Ørestad i København kan på en kold og klar dag godt minde om en futuristisk satellitby fra en science fiction-film. Øjet kan se langt langs de brede boulevarder, højhusene, der ligger mellem dem, er alle sandfarvede eller grå, og så er der glas overalt fra de mange gulv til loft-vinduer, der kendetegner byggestilen i 00’erne. 

Nogle af de store panoramavinduer sidder i den 177 m² store, nye præstegård, der ligger på 5. sal i en af etageejendommene langs Ørestads Boulevard. 

Præstebolig hørte ikke med stillingen som præst

Stillingsopslaget for jobbet som præst til den spritnye kirke i Ørestad indeholdt ellers ikke nogen information om en tjenestebolig, fortæller Rikke Weissfeld:

– Da jeg drømte om at blive præst, drømte jeg om en præstegård, hvor vi havde konfirmander sovende i et telt i haven og inviterede menigheden til kaffe og sankthansbål.

– Der hørte ikke nogen bolig til, men da jeg blev ansat, sagde jeg, at jeg gerne ville være præst med bolig. Jeg var kun interesseret i stillingen, hvis menighedsrådet ville arbejde på en bolig, og det ville de så. Gudskelov, siger hun.

Ørestad Kirke ligger – indtil videre – i 8-tallet

I januar 2018 blev Rikke Weissfeld den første præst, der blev tilknyttet Ørestad Kirke, der indtil videre holder til i nogle lejede lokaler i et af Ørestads kendteste byggerier: 8TALLET. Først omkring 2025 vil byggeriet af en egentlig kirkebygning gå i gang på den dertil reserverede grund ved Royal Arena. 

Heldigvis tog det ikke menighedsrådet nær så lang tid at finde den lejlighed, som de købte som tjenestebolig til præsten, der flyttede ind i oktober 2019.

Et liv midt i menigheden

Lige siden Rikke Weissfeld i en moden alder besluttede sig for at uddanne sig til præst, har præstegården været et omdrejningspunkt for hendes drømme og ønsker for det fremtidige arbejdsliv. 

– Der er på mange planer klare fordele ved at have en præstebolig, men det er også et temperamentsspørgsmål. For mig er det at være præst et kald og ikke blot et arbejde, fortæller hun. 

Præstegård med have – nej, ikke alligevel

I starten lignede den præstegård, hun så for sit indre blik, en landlig bolig med hus og have, som skulle bruges aktivt i embedet. 

– Da jeg drømte om at blive præst, drømte jeg om en præstegård, hvor vi havde konfirmander sovende i et telt i haven og inviterede menigheden til kaffe og sankthansbål. Så på det punkt er det klart et kompromis at have en lejlighed. Men det er sådan, man bor i Ørestad, fortæller hun. 

Med til at bygge Ørestad Kirke op

Til gengæld kan Ørestad så meget andet, hvilket var årsagen til, at præsten i første omgang fik lyst til at søge stillingen. Fordi både kvarteret, husene og kirkelokalet var nyt, havde hun en usædvanlig mulighed for at være med til at bygge kirken op fra start og sætte sit eget aftryk på tingene. 

Da hun fik jobbet, boede hun 4 kilometer fra Ørestad, men Rikke Weissfeld insisterede alligevel på, at hun ville bo midt i den nye bydel sammen med sin nye menighed. 

– Jeg bruger Fælleden, jeg bruger Byparken, jeg bruger SATS ovre i Field‛s, jeg går i Rema og på biblioteket. Jeg møder også menigheden til yoga, fortæller hun. 

Sjælesorg på Fælleden

Under coronaen har hun for alvor benyttet sig af bydelens store naturområder på Amager Fælled.

– Jeg har startet det, vi kalder ”Sjælesorg på Fælleden”, for man kan altid komme og snakke med præsten, når man har ondt i livet, fortæller hun.

– Jeg arrangerer pilgrimsvandringer her et par gange om året, og jeg bruger også området i konfirmandforberedelsen, fortæller hun.

Fra fem til 160 konfirmander

Hendes første hold konfirmander bestod af fem unge, men hun regner med, at der i fremtiden vil være 120-160 konfirmander om året. 

Gåturene med sognebørnene er noget, hun vil holde fast i, selvom pandemien slutter.

Udsigt til Kongelunden og Bella Sky

Rikke Weissfelds præstegård har øst- og vestvendte panoramavinduer, så man kan følge med i solens bevægelser dagen igennem. Udsigten er betagende. I den ene side kan man se ud til vandtårnet ved Kongelunden, til den anden ud mod hotellet Bella Sky. 

På hendes altan står et kaninbur med to kaniner i. Fremover skal de nok tilbringe somrene i den kolonihave, som Rikke Weissfeld og hendes mand lige har købt 8 kilometer væk i Dragør. Ligesom mange andre præster er hun bevidst om, at det er smart at have investeret sine penge i noget, så man har lidt i hånden den dag, pensionsalderen tvinger hende væk fra præstegården. 

Præsteboliger er ikke altid pragtboliger

En flot, stor ejerlejlighed som hendes, koster mere, end en gennemsnitsdansker har råd til. Men det er en myte, at kirkens tjenesteboliger altid er et privilegeret frynsegode. 

– Det er altså ikke alle boliger, skulle jeg hilse og sige, som er flotte pragtboliger, indskyder Rikke Weissfeld. 

– Det er jo menighedsrådet, der forvalter dem, og nogle gange siger de: ”Den her grånistrede vinyl, den kan godt tage 30 år endnu,” fortæller hun med et smil. 

Andre tjenesteboliger var simpelthen ikke store nok til Rikke Weissfeld og hendes sammenbragte familie, der inkluderer tre hjemmeboende børn og tre, der er flyttet hjemmefra. 

– Der er en ret omstændelig proces, når man søger. Man har sin mand med, og så skal man kigge på boligen, og der er mange hensyn at tage, når man skal flytte en hel familie, fortæller hun. 

Præstebolig skal videregives til ny præst

Rikke Weissfeld har 17 år tilbage, inden hun når pensionsalderen. Hun har endelig fundet det sogn, hun skal være i resten af sin tid som præst. Og både hun og menighedsrådet er tilfredse med den nye tjenestebolig.

- Når der kommer en ny præst, så er det en bolig, de kan være stolte af.  

Rikke Weissfeld er Ørestads første præst. Hun var før da præst i Sundby Kirke på Amager, hvor der ikke hørte præstegård til.