Hvem er Bedre Byggeskik?

Foreningen Bedre Byggeskik blev dannet i 1915 på initiativ af flere fremtrædende danske arkitekter som Martin Nyrop, P.V. Jensen-Klint, Ivar Bentsen og Harald Nielsen.

Foreningens formål var at dyrke den danske byggekunst. Det skulle være enkle, hjemlige, velproportionerede huse i gode materialer. Arkitekterne opkvalificerede og justerede de udkast, som håndværksmestre fremlagde, så de blev i overensstemmelse med de gode arkitektoniske idealer, som de havde lært på arkitektskolen. Men det var stadig et hus, som bygmestrene kunne genkende som deres.

Bedre Byggeskik underviste håndværkere

Foreningen stod også bag kurser og efteruddannelse af håndværksmestre og var med til at fremme en interesse for dansk bygningskultur. I foreningens årlige beretninger var der masser af vejledning og inspiration for bygmestre.

Bedre Byggeskik blev formelt nedlagt i 1965, men allerede i 1947 var dens arbejde reelt ophørt.

Bedre Byggeskik bag 50.000 huse

Der blev bygget 50.000 huse i Bedre Byggeskiks levetid. Hvis man medregner murermesterhusene, som bygger på de samme principper som Bedre Byggeskik, bliver det til 125.000 huse.

Begge typer af huse er i dag nogle af de mest populære på boligmarkedet. En undersøgelse fra Realdania viser, at salgsprisen for bevaringsværdige enfamiliehuse generelt er 30 procent højere end for andre huse.

Bog fortæller historien

I anledning af 100 års-jubilæet blev bogen Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse genudgivet. Bogen viser både de gode og de mindre gode eksempler på vedligeholdelse og ombygninger af Bedre Byggeskik-huse og er et uundværligt redskab, hvis du ejer sådan et hus. Pris: 149 kr.

LÆS OGSÅ: Foreningen Bedre Byggeskik

Kan man forestille sig, at en flok af tidens dygtigste danske arkitekter i dag sætter sig sammen med det ene formål at hjælpe håndværksmestre til at bygge bedre og smukkere huse?

Det var, hvad en flok fremtrædende arkitekter gjorde i 1915, da de dannede foreningen Bedre Byggeskik. De var utilfredse med det arkitektoniske miskmask, som prægede byggeriet på det tidspunkt. Her fik husene ofte dekorationer fra både barok, rokoko og renæssancen.

Arkitekterne ville lære bygmestrene at bygge fornuftigt i en dansk tradition med lokale materialer, der patinerer smukt, uden unødvendig pynt og fordyrelser, i de rette proportioner og med fornuftige planløsninger uden spildplads.

Formand: Parcelhuskvarterer er deprimerende

Men i dag – 100 år senere – ser det ikke meget bedre ud med byggeriet end dengang i 1915. En tur gennem et gennemsnitligt dansk parcelhuskvarter med typehuse er således en ret deprimerende oplevelse i følge formanden for foreningen Bygningskultur Danmark, Birthe Iuel.

- Jeg tvivler på, at man om 100 år vil samles og hylde de danske enfamiliehuse, der bygges i disse år, siger Birthe Iuel.

Parcelhuse skal være bedre end sort tegltag og sprossede vinduer

Bygningskultur Danmark fejrede i november 2015 Bedre Byggeskiks 100 års-jubilæum med en konference. Her efterlyste de en ny bevægelse, som kan højne nutidens byggeri i parcelhuskvartererne – en slags modstandsbevægelse mod grimhed.

Birthe Iuel mener, at arkitekter i dag ikke længere interesserer sig for enfamiliehuse, det er overladt til typehusfirmaerne, og her er der frit valg på alle hylder for køberne, og så får vi de huse, som vi selv beder om.

- Når firmaerne så prøver at kopiere velkendte danske hustyper, ender det i rene karikaturer, hvor vi ser modernistiske huse med sort tegltag og sprossede vinduer. Og der tages sjældent hensyn til det sted, hvor husene bliver bygget, siger hun.

Ny Bedre Byggeskik, tak

Hun efterlyser, at arkitekter igen går sammen og etablerer et modspil til tidens byggeri.

- Da Bedre Byggeskik blev stiftet, var det den tids elite blandt arkitekter, der tog et initiativ. Kunne man ikke gøre noget lignende, så arkitekter tog fat i de største byggefirmaer herhjemme? Jeg er ikke selv arkitekt – jeg efterlyser blot, at vi gør noget i stedet for at blive ved med at beklage os over byggeriets manglende kvaliteter, siger Birthe Iuel.

Bedre Byggeskik gjorde byggeriet bedre

Arkitekt og tidligere filantropidirektør i Realdania, Hans Peter Svendler, har gennem årene beskæftiget sig meget med Bedre Byggeskik.

- Mange misforstår og kalder det en arkitekturstil, men det havde ikke ret meget med arkitekter at gøre. Formålet med foreningen var udelukkende at kvalificere det almindelige byggeri primært gennem kurser for håndværkere og bygmestre og ved at udgive vejledning i, hvordan man bedst byggede, siger Hans Peter Svendler.

Bedre Byggeskik kan ikke overføres til i dag

Han mener, at Bedre Byggeskik har gjort meget godt for det byggede miljø i Danmark, men han tror ikke på, at man kan overføre idéerne fra dengang til i dag, bl.a. fordi det ikke længere er den lokale murer eller tømrer, der bygger husene.

Bedre Byggeskik var ifølge Hans Peter Svendler en bevægelse, som passede til den tid, hvor den opstod, hvor vi var langt mere ens end i dag. Derfor fik foreningen held med at forbedre byggeriet. Men det betød også en ensretning af byggestilen, og det ville ikke gå i dag i vores individualiserede verden.

- Jeg tror ikke, at det nytter at arbejde imod, at familien Jensen gerne vil bygge et amerikansk bjælkehus, mens deres naboer måske vil kopiere et hus fra Japan. Vi lever ikke længere i en monokultur; vi vil alle have vort helt specielle hus. Derimod tror jeg på, at man kan forbedre fremtidige parcelhuskvarterer ved at ændre principperne i bebyggelsesplanerne, så disse tænkes ud fra forskellighed frem for en ensartethed, som jo ikke eksisterer længere, siger Hans Peter Svendler.

Gamle huse skal ikke kopieres

Birthe Iuel har heller ingen intentioner om, at vi igen skal bygge huse a la Bedre Byggeskik:

- Men der er behov for at højne vores byggeri af enfamiliehuse, mener hun.