Huset er tegnet af Arne Jacobsen og renoveret af Peter Wedell-Wedellsborg med respekt for Jacobsens oprindelige, arkitektoniske tanker. Facaden mod haven står næsten som i sit oprindelige udtryk, dog med tilføjelsen af havestuen med det store, sprossede vindue. Havestuen har en lavere taghældning, men følger ellers det eksisterende hus’ koncept med synlige spærender, der var en del af bevaringsanvisningen.
Boligen kort: Et tidligt Arne Jacobsen-hus
Hvem bor her?
Arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg, grundlægger og indehaver af Studio Peter Wedell, hans kone Susan Wedell-Wedellsborg og deres tre børn.
Hvilken slags hus?
Villa tegnet af Arne Jacobsen og færdigbygget i 1932. Renoveret i 1970'erne og 1980’erne og totalt fra 2018 til 2020.
Hvor mange m2?
Villaen er på 207 m2. I forbindelse med den nye renovering er der tilført to tilbygninger i en tværakse. Den ene rummer køkken og gæstetoilet og den anden en havestue.
Det er især Svanen, Ægget og store arkitektoniske bedrifter som SAS-hotellet, Arne Jacobsen er kendt for- Men den verdensberømte designer og arkitekt tegnede også huse i helt almindelig villavejsskala.
Et af dem bor arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg i dag i sammen med sin familie. De købte huset i 2017, og siden har det gennemgået en forvandling, som på én gang har bragt det tilbage til Arne Jacobsens oprindelige tanker efter små og store renoveringer i 1970’erne og 1980’erne og up to date i forhold til nutidens krav til funktionalitet og komfort.
– Jeg tror, at Arne Jacobsen ville være glad, hvis han kom på besøg i huset i dag, for der er meget, han ville genkende. Og så er vi gået hele vejen med hans egne greb, Vola-armaturer og Munkegårdslamper, som jeg har købt hos Genbyg og DBA og haft forbi smeden for at få børstet messingringene, så de patinerer, fortæller Peter Wedell-Wedellsborg.
Et af Arne Jacobsens tidlige huse
Igennem hele renoveringsprocessen har han haft blik for Arne Jacobsens oprindelige idéer og valg, men med det in mente har han samtidig ændret størstedelen af rumplanen og tilført meget nyt.
– Da Arne Jacobsen tegnede huset hen imod slutningen af 1920’erne – det stod færdigbygget i 1932 – boede han selv i sit nye funkishus her på gaden i Charlottenlund, som indeni var et traditionelt klunkehjem. Og samtidig arbejdede han sig mere og mere ind i modernismens strømninger og hovedmotiver.
– Huset her er da også meget atypisk i forhold til, hvad vi kender Arne Jacobsen for, fordi det er fra et meget tidligt tidspunkt i hans karriere, siger Peter Wedell-Wedellsborg.
Men det romantiske skovhus er typisk for sin tid og for Arne Jacobsens første enfamiliehuse.
Hus tæt på Dyrehaven og andre Arne Jacobsen huse
Det var egentlig ikke huset i sig selv, som Peter Wedell-Wedellsborg faldt for. I første omgang var det nærmere den skønne beliggenhed ud til Dyrehaven nord for København, men huset og hele området emmede så meget af historie, at det ikke var til at slippe.
– Som arkitekt tiltalte det mig selvfølgelig også, at Arne Jacobsen har tegnet flere huse i området, så når man går tur, går man forbi hans eget hus og flere andre fra hans ånd, foruden møbelarkitekt Ole Wanschers gamle tegnestue, som lå lige overfor. Huset er tegnet som et af fem huse til projektsalg i en lidt romantisk skovhusstil i overgangen til hans gule murstensperiode med huse i en anelse mere stramt udtryk, fortæller han.
Entréen var før bredere, men en del kortere og havde mere karakter af en lidt klemt ankomst end en hall. Men med ombygningen er pladsen udnyttet til indbyggede skabe med en siddeniche i midten og en langt bedre trappe at gå på. Dertil er der nu et skønt lys fra tagvinduerne.
Ny gammel farve på trempelhuset
Huset er et trempelhus, hvilket vil sige, at punktet, hvor taget begynder at skråne, er placeret forholdsvis højt på førstesalen. Det giver mulighed for god udnyttelse af pladsen og gode lysindfald. Noget, som Arne Jacobsen ikke havde udnyttet særlig meget og var oplagt at få gjort med en gentænkning af husets ruminddeling.
Ved overtagelsen var huset desuden kendetegnet ved at have skodder, som sammen med vinduerne skabte et horisontalt bånd på facaden. Skodderne var ligesom vinduerne imidlertid nedbrudte, og dem fravalgte arkitekten at erstatte for at give huset et mere enkelt udseende.
Farven på huset er en anden ting, han har ændret på. Ved overtagelsen var huset gult, men ved at kigge nærmere på facaden med en farvearkæolog kunne han afsløre, at huset tidligere havde haft en rød dodenkopfarve, som er klassisk for perioden.
Facaden imod vejen er der derudover ændret meget lidt på. Dels på grund af klassificeringen som bevaringsværdig, dels fordi den fungerer og har en rolig fremtoning, som arkitekten værdsætter og kunne arbejde videre på i de to tilbygninger.
Atypisk for Arne Jacobsen
Indvendigt er meget derimod forandret, men fordi huset er så atypisk for den kendte og moderne Arne Jacobsen-stil, var det ikke intimiderende at gå i lag med den gamle mesters værk, synes Peter Wedell-Wedellsborg.
– Det lignede ikke just et Arne Jacobsen-hus, da vi overtog det, så det handlede mere om at gå til det med nysgerrighed og undersøge, hvordan vi kunne bringe noget af hans sjæl med ind i de valg, vi traf.
Vejen til at videreføre husets oprindelige karaktertræk var at kigge på detaljer, linjer og stemninger.
– Det er ikke et hus, der prøver at være fancy. Det har en ydmyghed og en afdæmpethed, selvom der er mange detaljer. For det er ikke detaljer, der maser hinanden, siger Peter Wedell-Wedellsborg.
Rummene er blevet større
Alle rum var generelt mindre på Arne Jacobsens tid, og det har Peter Wedell-Wedellsborg i sit eget hus justeret med den nye rumplan for ombygningen. Husets stueplan er med de to tilbygninger blevet organiseret i tre tydelige zoner; ankomst/entré med skabs- og siddeplads og trappeløb til første sal, den oprindelige dagligstue, der kan lukkes af, og det moderne alrum med køkken, spisestue og havestue i ét samlet og åbent flow.
– Køkkenet er designet ud fra den moderne alrumstanke med disk, en lille bar med spiseplads og videre forbindelse med spisebordet. Zonerne er adskilt så tilpas meget, at man kan sidde ved spisebordet uden at skulle se på opvasken, men stadig have kontakt til folk i køkkenet, fortæller han.
Fra køkkenet kan man gå ind i spisestuen, som oprindeligt rummede både køkken og spisestue, og herfra er der adgang til husets stue, som har samme størrelse og placering som altid, og til havestuen i husets anden tilbygning.
– I havestuen har jeg placeret et stort vindue mod haven, hvilket Arne Jacobsen også gjorde i andre huse, ligesom han også lavede udgang til en hævet terrasse som her. Vinduet er dog noget større en dengang, fordi vi har bedre glas i dag, men det er stadig lavet med slanke sprosser som i husets oprindelige vinduer, fortæller arkitekten.
Arne Jacobsen tegnede huset i slutningen af 1920'erne, og det stod færdigopført i 1932 på samme vej i Charlottenlund, hvor Arne Jacobsen boede i et andet hus, han også selv havde tegnet.
Tilbage til det tidløse
Noget af det, som Peter Wedell-Wedellsborg er mest glad for ved huset, som det er i dag, er sammenhængen imellem de nu større og mere åbne rum, og bevaringen af den oprindelige og aflukkelige, men nu mere lyse dagligstue.
Men det er også forbedringer af mere teknisk karakter, der har gjort noget godt. For eksempel har han sløjfet husets tunge skunke, som var svære at bruge i praksis. Hall og trapperum med ny trappe giver et klart bedre flow, bedre rumlighed, opbevaring og lys. Dertil adskillige ovenlysvinduer til at ventilere hele huset og de to baderum på førstesalen.
Helt overordnet har det været et mål med renoveringen, at huset skulle være nutidigt, men samtidig klassisk og ”have Arne med”, fortæller Peter Wedell-Wedellsborg. Det var også en ambition at få flere farver fra Arne Jacobsens palet med i spil, så den moderne del af hans arbejde også fik plads. Dette foregik lidt som et kreativt detektivarbejde med udvælgelse fra en stor farveskala fra mesterens hånd.
– Jo længere man går tilbage til det, der var oprindeligt, jo mere forsigtig skal man være, men jo større chance har man for at lave noget, der bliver rigtig godt, spændende og tidløst, fortæller han.
Køkkenet har Peter Wedell-Wedellsborg selv tegnet og fået udført af en snedker. Højskabet i forlængelse af køkkenbordet har ”magic doors”, som kan skydes fra og skjules langs siderne. Køkkenøen er tænkt som en varm træblok i eg. Den har indbyggede skabe, reoler og plads til barstole. Langs vinduet er bordpladen af stål med bordemfang, så en emhætte ikke skæmmer og skærmer for udsigten til Dyrehaven.
Tidligere renoveringer ændrede Arne Jacobsens hus
Renoveringerne fra 1970’erne og 1980’erne, som huset bar præg af ved overtagelsen, var lavet med den tids materialer og æstetik. Men hessiantapet, brune tyskertagsten og tunge vinduer underbyggede ikke Arne Jacobsens harmoniske komposition med elegante, spinkle linjer.
– Det tidløse kommer af, at der er genskabt en ånd i huset. Man siger tit, at nye, moderne huse er tidløse, men det er de ikke nødvendigvis. De er bare moderne og ofte dårligt afstemte i proportioner, skalabearbejdning og detaljering. Man kunne derfor være lidt fræk og sige, at det måske netop er ved en renovering, at det ville være smart at tage fat i en arkitekt, siger Peter Wedell-Wedellsborg.
Giv renovering tid og lyt til andre
Hans bedste råd til andre, der skal renovere et gammelt hus, er at lade være med at have for travlt og at lytte til de andre, der er en del af teamet.
– Vi kan hurtigt forelske os i en oplagt løsning, men der er altid 100 måder, man kan gøre noget på, og ofte er det muligt at finde dokumentation om huset, som kan være god inspiration. Overvej også, hvad du vil bruge dit budget på. Vil du have det, som naboen har? Det mondæne, ensartede? Eller vil du have et særligt hus, som har mange år foran sig?
Hvis du ikke har budget til at have en rådgiver med i hele din byggeproces, anbefaler han, at du bruger en rådgiver til de vigtigste ting, fx det lovgivningsmæssige.
– Og måske det vigtigste: Hvis du i virkeligheden ikke kan overskue at renovere, så find hellere noget, der passer til dine behov, som det er. Og ellers: Enjoy the ride!
