Foreningen Bedre Byggeskik

Foreningen Bedre Byggeskik opstod i 1915 og har haft stor indflydelse på den danske byggetradition. Foreningen arbejdede for enkle, smukke, praktiske og tidssvarende boliger.

Hvidkalket husmandsbrug i Bedre Byggeskik-stil.

Dette lille statshusmandsbrug er opført i 1934 i overensstemmelse med de principper, som foreningen Bedre Byggeskik indførte for dansk byggeri. Foto: Jan Knudsen og Realdania Byg

Hvad er Bedre Byggeskik?

Bedre Byggeskik var en landsdækkende forening, der blev stiftet i 1915 med det erklærede mål at skabe en ny dansk byggeskik. 

I slutningen af den historicistiske periode, som varede fra ca. 1850-1930, mente mange arkitekter at tidens enfamiliehuse var blevet udanske og uklare i deres formsprog. 

Årsagen var den historicistiske stil, hvor man anvendte elementer fra forskellige tider og stilarter i arkitekturhistorien. En villa kunne sagtens have elementer fra både barokken, rokoko og klassicisme på én gang. 

Derfor opstod der et behov blandt tidens arkitekter for at finde tilbage til noget dansk i byggeriet. 

LÆS OGSÅ: Typiske hustyper

Hvad var Landsforeningen Bedre Byggeskiks formål? 

Bedre Byggeskik forsøgte at vække befolkningen, og formålet beskrives bl.a. i forordet i et af foreningens årsskrifter. 

”… at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere." 

Kilde: Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1926. 

Stilarten i byggeriet var ikke længere det primære, men i stedet klassisk proportionering detaljer samt en forståelse for materialet og godt håndværk. 

Arkitekterne bag Bedre Byggeskik ønskede at bygge enkelt, fornuftigt og i god kvalitet. Der skulle være en sammenhæng imellem en bygnings indretning, materialevalg og udseende. Det skulle være helstøbt og dansk. 

Tegninger og modeller af huse fra et af Bedre Byggeskiks bygmesterkurser.

Tegninger og modeller fra bygmesterkursus. Foto: Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1927

Foreningen virkede bl.a. gennem tegnehjælp. Man udarbejdede fx typetegninger for huse og bygningsdetaljer, lavede sommerkurser for håndværkere, arrangerede udstillinger og foredrag og udgav bøger og årshæfter i årene 1918-1947. Årshæfterne var en af årsagerne til, at folk meldte sig ind i foreningen og betalte medlemskabet på tre kr. om året. 

Bedre Byggeskik eksisterede frem til 1965. Årsagen til foreningens endeligt var funktionalismens indtog i Danmark i 1930. Herefter skulle byggestilen være en helt anden end det enkle klassiske og velproportionerede murede hus. 

LÆS OGSÅ: Funkisvillaen

Hvem stod bag Bedre Byggeskik?

Sort-hvid fotografi af Bedre Byggeskiks lokaler

I 1928 fik foreningen bedre lokaler til deres aktiviteter, da de fik plads til både tegnestue og foredragssal i Undervisningsministeriets ejendom i Skt. Peders Stræde i København. Foto: Bedre Byggeskiks årshæfte 1928

Der var mange arkitekter, som var med til at skabe og tegne Bedre Byggeskik. Men hovedkræfterne bag var disse 8 arkitekter: 

  • Martin Nyrop, som er kendt for bl.a. Københavns Rådhus 
  • Hack Kampmann, som var med til at tegne bl.a. Københavns Politigård
  • Ivar Bentsen, som var med til at tegne rækkehusene Bakkehusene på Bellahøj i 1921 
  • Carl Brummer 
  • Poul Baumann 
  • P.V. Jensen-Klint, som har tegnet Grundtvigskirken 
  • Poul Holsøe, Stadsarkitekt i København 1925-43 
  • Harald Nielsen, som stod bag det daglige arbejde og skrev, tegnede, underviste og organiserede stort set det hele 

Hvilke initiativer eksisterede før Bedre Byggeskik?

