Allerede de gamle romere dyrkede buksbom i deres haver. Planten, der kommer i mange forskellige former og fås både med grønne, hvide og gule blade, kan dateres helt tilbage til år 0.

I den italienske renæssance-tid i 1400-tallet blev buksbom genindført i de nye store renæssancehaver.

Her blev buksbom anvendt som en slags minihække til indramning af bede og til fremstilling af monogrammer og som klippede skulpturer.

Fakta om buksbom

  • Buksbom har det botaniske navn Buxus. 
  • I Europa dyrkes der ca. 40 forskellige arter plus et utal af hybrider og navnesorter. 
  • Navnesorterne findes med mange forskellige vækstformer og bladfarver. 
  • Udover de almindelige grønne farver findes der også eksemplarer af buksbom med hvide og gule blade. 
  • I Danmark findes kun 2 hovedarter, som kan betegnes som 100 procnt hårdføre: B. sempervirens og B. microphylla. 
  • I Sydeuropa findes der mange vildtvoksende buksbom, der let kan blive 10 meter høje. De vokser især som underplantning i egeskove under lette skyggeforhold.
  • I Danmark bliver buksbom kun 4-5 meter høje.

Sådan planter og beskytter du buksbom

  • Buksbom kan plantes hele året, så længe det er muligt at grave i jorden.
  • I lange frostperioder risikerer især buksbom i potter og krukker at dø, fordi jorden i krukkerne vil fryse til.
  • I en hård vinter kan det være en god idé at tage buksbom og andre lidt sarte planter op af krukkerne og plante dem i jorden på et rimeligt beskyttet sted i haven og så plante dem igen til foråret.
  • I mangel af jord til udplantning kan du godt beskytte krukkerne med Rockwool-vintermåtter. Pak krukkerne ind i vintermåtterne. Denne beskyttelse kan i nogle tilfælde hjælpe planterne lettere i gennem vinteren.

Gødning til buksbom

  • Buksbom trives bedst i en velgødet og porøs og lettere kalkholdig jord.
  • Ler og lidt pulveriseret kalk forbedrer vækstbetingelser for buksbom.
  • Rødderne på buksbomplanterne vokser mest i de øverste jordlag og kan nå langt omkring og forsyne planterne med de nødvendige gødningsstoffer – hvis de vel at mærke vokser frit.
  • I krukker og potter er rødderne koncentreret tæt omkring selve planten, og dermed optager planterne færre af de nødvendige mikronæringsstoffer. Planterne kan bl.a. komme til at mangle jern, og det vil give gullige blade midt i vækstsæsonen.
  • Gød derfor buksbom i potter med en særlig gødning til buksbom, der kan købes i planteskoler og hos plantehandlere.
  • Klipper du dine buksbomplanter meget, har planterne brug for ekstra gødning.

Tip

Når du fremstiller dine nye buksbom-planter med stiklinger fra den samme moderplante, sikrer du, at de nye planter ser meget ensartede ud – og det er godt, hvis de nye planter skal anvendes som hække. 

Anvendes de nye planter enkeltvis eller som solitære planter, kan det være en fordel, hvis de nye planter ser mere forskellige og uensartede ud.

Formering af buksbom

  • Buksbom er meget let at formere ved stiklinger – det bedste tidspunkt er i august/september.
  • Stiklingerne skæres eller klippes i ca. 10 cm's længde. Bladene fjernes på de nederste dele, og stiklingen stikkes ned i en dybde på 3-4 cm.
  • Den bedste jordblanding er lige dele sphagnum og groft grus. Blandingen holdes jævnt fugtig hele tiden. Bakkerne eller potterne med de nye stiklinger, skal helst opbevares frostfrit vinteren igennem. 
  • Næste sommer er rødderne på de nye stiklinger så udviklede, at stiklingerne kan pottes enkeltvis. Fremover vandes der evt. med flydende gødning ved hver vanding.

Klip Buksbom

Sådan klipper du din buksbom

Buksbom kan i princippet klippes og beskæres hele året, men den bedste periode er august-september.

Hvis du klipper senere end september, risikerer du, at nytilvæksten ikke når at 'afmodne', inden den første nattefrost sætter ind – og at de nye sarte skud får frostsvidninger. Det ser ikke så smukt ud, men hos de fuldt hårdføre arter sker der ingen varig skade. De skal nok skyde igen og blive til smukke eksemplarer.

Sygdomme og skadedyr på buksbom

Buksbom er generelt en robust plante, men der er flere kedelige gæster, der kan gøre stor skade på buskene, og i værste fald tage livet af dem. Nemlig angreb fra buksbomhalvmøllenes larver og de to svampesygdomme – buksbomgrentørre og buksbomkvistdød.

Buksbomhalvmøl

Buksbomhalvmøl er en lille sommerfugl med et vingefang på ca. 4 cm. Vingerne er lyse med en brun rand, der danner en tydelig trekant. Selve møllet laver ikke skade, men den lægger sine æg på buksbombladene, og her klækker de larver, der udgør selve truslen for buksbom.

Larverne kendes på deres grønne krop med tydelige, sorte striber og et sort hoved. Larverne bliver op til 4 cm lange og findes typisk hyldet ind i et let spind mellem buksbommens blade.

I dette spind kan de i fred og ro spise af bladene på busken, og kan ved store angreb nå at afløve hele busken i løbet af kort tid. Ved særligt slemme angreb kan larverne også gnave så meget i grene og kviste, at busken går ud.

For at minimere skaderne fra larverne kan du gøre en indsats mod dem, så snart de første tegn på larverne viser sig som små spind, og sammenrullede blade. Fjern ved mindre angreb larverne fjernes med fingrene, eller spul dem ned og væk med en kraftig vandstråle.

Der kan også anvendes bekæmpelsesmidler mod larver, men da disse midler ikke skelner mellem forskellige arter, bør de kun anvendes som sidste udvej. Du risikerer således at ramme andre grupper af insekter, der er ganske uskadelige eller ligefrem til nytte i haven.

Buksbomhalvmøl må ikke forveksles med angreb af spindemøl, fx hægspindemøl og æblespindemøl, der ofte kun gør kortvarigt indhug i træer og buskes blade. Der er heller ikke noget, der tyder på, at buksbomhalvmøllenes larver spreder sig til andre arter af planter i haven.

Buksbomgrentørre

Buksbomgrentørre (Volutella buxi) er en svampesygdom, der rammer buksbom. Symptomerne på svampesygdommen er blege blade, der klapper sammen omkring kvistene. Senere visner bladene helt og falder af. Svampeangrebet rammer også kviste, og hele eller dele af busken kan med tiden gå ud, hvis ikke angrebet begrænses.

Er foråret fugtigt kan små lyserøde vækster ses på bladene.

Hvis du opdager et angreb af buksbomgrentørre, bør du klippe alle ramte plantedele af og fjerne dem helt. Saml' også blade på jorden. Kom ikke plantedelene i komposten, men kom dem i en lukket pose i restaffald.

Desinficér redskaber, der er brugt til beskæring, så smitten ikke spreder sig.

Buksbomkvistdød

Buksbomkvistdød (Cylindrocladium buxicola) er også en svamp, der kan medføre, at hele planten går ud. De første tegn på svampen er mørke pletter på bladene. Senere visner bladet helt og bliver gråt af svampen.

Når det er fugtigt, kan de lyse svampesporer ses på bladene.

Der findes ingen muligheder for bekæmpelse. Det eneste, du kan gøre, er at klippe de angrebne plantedele af og brænde de syge plantedele.

Skal der plantes nye buksbom på samme sted, skal jorden skiftes helt ud, inden ny plantning finder sted. Desinficér handsker og redskaber, som har været anvendt på syge planter.

Det kan du også bruge buksbom til

Ved fra planten buksbom er meget hårdt og holdbart.

Det har derfor i mange hundrede år været anvendt til utallige formål og været brugt i fx musikinstrumenter, rosenkranse, lyse skakbrikker og til dekorationer på møbler.

Buksbom er også særdeles velegnet til juledekorationer og til fletning af kranse.

Buksbom – fra Versailles til danske haver

I barokhaven brilierede buksbom i alle mulige afskygninger. Tager du til slotshaven ved Versailles i Paris, kan du se masser af buksbom – og i øvrigt en have, der nok er det ypperste, som nogensinde er skabt af gartnere og landskabsarkitekter.

I dag dyrkes og anvendes buksbom i princippet på samme måde som i barokhaven – fx i parker og i japansk ispirerede haver.

Planterne findes i haverne som både almindeligt voksende, men også i kunstfærdigt, klippede udgaver med alle mulige udformninger – fx som dyr – og i krukker.

Få en modstandsdygtig buksbom med DAFO

  • Mange buksbom-planter og andre slægter sælges under arts- og sortsnavne med et efterfølgende DAFO skrevet på etiketten.
  • DAFO er en forkortelse af navnet Dansk Forskning.
  • Planter med denne tilføjelse er arter og sorter, som er særligt udvalgte efter afprøvning og prøvedyrkning på de danske forsøgsstationer. De er særligt modstandsdygtige over for fx sygdomme, skadedyr og frost.
  • DAFO-planter er normalt ikke dyrere end de almindelige arter.