Da Selma Lagerlöf købte sit barndomshjem, Mårbacka, tilbage i 1907, var det et rødmalet træhus. Med tiden fik forfatteren gjort bygningen større, givet det en pudset facade og tilføjede prangende søjler og balkoner. Foto: Julie Vöge
Kort om Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf
I begyndelsen af sine 30’ere blev Selma Lagerlöf efter sigende under et ophold i København klippet korthåret i tråd med moden inden for kvindesagsforkæmpere i tiden. Portrættet er taget i Bredgade i København i 1889. Foto: Hansen & Weller
- Født 1858 på Mårbacka. Død 1940 samme sted.
- Uddannet lærerinde. Debuterede som 33-årig med ”Gösta Berlings saga”, der blev hendes litterære gennembrud.
- Modtog som første svensker Nobelprisen i litteratur i 1909 og blev senere den første kvinde i Det Svenske Akademi, der er Nobelprisens jury.
- Blandt de mest kendte værker i Danmark er ”Jerusalem”, ”Gösta Berlings saga”, ”Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige” og ”Mårbacka”.
- I 1990 blev hendes private brevkorrespondancer på omkring 40.000 breve åbnet op for forskning. Brevene gav et indblik i hendes kærlighedsrelation til veninderne og kollegerne Sophie Elkan og Valborg Olander.
En powerkvinde af rang. Det vil være en præcis beskrivelse af Selma Lagerlöf, der – mens hun levede – opnåede stor hæder, rigdom og berømmelse for sine mange noveller og romaner.
Hun blev født i 1858 på familiens gård Mårbacka i Värmland, omkring syv timers kørsel nord for København. Gården, der havde været i familiens eje i flere generationer, kom i høj grad til at definere Lagerlöfs barndom, forfatterskab og modne liv.
Det var her, hun voksede op med sine forældre, sine fire søskende og en farmor, der fortalte historier i en uendelighed. Det var på Mårbacka, at besøgende, høj som lav, kom forbi og sidenhen blev til karakterer i Selma Lagerlöfs bøger.
Faren gik fallit
Og det var også det elskede barndomshjem, der måtte sælges fra, da faren, alkoholiseret og lungesyg, gik fallit, fordi han var bedre til at feste og drømme for store og dyre drømme om at gøre gården til en herregård end at sætte tæring efter næring.
Da Mårbacka blev sat på tvangsauktion, var Selma Lagerlöf 29 år gammel og for længst flyttet hjemmefra.
Alligevel har hun senere skrevet om, hvor rædselsfuld en oplevelse det var at stå fysisk foran gården og se, hvordan fremmede købte møblerne og til sidst huset. I samme moment lovede Selma Lagerlöf sig selv, at hun en dag ville købe Mårbacka tilbage.
Louise Lagerlöf med sine børn fotograferet i 1872. Helt ude til venstre står Selma Lagerlöf som 14-årig. Hendes storesøster Anna i midten døde som bare 22-årig af tuberkulose. Foto: Repro, Kungliga biblioteket
Født med hofteskred
Da gården blev solgt i 1887, læste Selma Lagerlöf til lærer og havde på det tidspunkt ikke umiddelbart udsigt til at kunne generhverve gården og de omkringliggende jorder.
Men hun var en stålsat kvinde, der allerede som syvårig proklamerede, at hun ville være forfatter, og nogle år senere trodsede sin fars nej, da hun bad om penge til at begynde på lærerstudiet.
Forfattergerningen blev hun inspireret til som helt lille, da hun blev født med hofteskred – noget man dengang ikke kunne opereres for. Det betød, at hun ikke som sine søskende kunne springe omkring og lege udenfor, men i stedet måtte bruge tiden inde med farmorens fortællinger og med at læse og skrive små historier.
Hjemmedatter eller lærerinde
Efterhånden som storesøsteren og brødrene blev gift eller påbegyndte uddannelse, fik forældrene den idé, at Selma Lagerlöf kunne blive hjemmedatter.
– Det var datidens betegnelse for den datter, der forblev ugift for i stedet at tage sig af sine forældre og eventuelt søskendes børn, fortæller Irene Henriksson, der er museumsinspektør på Mårbacka.
Hun tilføjer, at forældrene derfor må være blevet overraskede, da Selma Lagerlöf i stedet deklarerede, at hun insisterede på at flytte for at læse til lærerinde i Stockholm.
– Faren sagde stejlt nej, men storebroren Johan Lagerlöf, der havde fået sin medicinuddannelse betalt af forældrene, forbarmede sig og lånte Selma Lagerlöf penge, så hun kunne indskrive sig på lærerstudiet.
Selma Lagerlöf foran sit elskede Mårbacka i 1926. Foto: Julie Vöge
Dansk anmeldelse satte gang i salget
Selma Lagerlöf flyttede efter endt uddannelse til Landskrona og underviste på en pigeskole om dagen og skrev løs om aftenen.
I 1890 vandt hun en novellekonkurrence i et tidsskrift med en historie, som hun samme år udvidede og fik udgivet som sin debutroman, ”Gösta Berlings saga”. Bogen strøg ikke straks ind på bestsellerlisten i Sverige, men da danske Georg Brandes af en fælles veninde blev introduceret for romanen og skrev en rosende anmeldelse i Politiken, kom der både fart på bogsalget og Lagerlöfs popularitet.
Fra da af begyndte pengene at rulle ind, og berømmelsen voksede både i Sverige og internationalt.
Nobelprismodtager i litteratur
I 1907 blev Mårbacka sat til salg efter at have været på hele syv forskellige ejerhænder, siden familien Lagerlöf måtte opgive stedet 20 år tidligere. De mange ejerskifter havde slidt på huset. Alligevel var Selma Lagerlöf ikke i tvivl.
Hun ville købe familiens gård og dermed familiens og sin egen historie tilbage. Hun købte først gården og tre år senere også jorderne omkring med penge, som hun havde tjent på blandt andet udgivelsen af ”Niels Holgersens forunderlige rejse”, der blev obligatorisk pensum i den svenske folkeskole.
Den største indtægt kom dog, da Selma Lagerlöf som den første kvinde modtog Nobelprisen i litteratur i 1909. Ud over mere berømmelse og hæder kastede præmiesummen, hvad der i dag svarer til fem millioner danske kroner af sig.
Det grønmalede bibliotek var også Selma Lagerlöfs kontor, hvor der er bøger fra gulv til loft. Foto: Julie Vöge
Makeover
Mårbacka ligger på en bakketop. Fra balkonen på første sal kan du kigge langt ud over områdets marker og skove. Samme udsigt kiggede Selma Lagerlöf på, men noget ved selve Mårbacka var anderledes, end da forfatteren var barn.
Oprindeligt var huset en rødmalet træbygning, og da Selma Lagerlöf tilbagekøbte stedet, havde hun planer om at bruge Mårbacka som sommerhus.
Der gik dog ikke lang tid, før hun flyttede ind på fuld tid. I årene 1921-23, med hjælp fra arkitekt Gustaf Clason, fik Mårbacka noget af en makeover.
Megakendis
Bygningen blev udvidet, en helt ny, pudset og gulmalet facade kom til, indgangspartiet blev flankeret af søjler, og flere balkoner blev tilføjet. Endelig blev Mårbacka i udseende den herregård, som Selma Lagerlöfs far havde visioner om, at stedet skulle være.
– Det kan måske virke underligt, at en kvinde i begyndelsen af 60’erne, der ikke har familie, vælger at bygge til, men Selma Lagerlöf var sig sit værd bevidst og ville bo storslået for sin egen skyld og for at have plads nok til repræsentation. Ud over de mange fans, der allerede i hendes tid valfartede til Mårbacka for at få et glimt af forfatteren, kom der i huset mange kolleger og folk højt på strå for at være sammen med Sveriges megakendis, fortæller Irene Henriksson.
Når de mange nysgerrige fans blev for tidskrævende for Selma Lagerlöf at hilse på, fik hun gerne en ansat eller en af sine to veninder og kolleger Sophie Elkan og Valborg Olander til at iføre sig en af sine hatte og gå ud på balkonen for at vinke i sit sted.
Hemmelighed i brevene
De omtalte veninder har de sidste godt 30 år spillet en stor rolle i vor tids kendskab til Selma Lagerlöfs tekster og hende selv som person. I 1990 blev de omkring 40.000 breve, som Selma Lagerlöf enten selv skrev eller modtog, nemlig åbnet for forskning, og den kunne hurtigt konstatere, at forfatterkollegaen Sophie
Elkan, som Selma Lagerlöf foretog flere og lange udlandsrejser med som research til sine bøger, og som boede periodevist på Mårbacka, nok har været mere end en veninde. Det samme gjorde sig gældende for Valborg Olander, som havde sit eget værelse på Mårbacka.
Der var altså tale om et godt gammeldags trekantsdrama i kærlighedens tegn de tre kvinder imellem. Et drama, der aldrig kom ud i offentligheden, da homoseksualitet i årene lige før og efter 1900 var forbudt.
Symbolet på en stærk kvinde
Måske var det Selma Lagerlöfs seksualitet, der sammen med hofteskreddet, de dengang indskrænkede muligheder for kvinder og kampen mod forventningen om at skulle blive gift uden uddannelse gjorde hende så stærk og til noget af en kvindelig ener i sin tid.
Hun var gårdejer, jordejer, havde 30 ansatte, drev et landbrug med flere sideforretninger, var en yderst produktiv og prisvindende forfatter og jonglerede forbudte kærlighedsforhold under eget tag. Mårbackas tag.
På den måde står Mårbacka i dag som symbolet på en stærk kvinde, der havde mod og åndsevner til at bane vejen for sin egen lykke og for kvinder efter hende.
Se flere billeder fra Mårbacka
Klik for større billeder og swipe for flere billeder