Familiebolig med et værelse i underskud

Sarah Guldborg overtog lejligheden øverst oppe i Villa Søbæk efter en bekendt. Da hun var flyttet ind i den historiske ejendom, opdagede hun, at arkitekten bag var en fjern slægtning.

Kort om boligen

Hvem bor her: Sarah Guldborg, 39, tidligere stewardesse i SAS, nu boligindretter og indretningskonsulent, datter på 5 år og søn på 10 år.

Hvilken slags hus: Lejligheden er en af i alt fem lejligheder i Villa Søbæk. Bygningen er fra 1902 og tegnet af Heinrich Wenck. 

Hvor mange m2: 85 m2 kvistlejlighed med udsigt over Øresund.

Det var lidt af et held, at Sarah Guldborg kunne overtage lejligheden i den store herskabsejendom ved Øresund fra en ven. Han skulle flytte, og hun var boligløs med to børn i sommeren 2016.

Selv om lejligheden egentlig har et værelse for lidt, er det lykkedes Sarah at indrette den, så alle tre familiemedlemmer kan være her. Hun og datteren deler et soveværelse, kun adskilt af et tykt forhæng, mens sønnen har fået sit eget.

Mellem de to værelser ligger den store stue, som er delt op i spiseafdeling, sofahjørne og en niche med arbejdsbord. Centralt i rummet er placeret en stor skorsten.

Fra én villa til fem lejligheder

Håndtegnet plantegning

Her ses en håndtegnet skitsé af indretningen.

Hurtigt efter indflytningen fandt Sarah Guldborg ud, at ejendommen faktisk var tegnet af en af hendes slægtninge, nemlig hendes tipoldefars bror, arkitekten Heinrich Wenck. Hans mest kendte værk er Københavns Hovedbanegård. 

I 1902 tegnede han den store sommervilla med tilhørende vandtårn, vandværk og vindmølle til ingeniør J. William Werner, der var formand for Entreprenørforeningen. I dag rummer bygningen fem boliger

Sarah Guldborgs indretningsstil er inspireret fra udlandet. I sit tidligere job som stewardesse gennem 16 år har hun oplevet kunstmuseer, butikker, hoteller og restauranter, som ser væsentlig anderledes ud end de danske. Ikke mindst i Amsterdam findes mange kreative mennesker, som ifølge hende tør lidt mere i boligindretningen, end vi gør herhjemme.

– Jeg er også kommet meget i Shanghai, Beijing, San Fransisco og New York, hvor der findes helt fantastiske restauranter, som har inspireret mig, hvad angår farver og former.

Manden bag banegårdene

Heinrich Emil Charles Wenck (1851-1936), arkitekt og professor ved Kunstakademiet fra 1903. 

Wenck blev uddannet 1876, og hans karriere udfoldede sig næsten udelukkende inden for Statsbanerne.

Mest kendt er Københavns Banegård (1904-11). 1894-1921 var Wenck chefarkitekt på stationsbygninger over hele landet. Hans arkitektur hentede inspiration i både nyklassicisme og nybarok samt Bedre Byggeskik- bevægelsen. Også ledvogterhuse, remiser, kommandoposter m.m. stod  Wenck bag, ligesom han formgav dørhåndtag, lysekroner og dekorationer, så hans bygninger endte som totaldesign.

Udover banegårde arbejdede Wenck Post & Telegrafvæsenet, bl.a. er Centralpostbygningen (1909-12) på Vesterbro hans værk.

Heinrich Wenck overlevede to koner og tegnede selv gravstenen til begge på Gentofte Kirkegård. Han var også  akvarelmaler og udstillede både i Danmark og i udlandet. Så vidt vides tegnede han kun – foruden tilbygninger til sit eget hus i Charlottenlund - én privatvilla, Villa Søbæk.

Kilder: Den Store Danske, Wikipedia og lokalhistoriker Kjeld Damgaard

Tingene skal have faste pladser

Sarah er tilhænger af det japanske Lean-industriprincip om, at alt skal have sin faste plads. Det er navnlig vigtigt i børnefamilier, hvor der skal være plads til alles ting, tøj m.m. Når alt har sin faste plads i system, misbruger man ikke sin tid ved at gå rundt og lede:

– Jeg hjælper mange par med at blive enige. Det begynder allerede, når jeg ankommer med et moodboard som oplæg til, hvordan boligen konkret kan komme til at se ud, forklarer Sarah Guldborg.

Brugt sofa og blød hygge

Udfordringen for Sarah Guldborg har været at indrette sig med et rum for lidt. Fremfor at opsætte en væg har hun valgt at bevare den store stue med køkken og opdele det store rum i funktioner.

- Flydersofaen blev overtaget fra den tidligere lejer, fordi den er praktisk og kan slås ud til seng. Et ældre teaktræsspisebord med hollandsk udtræk, som stod i hendes gamle hus, har hun genbrugt, fordi det er kompakt og praktisk. Flere møbelklassikere har Sarah Guldborg selv sparet sammen til, mens andre er overtaget fra hendes farmor, som nu er flyttet i en mindre ældrebolig.

– Jeg bruger tekstiler, især puder, til at skaber hygge, så her er rart for børn at være. En bolig skal ikke være et udstillingslokale, men et behageligt sted at opholde sig. Funktionalitet og trivsel er det vigtigste, forklarer Sarah Guldborg, som særligt værdsætter at bo i et historisk hus, som ovenikøbet er tegnet af en slægtning.

Hendes plan er at male én væg i den store stue for at ændre udtrykket og give energi, uden at det bliver for mørkt og voldsomt. På samme måde har hun brugt tapet fra engelske Cole & Son på en enkelt væg i hvert af de to værelser. Det er dyrt og lækkert tapet, men for små arealer holdes prisen nede.

–    For nogle år siden havde jeg behov for neonfarver, men nu trives jeg bedst med de dæmpede douce farver for at få mental ro, siger Sarah Guldborg.

Kilder og henvisninger

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab