Da Astrid Lindgren blev en velhavende forfatter købte hun barndomshjemmet Näs af sin bror Gunnar, som havde arvet huset, og det blev senere genskabt, som da Astrid Lindgren var barn, og omdannet til museum.
Mange danske børnefamilier har siden slutningen af 1990’erne kørt turen op til Smålands bakkede landskab med stendiger, træhuse og skovsøer for at parkere bilen ved Astrid Lindgrens Verden – en stor forlystelsespark med temaer fra forfatterens verdenskendte børnebøger.
Her er en udklædt Emil fra Lønneberg i gang med at snitte træfigurer, mens en pige spiller Pippi Langstrømpe og synger fra verandaen i Villa Villekulla, og en Ronja Røverdatter-lookalike kalder på Birk fra sin borg. Det er super underholdning for fans af en af verdens vel nok mest kendte og bedst sælgende børnebogsforfattere.
Astrid Lindgren voksede op i præstegården Näs i Vimmerby
Men går du efter at vide mere om personen Astrid Lindgren frem for figurerne i hendes historier, så kør to kilometer videre mod Vimmerby til kulturcentret Astrid Lindgrens Näs. Her finder du – ud over museum, biograf og café – guidede rundvisninger i Näs, som er navnet på den præstegård med tilhørende bygninger, hvor Astrid Lindgren i 1907 blev født og voksede op.
Astrid Lindgren står som nummer tre fra venstre blandt sine forældre og tre søskende.
Astrid Lindgren købte sin barndomshjem af sin bror
Det rødmalede træhus, hvor Astrid Lindgren boede med sine forældre, tre søskende, bedsteforældre og en tjenestepige, står kun intakt på førstesalen med originalt inventar fra hendes barndom og ungdom. Stueetagen har Astrid Lindgren selv genskabt, efter at hun som ældre og velbemidlet forfatter i 1965 købte huset af sin bror, Gunnar, der som ældste søn havde arvet det, hvorefter Gunnar blev boende i huset, som senere blev omdannet til museum.
På den måde gjorde Astrid Lindgren som sin forfatterkollega Selma Lagerlöf, der knap 60 år tidligere købte sit barndomshjem, Mårbacka, tilbage. For ligesom for Selma Lagerlöf var hjemmet for Astrid Lindgren ikke blot tag over hovedet, men scenen for stemninger, sammenhold og mundtlige fortællinger, som livet igennem inspirerede hende til at skrive nye historier.
Näs lå på landet
Derfor gjorde hun en dyd ud af at bevare og restaurere barndomshjemmet – for eksempel ved at tage på loppemarkeder og auktioner for at finde møbler, der lignede dem fra barndommen.
Barndomshjemmet kom i familiens eje – eller rettere leje – da huset som en del af en større præstegård blev sat til udlejning i 1895. Her slog den kun 20-årige Samuel Ericsson til. Hans brødre var alle emigreret til USA, men Samuel valgte at blive i Sverige. Han havde nemlig allerede som 13-årig kastet sin kærlighed på Astrid Lindgrens mor, Hanna Jonsson, og pønsede på at fri til hende – men først ville han lige have styr på sit arbejdsliv. Det fik han med lejen af Näs og det landbrug, han drev derfra. Alligevel betød blandt andet generthed, at han først blev gift med sin Hanna 17 år senere.
Da Astrid Lindgren voksede op, lå Näs ude på landet, omgivet af marker. Det kan være svært at forestille sig i dag, hvor stedet for længst er blevet opslugt af Vimmerby med trafik, huse og byliv tæt på.
Astrid Lindgren var 36 år, da hun begyndte at skrive om Pippi Langstrømpe, der hurtigt blev en succes.
Familie og venner gav inspiration til karakterer i bøger
Forældrenes dybe kærlighed til hinanden og deres børn gav Astrid Lindgren en barndom fuld af tryghed og plads til både leg og skarnsstreger. De kunne for eksempel bestå i at hoppe fra møbel til møbel i stuen – præcis som Pippi gør det med Tommy og Annika.
Astrid Lindgren har selv fortalt, at hendes bror, Gunnar, og faren begge har været inspiration til karakteren Emil, mens farens fætter Pelle, der var karl på gården, havde mange fællestræk med Alfred i ”Emil fra Lønneberg”.
Og tjenestepigen Line på Katholt mindede på mange måder om den kun 14-årige Signe, der gjorde tjeneste på Näs i 10 år, mens Astrid var barn. Inspirationen til den smukke og finurlige Madicken kom fra bedsteveninden Anne-Marie, mens Astrids lillesøster Ingegerd gav idéer og mange citater til både Madickens lillesøster, Lisabet, og Lotte fra Spektakelmagergade.
Ingen elektricitet og vand
Der var mange personer i barndomshjemmet at låne træk fra til hendes fiktive karakterer. I alt boede der ikke færre end 10 mennesker i det røde træhus, hvor der i første del af 1900-tallet hverken var elektricitet eller indlagt vand. Der skulle arbejdes for føden, og de fire Ericsson-søskende indgik som en naturlig del af gårdens drift efter skoletid og i ferier.
