Spørg Bolius

Bygger nyt hus - skal vi vælge svømmende gulv eller limede trægulve?

Vi er ved at skulle bygge nyt hus, og har i dialogen med et byggefirma talt om at lave limede trægulve. Dvs gulve som er limet fast til underlaget så man derfor kan lave overgange mellem trægulve og f.eks. klinkegulve uden "dæklister" men i stedet med en fuge. Det ser jo flot ud, men er der nogen problemer med at lave limede gulve? Jeg tænker at det er lidt mere bøvlet den dag man gerne vil skifte belægningen fremfor at det bare er flydende gulve, men er det et problem? Og hvad erfaringen med at have et limet gulv på den måde?

På forhånd tak.

Hilsen

Steen

Hej Steen

Fuldlimede trægulve er typisk noget man bruger til stavparketgulve, som kan kender det fra sildebensparket. 

Men kan da sikker bruge det til andre typer gulve også. Det vigtigste er selvsagt at trægulvsproducenten selv beskriver montagemetoden til dette, og at man ikke bare tager et gulv der er beregnet til at være et svømmende gulv og limer det fast.

Limede gulve sidder rigtig godt fast. Så det er noget mere bøvlet at skifte det på et senere tidspunkt, men dog ikke umuligt. I værste fald, kræver det en slibning af betongulvet bagefter for at få limresterne væk.

Et svømmende gulv kan man bare bære ud og ligge et nyt... 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden