Ejerforening flere lejligheder lejet ud - har de stadig stemmeret?

Hej

Jeg ejer en lejlighed i en ejerforening på 6 lejligheder. Jeg bor selv i min lejlighed og har ikke haft lejet ud. De andre 5 lejligheder er lejet ud.

Jeg har læst et sted at stemmeretten efter fordelingstal kan bortfalde hvis man genudlejer sin lejlighed. Er dette rigtigt?

Hvordan forholder jeg mig bedst og holder på mine rettigheder som ejer i forhold til de andre har lejere?

Jeg føler mig fanget og underlagt at de andre har lejere og føler ikke jeg bliver hørt i at der er forskellige ting der skal vedligeholdes som at vaske trapper og holde almindelig vedligehold af det udvendige.

mvh Isabel G

Hej Isabel.

Efter omstændighederne kan det være rigtigt, at stemmeretten efter fordelingstal bortfalder, såfremt den konkrete ejendom (lejlighed) er blevet genudlejet efter 1979.

Dette gælder dog kun, såfremt en ejer har mere end en lejlighed i ejerforeningen. Reglen er nemlig en beskyttelsesregel, som skal hindre, at den oprindelige ejer kun lige nøjagtig sælger et antal ejendomme, som opretholder ejerens majoritet på generalforsamlingerne, medens samme ejer i stedet udlejer de resterende.

Som nævnt vil det endvidere kun være efter fordelingstal. Såfremt en beslutning ifølge vedtægterne eller på anden måde således kræver kvalificeret flertal, hvor der ligeledes lægges vægt på antallet af stemmeberettigede, så vil der ikke gælde nogen begrænsning for den eller de eventuelt berørte ejere.

Under alle omstændigheder er det klart, at alle stemmeberettigede skal varetage foreningens fælles bedste. Hvis der sker begunstigelse af enkelte ejere, fordi deres eventuelle særlige interesser tilgodeses, kan en sådan begunstigelsesbeslutning efter omstændighederne tilsidesættes som ugyldig.

 

 

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden