Brændekomfuret var en central del af køkkenerne i de danske hjem og var også med til at opvarme boligerne. Dette brændekomfur står i Fjellerup hovedbygning i Frilandsmuseet. Foto: Frilandsmuseet
Hvem opfandt komfuret?
Allerede i 1500-tallet blev de første støbejernskomfurer produceret i takt med, at teknikkerne til jernstøbning blev udviklet. Men det var først i starten af 1800-tallet, at støbejernskomfurerne blev udbredt. Blandt andet fordi englænderen Benjamin Thompson opfandt et ret smart brændekomfur, som havde små fyrsteder i en muret opbygning, hvor gryderne kunne placeres i huller oven på fyrstederne, og forbrændingen kunne styres med et spjæld.
Denne metode indbyggede man i støbejernskomfurer. Der blev hele tiden udviklet nye modeller, fordi det særligt var en udfordring at isolere komfurerne ordentligt, så de holdt på varmen. Da de praktiske funktioner var på plads, begyndte man også at dekorere brændekomfurerne af støbejern – fx med en messingkant eller med kakler.
Det var i øvrigt også en englænder – James Sharp – der udtog patent på det første gaskomfur i 1826, mens et af de første elkomfurer blev patenteret af canadieren Thomas Ahearn i 1892.
Kilder: wikipedia.org og historienet.dk
I dag ser vi det som noget særligt hyggeligt at lave mad over bål, men helt op til 1800-tallet var det den eneste måde at tilberede maden på. På store herregårde havde man måske flere ildsteder, eller man fik lukkede ildsteder med et jernrør, der førte røgen op igennem en skorsten. Men det var først da teknikkerne til jernstøbning var blevet tilstrækkeligt udviklet, at man fik deciderede brændekomfurer.
– Man så nogle forløbere til komfurer rundt omkring i byerne. Men det var i 1840, at brændekomfurerne for alvor blev udbredt og også kom ud på landet. De revolutionerede jo måden at lave mad på, fordi man – i stedet for kun at kunne have gang i én ret i en gryde hen over et ildsted – havde en ovn og fik flere forskellige kogezoner på brændekomfuret, forklarer Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum.
Ofte fyrede man op ind gennem en låge nederst i komfuret. Og så var der en ovnfunktion og en række jernringe, der udgjorde to til fire kogezoner – og så kunne man løfte ringene af med en tang og gøre kogezonen større eller mindre og give mere eller mindre varme.
– Det betød, at der begyndte at udkomme kogebøger. For at du kunne lave kartofler, kød og brød på én gang og på en nemmere måde gav en helt anden og mere varieret madkultur, lyder det fra museumsinspektøren.
Brændekomfur blev brugt af både rige og fattige. Her et brændekomfur fra Fattighusets lejlighed på Greve Hospital fra 1890-erne på Frilandsmuseet. Foto: Frilandsmuseet
Brændekomfur var en billig måde at lave mad på
Selv om brændekomfuret var moderne, var det – når man først havde anskaffet sig et brændekomfur – en billig måde at lave mad på, fordi man bare skulle samle brænde, og så kunne man fyre op. Så det var både rige og fattige familier – og både i land og i by – at brændekomfuret fik plads.
Men ifølge Tine Nielsen, arkitekt og brevkasseredaktør for Spørg Bolius i Videncentret Bolius, har der dog alligevel været klasseforskelle i komfuret.
– Der var forskel på kvalitet og størrelse på brændekomfuret, alt efter hvilket hjem man befandt sig i. Og der var også forskel på gryderne – om de var af rent støbejern, der skulle pudses og plejes for ikke at ruste, eller om der også var messinggreb på, fortæller hun.
Brændekomfur gav ekstra opvarmning i boliger
Forskellene lå selvfølgelig også i, hvem der brugte brændekomfurerne.
– På herregårdene og i de store herskabslejligheder i byerne var det jo personalet – køkkenpigerne – der kokkererede på dem. Og pigeværelserne lå ofte helt bagerst tæt op ad køkkenet uden nogen form for opvarmning, så de har nok også lunet sig fra restvarmen fra brændekomfuret, forklarer Tine Nielsen.
