projektleder Frants Frandsen fra Realdania By & Byg, der sammen med kollegaen projektleder Mikael Vikkelsø Nielsen har stået i spidsen for restaureringen.

Det opdagede han bl.a., da han inspicerede taget. 

– Det gyngede let, når man gik på det, og da vi fik åbnet op til konstruktionen, viste det sig, at tagspærene var angrebet af fugt, og isoleringen var ødelagt.  Så det endte med et helt nyt skifertag og ny isolering. Også alle de tekniske installationer er blevet udskiftet, fortæller Frants Frandsen.

Gamle tegninger dukkede op

Restaurering tog en ny drejning, da en gullig tegning med havde titlen ”Hus nr. 1, Køkken dukkede op på Danmarks Kunstbibliotek. Tegningen var signeret af Arne Jacobsen og forestillede detaljeret, hvordan han oprindeligt havde tænkt sig, at køkkenet i rækkehuset skulle indrettes. 

- De tegninger havde vi ikke tidligere set i de 14 år, vi har ejet huset, men de var guld værd for os nu, hvor en udskiftning af køkkenet skulle sættes i gang, siger Frants Frandsen.

Køkkenet i huset var blevet skiftet en gang i 1990’erne, men nu blev arkitekten Ruth Lundquist bedt om at tegne et køkken så tæt på originalen som muligt, men tilsat moderne bekvemmeligheder som fx en opvaskemaskine.

Også når det drejer sig om farvevalget i husets rum er der sket store ting i forhold til den første restaurering. Her blev vægge og lofter malet hvide, men en farvearkæologisk undersøgelse dokumenterede, at Arne Jacobsen langtfra var bange for at benytte farver. Frem dukkede nemlig turkise, okkergule og petroleumsblå nuancer. Efter restaureringen er disse farver er nu tilbage på flere af husets vægge.

Se huset ude og inde

Modernismen blev mere nordisk

Arne Jacobsens hus og de øvrige Søholm-huse blev opført lige efter 2. verdenskrig, hvor der havde været mangel på byggematerialer og især på jern. Nye materialer blev tilgængelige nu, og byggeriet kom til at repræsentere en ny udvikling i arkitekturen i retning mod en mere dansk tolkning af modernismen. Hvor fx Arne Jacobsens bebyggelse Bellavista fra 1934, der er nabo til Søholm-husene, og hans eget første hus fra 1929 i Charlottenlund begge repræsenterer en mere internationale funktionalisme med store, hvidpudsede, kasseagtige byggerier med afrundede hjørner, så har Søholm et helt andet udtryk i materialer og arkitektur. 

Rækkehusene ligger forskudt for hinanden og danner nærmest skiver. De står med smukt patinerede grågule teglsten, fuger af strandsand, hvidmalet træværk og eternittage med de karakteristiske skorstene, der som lodrette markører giver den karakteristiske opstregede ”skyline”.

Arkitekten fik flere kvadratmeter

Arne Jacobsens hus er 20 kvadratmeter større end de øvrige huse. I 1951, hvor der blev givet statslån til nybyggeri, var kravet, at husene højest måtte have 110 m2.  Det blev senere ændret til 130 m2 inklusiv erhverv, så Arne Jacobsen fik efter byggeriet stod færdigt mulighed for at få en tilbygning på sit hus i to etager ved østgavlen. Kendere af byggeriet mener dog, at arkitekten allerede fra starten havde planlagt denne tilføjelse. 

–  Beliggenheden ud til Strandvejen må også siges at have været en prestigefyldt adresse for en ambitiøs arkitekt, siger Frants Frandsen.

I indretningen af rækkehuset er der sket en udvikling, siden Arne Jacobsens byggede sit første hus. Her var ruminddelingen mere traditionel og indretningen mere borgerlig med køkken, spise- og dagligstue for sig, mens den i rækkehuset er mere ”flydende”. Den dobbelthøje spisestue ligger fx i åben forbindelse med stuen på 1. salen, hvorfor huset kommer til at virke større, end det er. Et greb, som Arne Jacobsen allerede havde benyttet 18 år tidligere i sit sommerhus i Gudmindrup Lyng.

Kendt byggeri og design af Arne Jacobsen 

1933-34: Boligbebyggelsen Bellavista, Klampenborg
1935-36: Bellevue Teatret
1936: Texaco benzintanken, Skovshoved
1939-42: Aarhus Rådhus
1952: Den trebenede stol Myren
1955-59: Munkegårdsskolen
1958-60: SAS Royal Hotel, Vesterbrogade, København
1958: Stolene Svanen og Ægget
1961: Toms Chokoladefabrik, Ballerup
1968: Vola-armaturet
1971: Danmarks Nationalbank

Arne Jacobsens sparsommelige tegnestue

Tegnestuen på Strandvejen lå i husets kælder, og det lå i luften, at de ansatte skulle benytte hovedindgangen, men gik på arbejde via rampen ned til kælderen. Kun kunder og klienter blev budt velkommen ved husets hovedindgang. Arne Jacobsen havde både et møderum i stueetagen og et lille atelier på 1. salen. I kælderen var hans kontor et lille glasbur, hvorfra han kunne holde øje med de ansatte. Den store arkitekt var kendt for sin sparsommelighed, og en af historierne om ham går på, at tegnestuen kun havde et enkelt viskelæder til deling. 

Restaureringen af Strandvejen 413 kom til at tage længere tid end først antaget på grund af husets stand, men Frants Frandsen er glad for, at det blev gjort nu. Lige så glad, som da han i 2004 var med til at sikre, at huset blev ”reddet” fra fremtidige moderniseringer og indlemmet i Realdania By & Bygs samling af kendte arkitekters privatboliger. 

- Søholm og Arne Jacobsens hus er en vigtig repræsentant for dansk modernisme. Jeg tror også, at han selv var glad for at bo her.