Det var nu ikke slid og slæb det hele. Et af Astrid Lindgrens mest kendte citater om sin barndom lyder:
”Vi legede og legede og legede, så det var underligt, at vi ikke legede os ihjel.”
Astrid Lindgrens skriveplads i lejligheden i Dalagaten i Stockholm, hvor Astrid Lindgren boede til sin død i 2002. Lejligheden i Dalagaten kan besøges til ledsagede rundvisninger.
Besøg Astrid Lindgrens Näs
Du kan se barndomshjemmet indefra på guidede rundvisninger, hvor det er klogt at booke billet hjemmefra. På adressen er der også et stort museum om Astrid Lindgren med skiftende udstillinger, en biograf, en park og en café. Näs ligger i Vimmerby ca. 4½ times kørsel fra København.
Se mere om åbningstider, priser og booking af ture på Astridlindgrensnas.se
Gult hus og værksted
Der findes ikke mange billeder af barndomshjemmet indefra – dels fordi kameraet ikke var særlig udbredt dengang, og dels fordi indretningen ikke er original. Da Astrid Lindgren blev 13 år, rykkede hun med sine forældre og søskende 50 meter væk til et nybygget, gulmalet træhus, mens det røde hjem blev bolig for gårdens ansatte.
Det gule hus blev efter forældrenes død overtaget af broren Gunnar Ericsson, og i dag er det hans tre døtre, der på skift bor der. Det gule hus kom i øvrigt til at give inspiration til Pippis gule Villa Villekulla.
Skråt over for de to huse ligger et lille værksted, snickarboa, der blev brugt som et vigtigt element i en af forfatterens klassikere, hvor lille Emil snitter træfigurer, mens han er sat i skammekrogen. Børnene i Astrid Lindgrens familie blev dog ikke sat i skammekrogen – eller for den sags skyld slået. Vold mod børn blev faktisk en af Lindgrens mærkesager, da hun i sine ældre år var en markant aktivist, der kæmpede for ikke blot børns ve og vel, men også for miljøet, kvinders rettigheder og dyrevelfærd.
På førstesalen i Näs er det originalt inventar fra Astrid Linsgrens barndom og ungdom.
Kort om Astrid Lindgren
- (1907-2002), født i barndomshjemmet Näs i Vimmerby som Astrid Anna Emilia Ericsson. Hun var næstældst i en søskendeflok på fire, og forældrene drev landbrug.
- Fik udgivet sin første historie i lokalavisen som bare 13-årig og blev fem år senere ansat som journalistelev samme sted.
- Fødte som 18-årig alenemor sønnen Lars i 1926.
- Uddannet sekretær i 1928 og mødte på sit første job sin kommende ægtemand Sture Lindgren, med hvem hun fik datteren Karin i 1934 – og sit efternavn. Familien boede i en treværelseslejlighed i Stockholm, hvor Astrid boede til sin død.
- Hendes første bog, ”Britt-Mari lätter sitt hjärta”, udkom i 1944, men det var med ”Pippi Langstrømpe” året efter, at hendes karriere som børnebogsforfatter for alvor tog fart.
- Hun skrev mere end 100 bøger, over 60 film- og tv-manuskripter, skuespil og sange. Hendes bøger er oversat til 90 sprog.
- Var ud over forfatter også redaktør på et forlag i 40 år og en glødende aktivist, når det gjaldt børns, kvinders og dyrs rettigheder.
- Har fået flere veje, et sygehus, en skole, en forlystelsespark, et bjerg og endda en asteroide opkaldt efter sig.
"Gud er kærlighed"
Hvis der indimellem blev løftet et øjenbryn og manet til orden i barndomshjemmet, var det mere moren end faren. Hanna Ericsson var gudfrygtig, og hendes broderi med ordene ”Gud er kærlighed” hænger stadig i den fine stue.
Ved siden af stadsstuen lå soveværelset, der om dagen fungerede som legeværelse og opholdsrum. Køkkenet var indrettet med kludetæpper, svensk slagbord og slagbænk og var husets naturlige samlingspunkt for både familien og de ansatte.
Fødte sønnen Lars i København
Astrid Lindgren var meget bevidst om, hvor vigtig hendes kærlige og trygge barndom var for hendes evne til at klare modgang. Og modgang kom hun til at opleve. Som 18-årig blev hun gravid med chefredaktøren på den lokalavis, hvor hun var ansat som journalistelev. Han var gift og havde børn i forvejen, men Astrid Lindgren fandt ud af, at hun kom længere ved at klare sig alene.
Hun fødte sønnen Lars i 1926 på Rigshospitalet i København, fordi hun dér ikke behøvede at oplyse farens navn. Sønnen kom i familiepleje i Brønshøj i tre år, inden han blev hentet hjem til Sverige for i flere omgange at tilbringe meget tid hos sine bedsteforældre på Näs.
Da Astrid Lindgren blev gift med kontorchef Sture Lindgren, flyttede familien – inklusive Lars – ind i en lejlighed i Stockholm. Datteren Karin kom til i 1934, og i 1941 flyttede familien på nu fire ind i en lejlighed på Dalagatan i det centrale Stockholm, hvor Astrid Lindgren boede indtil sin død som 94-årig i 2002.
