Spørg Bolius

Behandling af loft i bruseniche (under 2,3 m i rumhøjde)

Hej

Ifølge By og Byg anvisning 200 er vådzone i en lukket bruseniche op til 2,30 m fra gulv. Når jeg så kun har 2,10 m til loft, er der så særlige krav til behandlingen af loftet? Vægge er behandlet med membran og fliser.

Loftet er puds på rørvæv og brædder. overvejer at bruge vådrumsmaling på loftet, men er i tvivl om det er ok. Anvisningen siger at loftet skal være lufttæt, men er også ok når rumhøjden er 2,10 m? 

Jakob Jensen

Hej Jakob

Det er okay med vådrumssikring op til loftet, og ikke på loftet. Det er der ikke nogen der kan komme efter dig med. Du skal altså ikke smøre vådrumssikring på loftet, (selvom det ikke ville skade noget).

Det er fint blot du bruger vådrumsmaling og evt. også vådrumsklæber til evt. filt eller væv.

Du skal dog være opmærksom på hæjden hvis du har lys eller ventilator ude i brusenichen. Stærkstrømsreglementet stiller krav til højde også, og hvis du har lys der ude eller lign. elektrisk genstand, så skal denne enhed være særligt beskyttet således at der ikke kan komme vand ind til de strømførende dele.

Held og lykke med det, og god arbejdslyst.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden