Frederik Kofoed og familien vil lære deres parcelhus at kende, før de begynder at lave større forandringer. Foto: Camille von Obelitz Bloch Ravn
En firelænget gård. Et bindingsværkshus med stråtag. Ja, sågar en nedlagt brugs fra 1960’erne. Frederik Kofoed og hans kæreste var vidt omkring, da de ledte efter bolig for et par år siden. Men valget faldt på et parcelhus i røde mursten fra 1960’erne i den gamle, men lille, landsby Føns på Vestfyn.
– Vi havde et par venner, der havde bosat sig i Føns, så vi kendte byen på forhånd. Og så ligger Føns, så det er muligt at komme ret hurtigt til Odense, samtidig med at der også er god adgang til Trekantområdet omkring Kolding, Fredericia og Vejle, siger Frederik Kofoed.
Kort om boligen
Hvem: Frederik Kofoed på 36 år sammen med sin kæreste og deres to mindre børn.
Hvad: Parcelhus i røde mursten bygget i 1965. Oprindeligt på 102 m2. Udvidet med tilbygning på 100 m2 i 1985.
Hvor: Landsbyen Føns på Vestfyn.
Ønsket om at flytte ud på landet havde rumsteret hos Frederik Kofoed og kæresten i nogle år, og da han blev færdiguddannet som arkitekt i 2022, blev han og en medstuderende enige om, at Fyn ville være et fint sted at starte en tegnestue, for der var nogle projekter, der ventede på at blive grebet.
– Det var gennem vores venner i Føns, at vi kom i kontakt med Lisbeth, som boede alene i det 200 kvadratmeter store parcelhus. Det var helt bevidst, at vi også gerne ville tale med den daværende ejer, siger Frederik Kofoed, selvom de fleste huskøbere gerne vil se på huset, uden at ejeren er til stede.
– Vi ville gerne høre historierne. Hvad var det for et liv, som hun havde haft i huset sammen med sin familie? Lisbeth og hendes familie havde bygget til i 1980’erne. Hvad tænkte de med den? Hvordan havde de brugt huset? Det var en måde for os bedre at forstå huset og se mulighederne. Vi fik en forståelse og respekt for de tanker, som de har gjort sig, så vi bedre forstår idéerne bag de valg, der er truffet – inden vi begynder at lave noget om, fortæller Frederik Kofoed.
Som han selv siger, er parcelhuset på ingen måde eksklusivt.
– Der er noget ærligt over det, og jeg ved, at den slags huse typisk er bygget godt. Det er, hvad det giver sig ud for, og det synes jeg er ret skønt, siger han.
Han tilføjer, at den tidligere ejer af huset heldigvis kunne flytte ind i noget mindre nybyggeri i Føns, så det er muligt for hende at blive i det lokalmiljø, som hun kender så godt.
En bedre forståelse for huset
Huset fra 1965 var oprindeligt på ca. 100 kvadratmeter, og i 1985 blev der bygget en tilbygning på yderligere 100 kvadratmeter.
Frederik Kofoed fortæller, at de efter at have set huset, og inden de flyttede ind, havde flere tanker om, at det ville være oplagt at fjerne den væg bestående af vinduespartier, som adskiller det ”nye” køkken-alrum fra stuen i det oprindelige hus, så der blev et stort rum med køkken, spisestue og stue.
– Men så opdagede vi, at ungerne syntes, det var hyggeligt at lege inde i stuen, og så kunne vi være inde i køkkenet og holde øje med dem – uden at vi var i samme rum … og de kunne larme, uden at det involverede os. Ved at vente med at fjerne adskillelsen fandt vi ud af, at det faktisk er noget, som vi sætter pris på. Når børnene bliver ældre, kan det godt være, at vi så gør noget andet, siger Frederik Kofoed.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Krævende proces at købe hus
En af grundene til, at Frederik Kofoed mener, at det er en god idé at prøve at bo i et hus, før man begynder at bruge tid, penge og ressourcer på at renovere og forandre, er, at selve købsprocessen omkring et hus er virkelig krævende.
– Gennem hele købsprocessen forestiller man sig et liv i det hus, som man kigger på. Hvad er det for situationer, de her rum kan skabe i vores familieliv? Du skal tænke mange år frem og tænke på, hvordan dit liv udvikler sig med børn og lignende. Der er mange aspekter i det, og det er en krævende proces, samtidig med, at der er alle de praktiske detaljer, man skal håndtere, siger Frederik Kofoed.
Hans pointe er, at man måske ikke lige står et sted, hvor der er det bedste overskud til at overskue, om en væg skal fjernes, om køkkenet egentlig trænger til at blive skiftet ud, og hvad der ellers ville være godt at forandre.
– Vi kan godt have nogle forestillinger om, hvad det kunne være fornuftigt at forandre, men vi har jo ikke prøvet det på egen krop. Det er også godt at prøve at være i huset et helt år, så man prøver det i forskellige sæsoner. Nu her om vinteren oplever vi jo, at lyset falder ind i huset på en helt ny måde, og det giver en helt ny forståelse af huset, siger han.
Og igen peger det tilbage på, at det var en god investering at tale med den tidligere ejer af huset, for ifølge Frederik Kofoed må man gå ud fra, at der er lagt tanker i, hvorfor huset og tilbygningen er lavet, som det er.
Med røde mursten og tag af fibercement er Frederik Kofoed godt klar over, at mange umiddelbart vil tænkte, at det er et af de "grimme" parcelhuse fra 1960'erne. Foto: Camille von Obelitz Bloch Ravn
Efter et år
Nu har familien boet i huset i et år, og der er blevet udført en del overfladiske reparationer af forskellige mindre skader, men der er endnu ikke sat gang i større projekter. Frederik Kofoed opdagede for eksempel, at der under noget vinylgulv havde samlet sig fugt, og det skulle ordnes med det samme.
– Vi har også lavet en light renovering af to børneværelser og et gæsteværelse, men det er alt sammen ret overfladisk. Vi har malet, ordnet gulve og fået lagt noget gipsloft. Og vi har flyttet en væg i den gamle, meget lille entré, så vi har fået plads til nogle skabe. Men det er fordelen ved et parcelhus. Det er fleksibelt. Vi har flere muligheder for at lave nemme ændringer, end vi for eksempel ville have haft i et bindingsværkshus med stråtag, siger Frederik Kofoed.
Det næste større projekt bliver sandsynligvis at kigge på varme og energi.
– Der har været nogle kolde perioder her i vinter, og vi har opdaget, at huset simpelthen bliver koldt. Det opvarmes med radiatorer via en luft-til-vand-varmepumpe, og det ville nok gøre rigtig meget for komforten at få lagt gulvvarme i dele af huset, og måske skal vi også have isoleret yderligere, siger Frederik Kofoed.
Og på helt lang sigt tænker Frederik Kofoed og hans kæreste, at huset ret nemt kan omdannes til et tofamiliehus.
– Det kan måske blive relevant, når vores børn er flyttet hjemmefra, og vi måske har nogle forældre, som så kan flytte ind, for til den tid har vi jo ikke brug for så meget plads. Det var jo Lisbeths problem, der boede her før os. Hun havde for meget plads, og den situation kan vi jo også ende i her i huset.
Med de gamle tegninger af huset har Frederik Kofoed godt styr på detaljerne i byggeriet. Foto: Camille von Obelitz Bloch Ravn