Ann og Per Frank har i 2016, hvor artiklen er skrevet, boet i deres parcelhus fra 1972 i Hørup på Als i 24 år.

Det rummelige gulstenshus på 225 m2 er bygget før energikrisen – og er ’født’ med elvarme som opvarmning. Det var dyrt. Derfor var de en af de familier, som meldte sig til gratis energivejledning, da ProjectZero i Sønderborg Kommune i 2012 efterlyste deltagere.

Oprindeligt ville familiens have solceller på taget. Men da der var stor usikkerhed om afregningen, blev de i stedet rådet til at få lagt fjernvarme ind. Det var en stor investering, der skulle tygges lidt på, og heller ikke et helt lille projekt.

Bekymret ved skift til fjernvarme

– Det var lidt af en omvæltning at skulle have fjernvarme med alt, hvad der hører med af radiator og rør, husker Per.

– De var begyndt at grave fjernvarme ned ude på vores vej, men i og med, at vi havde et hus uden én eneste almindelig radiator, tænkte vi: ”Uha”. Jeg var bekymret for, hvordan det kom til at se ud med de kabelbakker rundt i hele huset. Og for at vi skulle til at have det hele vendt op og ned. For om det overhovedet kunne lade sig gøre, fortæller Ann.

Men efter den lokale vvs-mand havde forklaret og præsenteret forskellige valgmuligheder, svandt de bekymringer ind.

Varme fødder i badeværelset

Økonomien fyldte en del i beslutningen, men meget tid blev også brugt på en anden diskussion:

Varmen i badeværelsesgulvet. Og her spillede det ind, at Ann og Per brugte især badeværelset forskelligt. Ann satte stor pris på elvarmen i gulvet, når hun gjorde sig i stand om morgenen. Per var ligeglad, for han brugte højst 5 minutter, inden han tog tidligt af sted.

– Vi har ikke helt samme opfattelse af, hvor varmt der skal være, griner Ann.

Det endte med et kompromis. At få lagt fjernvarme i et nyt gulv blev i første omgang et for dyrt og stort projekt oven i alt det andet. Der blev slukket for den dyre elvarme, men til gengæld skruede Ann op for den nye radiator i badeværelset og fik lagt nogle måtter på gulvet. Og det system fungerer stadig.

For dyrt at tænde for elvarmen

Til gengæld har etableringen af fjernvarme og isolering af loftet med 200 mm papiruld betydet et vendepunkt i ægteparrets liv i huset.

Før i tiden betød elpriserne, at der aldrig blev sat varme på husets elradiatorer.

– Dem kunne vi ikke tænde, for så havde vi ikke råd til at bo her. Og vi havde også en kæmpestor elvandvarmer, det var rigtig dyrt, fortæller Ann.

Så meget kostede energirenoveringen

  • Vvs-arbejde i forbindelse med omlægning til fjernvarme: 106.000 kr.
  • Isolering af loft: 34.000 kr.

De fik tilskud til omlægningen på 8.000 kr. fra ProjectZero. Desuden benyttede de sig af håndværkerfradraget, hvor de kunne trække noget af arbejdslønnen fra.

LÆS OGSÅ: Planlæg din energirenovering

Frøs det halve af tiden

I stedet blev der fyret op i brændeovnen, som på et tidspunkt blev erstattet med en træpilleovn. Det havde den konsekvens, at temperaturerne svingede meget, for varmen kom først, når der blev tændt op. Og nogle rum i huset blev slet ikke opvarmet.
– Vi frøs det halve af tiden, husker Ann.

Konstant varme giver god komfort

Nu er der derimod en god og konstant varme hele tiden. Og hvor meget den komfort har betydet for familiens liv boligen, er kommet bag på dem.

– Jeg havde slet ikke forestillet mig den øgede komfort, medgiver Ann, der også mener, at omlægningen til fjernvarme både har ændret huset og deres måde at være i det på.

– Vi var bare blevet vant til, at det først var, når vi tændte brændeovnen, at her blev rigtig varmt i huset, siger Per.

Gulvvarme i badeværelset

Det næste potentielle projekt handler også om både varme og komfort.
– For vi har stadig kolde tæer i badeværelset, ler Ann.

Så nu overvejer parret at gå i gang med at brække badeværelsesgulvet, så der igen kan komme varme i gulvet.