Derfor bor mange præster i en præstegård

Der er ca. 2.000 præster ansat i den danske folkekirke i Danmark, og mange af dem får en tjenestebolig tilknyttet: præstegården. Sådan har det været siden 1500-tallet. 

– Der skal være et sted, hvor præsten kan opsøges, og så var det praktisk, hvis det var i nærheden af kirken, fortæller formand for stiftsrådet i København Jens Andersen. 

Præstegårde ligger tæt på kirke og kirkegård

Derfor ligger mange af præstegårdene ude på landet og i de mindre byer som regel lige ved siden af kirken og kirkegården. 

– Der er også et ønske om, at præsten skal kende sit sogn og dets beboere. Og hvis man gerne vil have, at præsten skal bo i sognet og i nærheden af kirken, så giver det god mening, at man stiller en bolig til rådighed, fortæller Jens Andersen.

Ud over at være formand for stiftsrådet i København er han menighedsformand på Vesterbro i København. I hans sogn er der 14 præster ansat, og af dem har de syv en lejlighed tilknyttet embedet. 

Antallet af præstegårde og deres placering ligger langtfra fast. Den demografiske udvikling i Danmark har altid haft stor indflydelse på, hvor kirkerne har ligget, og hvor der derfor var brug for en præstegård. 

Der bliver derfor jævnligt købt og solgt præstegårde. Fra 1960 til 1990 flyttede fx cirka 350.000 mennesker ud af København og til Helsingør Stift. Siden 1960 er der derfor bygget 44 nye kirker i Helsingør. 

Selvom indbyggertallet i hovedstaden hele tiden vokser, er deres placering i storbyen blevet ændret. Bysaneringer har tyndet ud i befolkningstallet i tidligere tætbefolkede bydele. Til gengæld kommer der hele tiden nye bydele til, hvor der skal bygges nye kirker og købes nye præstegårde. 

– Vi oplever generelt, at vi får flere ansøgere, og at vi får et bredere ansøgerfelt i det hele taget, hvis der er en bolig knyttet til stillingen, siger Jens Andersen.

Hvis der skal købes en ny præstegård til et embede, gøres det næsten altid, inden stillingen slås op. På den måde kan beskrivelsen af præstegården dermed indgå i stillingsopslaget, og interesserede ansøgere kan se tjenesteboligen på forhånd, hvis de vil. 

Selvom præstegårde generelt bliver anset som et ønsket frynsegode, er der også en anden side af mønten.

– Har man har en bolig, man er glad for i forvejen, og man gerne vil blive der, kan man afholde sig fra at søge, siger formanden for stiftsrådet. 

Præstegårde skal have plads til besøg af sognebørn

Derfor er det en del af menighedsrådenes opgaver at købe præstegårde, der er ’passende’. Hvordan det tolkes, er forskelligt, men en gennemgående tendens er, at præstegårdene tit råder over mange kvadratmeter. 

Præstegårde uden for byerne er ofte meget store, da offentlige og private funktioner er samlet.

– Det vil sige, at præsten kan have et kontor og typisk et gæstetoilet i forbindelse med boligen, siger Jens Andersen og tilføjer, at der tidligere hørte jord til præstegårdene, fordi præsten skulle have noget at leve af ved siden af sit præsteembede. 

I byerne ligger præstens kontor ofte i kirken eller i menighedshuset – alligevel har tjenesteboligerne ofte en pæn størrelse og skal passe til præstens familie. 
Pengene til køb af præstegårde kommer fra kirkeskatten, som det enkelte menighedsråd kan søge om hos provstiet. 

Præstegårde sættes til salg, når der ikke er brug for dem

Mange af præstegårdene på landet har let flere hundrede år på bagen og en særlig kulturhistorisk betydning. Alligevel er kirken ikke bleg for at sætte dem til salg, hvis det bliver nødvendigt. 

– Det afgørende er, om man har brug for den. Det giver ikke mening at beholde en præstegård, hvis der ikke er nogen præst, der skal bo i den, siger Jens Andersen.

150 danske præstegårde er fredet. De er især bygget i 1700-tallet plus enkelte i 1500- og 1600-tallet. De fleste i bindingsværk. I de senere år er der næsten ikke sket fredninger. En del præstegårde er erklæret bevaringsværdige.

Mange præstegårde er bygget i 1800-tallet. I første halvdel i romantisk/klassicistisk stil med stråtag. Senere i århundredet hed stilen historicismen typisk med blank rødstensmur.

Omkring 1920 opstod et byggeboom af præstegårde. Nye blev opført uden staldlænger som erstatning for de gamle præstegårde, som ofte blev revet ned, fordi der ikke var penge til renovering.

Den ældste præstegård i Danmark, som stadig benyttes, ligger i Rimsø på Djursland og går tilbage til 1593. 

På frilandsmuseet Den fynske Landsby i Odense kan man se Tommerup Præstegård og få et godt indblik i livet i en præstegård i 1800-tallet.

I dag er mange præstegårde nedlagt som embedsbolig og solgt eller udlejet som privat bolig eller revet ned.

Kilde: ”Præstegården i lokal­samfundet” af Jens Rasmussen. 
Bogen udkom i marts 2021 på Aarhus Universitetsforlag. Den er rigt illustreret med eksempler på danske præstegårde.
299,95 kr.