Stefanie Høy Brink fortæller også, at brændekomfuret i de små bondehuse kunne give lidt ekstra varme til at supplere den brændeovn eller jernovn, der ellers var opvarmningsformen.
– Men på herregårdene var køkkenet oftest i kælderen, så her kom brændeovnsvarmen ikke dem ovenpå til gode, selv om det altid var i gang, fordi der altid var madlavning i gang, siger hun.
Selv om mange havde brændekomfur, var der forskel på kvaliteten af komfurerne og de kedler, gryder og pander, der blev brugt på dem. Foto: Nationalmuseets billedsamling
Ulemper ved brændekomfur
Selv om brændekomfuret var en revolution for madlavningen, havde det også en række ulemper.
– Der var meget slid og slæb med at sørge for brænde, fyre op og bære aske ud. Du skulle jo også tidligt op og fyre, fordi ilden skulle godt i gang, inden du kunne koge en kedel vand. Og så sodede det jo også og gav et dårligt indeklima, fortæller Tine Nielsen.
Brændekomfurer gjorde kogebøger til et hit
Brændekomfuret var med til at gøre kogebøger til et kæmpe salgshit i Danmark i 1800-tallet. Hvor man tidligere blot lod håndskrevne kogebøger gå i arv, kunne man nu pludselig købe bøger som Madam Mangors ”Kogebog for små husholdninger”, der udkom første gang i 1837, og Søreine Thaarups ”Kogebog for By- og Landhusholdninger”, der udkom første gang i 1868.
Kogebøgerne bød på opskrifter som Benløse fugle, Æggekage med Flæsk, Sigtebrød og Æblekage med Brød.
Kilde: natmus.dk
Så da gaskomfuret blev opfundet og udbredt i starten af 1900-tallet og elkomfuret i 1950’erne, blev brændekomfurerne udfaset de fleste steder. I byerne hurtigere end på landet.
– De dygtige kvinder kunne regulere varmen i et brændekomfur ret godt, men det krævede øvelse på en anden måde end at sætte termostaten på 5. Så da gas og senere elektricitet kom til, var det hurtigere og nemmere at få sig et gas- eller elkomfur. Man havde jo også fået andre måder at varme sin bolig op på, så man havde ikke brug for dén funktion. Derudover begyndte kvinder også at komme ud på arbejdsmarkedet og kunne ikke stå i køkkenet hele dagen og holde gang i ilden, siger Stefanie Høy Brink og fortsætter:
– Man blev også mere og mere bevidst om, hvor meget brændekomfuret osede ud i rummet, og at det ikke var godt for vores luft. Så det blev langsomt, men sikkert udfaset.
Brændekomfurer eksisterer endnu
Nogle steder – i danske sommerhuse, gamle bondehuse og på svenske ødegårde – har man dog bevaret brændekomfurerne. Oftest som et smukt minde om en svunden tid, da mange af de gamle modeller var ret flotte. Og man kan stadig købe smukke, jernstøbte brændekomfurer, der ligger i prisklasser fra 20.000-60.000 kroner.
– Brændekomfurerne havde en opblomstring i 90’erne og 00’erne, hvor vi så Camilla Plum stå og lave mad ved et brændekomfur, og vi alle ville bage vores eget brød, lave mad i støbejernsgryder, dyrke slow living og tilbage til naturen. Så på 100 år gik brændekomfuret fra at være noget, man forbandt med slid og slæb, til at være et symbol på overskud og luksus. Man kommer dog ikke udenom, at det ikke er voldsomt praktisk, så det er ikke noget, der for alvor vil blive udbredt igen, forudser Tine Nielsen.
Transportabelt brændekomfur
Der fandtes også transportable udgaver af brændekomfuret, som blandt andet blev brugt i militæret. Her blev brændekomfuret simpelthen blot etableret oven på fire hjul og havde en skorsten, der kunne lægges ned under transport – og så kunne man stå hvor som helst og fyre op under madlavningen.
Feltkomfurerne blev opfundet i 1892 af tyskeren Karl Rudolf Fissler og blev kaldt for gullaschkanoner.
Kilder: wikipedia.dk, lex.dk og denstorekrig1914-18.dk
