Spørg Bolius

Flytter til nybygget seniorbofællesskab med gulvvarme - kan vi have gulvtæppe?

Hej Bolius

Vi skal flytte til et nybygget seniorbofællesskab i en lejlighed med træparket-gulve og med gulvvarme - 18 boliger med luft til vand varmepumpe.

Vi er vant til at have væg til væg-gulvtæpper og vil meget gerne have det i vores nye lejlighed også.

Hvad siger Bolius til det?

Er det ok, og skal man vælge specielle kvaliteter?

På forhånd tak. Mvh. Poul J.

Kære Poul

Når det er et helt nyt byggeri i flytter ind i, så er bygningen tæt og velisoleret. 

At lægge et gulvtæppe kan betyde, at varmeforbruget bliver lidt højere, men ved nyt velisoleret byggeri 
har det i praksis nok ikke store betydning,

Der kan være forskel på de forskellige gulvtæpper, både materialet og tykkelsen af tæppet, så det kan have betydning. Sikr jer når i køber tæppet, at både tæppet og eventuelt undertæppe er egnet til at ligge på trægulv, der er opvarmet til de omkring 25-27 grader, som gulvvarmen opvarmer gulvet til.

Og måske kan det at gå på et blødt tæppe fornemmes varmere end at gå på et hårdt trægulv, der har samme temperatur.

Læs også: Fordele og ulemper ved gulvvarme i nye gulve (bolius.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden