Hvad er den mest børnevenlige boligform, og hvornår er det almindeligt, at børnene får egne værelser? De spørgsmål og andre har Videncentret Bolius søgt svar på i en YouGov-undersøgelse blandt danskere i alderen 25+ år med hjemmeboende børn (0-17 år). 

Det er ikke overraskende, at de adspurgte i undersøgelsen angiver hus med egen have i byen som den foretrukne boligform. Det er nærmest det arketypiske billede på kernefamiliens ideelle rammer. Der findes måske mere børnevenlige alternativer, men for mange familier handler det om at bosætte sig på en måde, der både tilgodeser børnene og de voksne.

Derfor har vi lavet undersøgelsen

YouGov-undersøgelsen om 'Børn i boligen' har vi lavet for blandt andet at finde ud af, hvor meget børnenes trivsel spiller ind på valg af bolig.

Vi har med undersøgelsen og vores efterfølgende journalistiske behandling af emnet forsøgt at give nogle bud på, hvad en børnevenlig bolig er.

Det kan til gengæld undre, at bofællesskaber ikke er mere populære. Særligt i de år, hvor børnene er helt små, bliver din sociale rækkevidde mindre. Derfor kan det være en stor fordel at bosætte sig tæt på andre, der sidder i samme situation frem for at isolere sig længere ude på landet.

Undersøgelsen cementerer, at forholdene i boligen ændrer sig, når to bliver til tre eller flere. Cirka halvdelen af de adspurgte svarer således, at de har ændret i boligen af hensyn til børnene.

Børn i boligen kræver praktisk indretning

De tre mest almindelige ændringer, der sker i en bolig efter børnenes indtog, handler alle om at tilpasse de fysiske rammer. Knap hver femte indretter boligen med praktiske møbler, mens 15 procent vælger at ændre på rumdelingen af hensyn til barnet eller børnene.

Sikkerhed er også en faktor, og 14 procent svarer i undersøgelsen, at de ændrer i boligen for at gøre den mere sikker at færdes i for de små. Disse ændringer sker især i etageejendomme, formentlig af den årsag, at der ikke er andre muligheder. I et hus kan du bygge om eller til, men i en lejlighed må du typisk arbejde med den plads, du har.

I undersøgelsen svarer 48 procent, at de ingen ændringer har foretaget, og det kan hænge sammen med, at de allerede har tænkt børnene ind, da de købte boligen ved fx at købe en lidt for stor lejlighed eller en bolig, der uden tilpasning kan rumme både børn og voksne.

Ældste søn arver herregården

Der er en udbredt tendens til, at det ældste barn får lov at få det største værelse i tilfælde, hvor man har flere børn og værelser af varierende størrelser. 

Beslutningen om at favorisere det ældste barn i forhold til værelsets størrelse er bundet af traditioner, selvom der også kan være praktiske årsager til, at den førstefødte får de videste rammer.

Generelt er der bred opbakning til, at børnene skal have eget værelse, når de bliver ældre. I boliger med børn op til 6 år, mener 29 procent, at børn generelt ikke bør have deres eget værelse. Fra børnene er cirka 15 år og ældre mener de fleste til gengæld, at de får eget værelse.

Samsovning i hvert fjerde hjem

Sidst, men ikke mindst, har Videncentret Bolius spurgt ind til fænomenet samsovning, der har været et af de helt store samtaleemner indenfor børneopdragelse i de senere år.

Vi er ikke blevet klogere på, hvorvidt samsovning virker efter hensigten eller ej, men kan konstatere, at samsovning finder sted i omtrent hver fjerde bolig – og at det primært sker af hensyn til barnet.

Blandt dem, der sover sammen med børnene, svarer 57 procent, at de gør det, fordi det er det bedste for børnene. Tendensen er særligt stærk blandt dem med børn op til 2 år. For 15 procent af de adspurgte udgør pladsmangel den primære motivation for samsovning.

SE HELE UNDERSØGELSEN: Viden om børn i boligen