Inden foreningen Bedre Byggeskik opstod, havde der været en lang række andre initiativer, som agerede frontløbere for Bedre Byggeskik. 

Initiativerne kom fra landets førende arkitekter. 

Den første af slagsen var ”Foreningen af 3. december 1892”, der havde til formål at opmåle og efterfølgende studere ældre dansk arkitektur. Derudover udgav foreningen en del bøger og var samtidig et fagligt mødested for fagfolk. 

I 1907 kom ”Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp” til. Tegnehjælpen var tiltænkt bygherrer og bygmestre, som kunne få assistance til at forbedre facader og indretning. Poul Holsøe var hovedkraften bag initiativet. 

I 1909 kom det næste initiativ eller snarere en manifestation. Arkitekterne Hack Kampmann og Anton Rosen arrangerede en modelby i forbindelse med landsudstillingen i Århus i fuld størrelse - 1:1. Her kunne man se, hvordan arkitekterne mente, at ny dansk arkitektur burde tage sig ud. 

I 1911 startede arkitekt Ivar Bentsen en bygmesterskole i Holbæk, hvor håndværkere og lokale bygmestre kunne lære at tegne og bygge danske huse. 

I 1913 blev der oprettet en klasse på Kunstakademiets Arkitektskole med samme formål som bygmesterskolen i Holbæk. Eleverne skulle lære at tegne og bygge danske huse efter den danske tradition. 

I 1915 blev landsforeningen Bedre Byggeskik stiftet. 

Hvilken indflydelse har Bedre Byggeskik haft? 

Hvidkalket husmandsbrug med rødt tegltag i Bedre Byggeskik stil.

Den enkle proportionering og fraværet af unødvendige detaljer afslører, at foreningen Bedre Byggeskik har været inspirationskilde, da statshusmandsbruget blev opført i 1934. Foto: Jan Knudsen og Realdania Byg

Husmandsbrug med tilhørende lade i Bedre Byggeskik-stil

Det lille statshusmandsbrug i Skovbølling blev overtaget af Realdania Byg i 2010. Siden har det gennemgået en gennemgribende restaurering med respekt for Bedre Byggeskik-stilen. Foto: Jan Knudsen og Realdania Byg

Effekten af Bedre Byggeskiks arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik. 

Der findes- hele kvarterer med Bedre Byggeskik-huse i flere byer i Danmark, og mange gårde, skoler, institutioner, boliger for ældre og hele boligblokke er bygget efter Bedre Byggeskiks idealer. 

Landsforeningen kom hele vejen rundt om byggeriet ved både at tilbyde tegnehjælp og samtidig uddanne bygmestre og håndværkere. Der blev afholdt kurser for bygmestre om vinteren og opmålingskurser om sommeren. 

Bedre Byggeskiks huse er stadig eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af gedigen arkitektonisk og materialemæssig kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Husene fra Bedre Byggeskik anses for at være udtryk for en særlig dansk stil. 

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Huse med sjæl" | Bog af Søren Vadstrup | Gyldendal 2004
  • "Danske arkitekturstrømninger 1850-1950" | En historisk undersøgelse, Kay Fisker | Østifternes Kreditforening 1951. Genoptryk 1985 af Fonden til udgivelse af arkitekturværker i samarbejde med Kreditforeningen Danmark
  • "Længeboligen" | Bog af Jørn Ørum-Nielsen | Kunstakademiets Forlag, Arkitektskolen og Arkitektens Forlag 1988
  • "Kay Fisker" | Redaktion Steffen Fisker, Johan Fisker og Kim Dirckinck-Holmfeld | Arkitektens Forlag 1995
  • "Bedre Byggeskik, Bevægelse og bygninger" | Bog af Lene Floris | Holbæk Museum og Thaning & Appel 2005

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab