Spørg Bolius

Bygger selv sommerhus - kan der tegnes ejerskifteforsikring hvis jeg vil sælge huset?

Hej Bolius

Jeg skal til at bygge et sommerhus, som jeg selv bygger. Jeg tegner selvfølgeligt en entrepriseforsikring så selv byggeriet er dækket ind, så det har jeg styr på.
Mit spørgsmål går på, at jeg har oplevet at hvis jeg ønsker/bliver nød til at sælge mit nybyggede sommerhus kort tid efter jeg bliver færdig (mindre end et år), så er det ikke muligt at få lavet en ejerskifteforsikring.
Hvad skal der til, så jeg ikke kommer i denne situation?

VH John K

Hej John K
 
Jeg mener, at grunden til du ikke kan tegne ejerskifteforsikring på dit selvbyggede sommerhus er, at det så vil være en forsikring for dit eget arbejde.
Man kan sige (noget groft) at du kan være lidt ligeglad med hvordan du bygger huset da du, ved en ejerskifteforsikring, slipper på sælgeransvaret.

Ved nybyggeri bør man tegne en byggeskadeforsikring, som vil dække hvis der opstår skader/fejl eller mangler.
 
Men jeg tvivler på du vil kunne få en ejerskifteforsikring.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden