Spørg Bolius

Fjerne ukrudt med salt?

Jeg mener at have læst i en mail fra jer, at en saltlage er god til at fjerne ukrudt mellem fliser. 200g salt til 7 liter vand. Er det korrekt? Når man googler problemet, er der både for og imod anvendelsen mest imod. Hvad er rigtigt?

Mvh Søren

Hej Søren
 
Mig bekendt har vi ikke skrevet noget om at saltlage skulle være godt til ukrudtsbekæmpelse, i så fald er det en stor fejl. Salt må nemlig slet ikke bruges til ukrudtsbekæmpelse, og det er ved lov. Det er miljøstyrelsen der godkender bekæmpelsesmidler i Danmark, og er et middel ikke godkendt, er det ikke lovligt at anvende. Vi har denne artikel omkring dette, den kan du læse her Sådan bekæmper du IKKE ukrudt | Brug fx ikke salt eller eller eddikesyre
 
Salt må derimod godt bruges til glatførebekæmpelse, og i den forbindelse har vi netop skrevet om brug af saltlage, da man ved denne metode anvender en mindre mængde salt pr m2, end hvis man strør du ud i tørform. Man skal dog stadig være opmærksom på, at salt generelt ikke er godt for hverken jord eller planter, da det bl.a. ødelægger jordens struktur, og forringer planternes evne til at optage vand og nærring. Du kan læse mere om alternativer til salt i denne artikel Grus, salt og alternative tømidler mod sne og is

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden