Funkisvillaen

Funkisvillaen er et rendyrket funktionalistisk hus uden overflødig pynt, bygget i 1920'erne eller 1930'erne. Huset er ofte hvidpudset med klare linjer og har fladt tag samt asymmetrisk placerede vinduer.

Enkle hvide flader og geometriske snit. Det er kendetegnende for funkishuse.

En funkisvilla har en geometrisk form, et enkelt udtryk og er befriet for overflødig udsmykning.

Hvad er en funkisvilla?

Funkis kommer af ordet funktionalisme. En funkisvilla er et funktionalistisk hus med en meget klar, geometrisk form. Vinduer og døre er placeret asymmetrisk i den glatpudsede facade, som er helt uden overflødig pynt. Mange danske funkisvillaer er desuden dobbelthuse.

Hvad er funktionalisme?

Funktionalismen var en retning inden for arkitekturen, som vandt frem i 1920'erne og 1930'erne.

Funktionalisterne lagde vægt på, at husets arkitektur skulle være styret af husets funktion og daglige anvendelse. Derfor blev vinduerne fx ikke placeret ud fra hensynet til symmetri, men i forhold til hvor der var brug for lys inde i huset, eller hvor der var mulighed for et godt kig ud i haven.

Dermed var funktionalismen et markant opgør med tidligere tiders pyntede og symmetriske arkitektur og fastgroede holdninger til æstetik og huses udseende.

Funktionalismen kom fra Holland og Tyskland og er især knyttet til den kendte arkitektur- og kunsthåndværkerskole Bauhaus i Tyskland, som eksisterede fra 1919 til 1933, hvor skolen blev lukket af nazisterne.

Funktionalismens frontfigurer i Danmark var bl.a. arkitekterne Arne Jacobsen, Mogens Lassen og Edvard Heiberg.

SE TEMA: Hustyper og arkitektur 

Mens arkitekter verdenen over lod sig inspirere af funktionalismen, som gav et markant nyt syn på byggeri, bolig og arkitektur, var almindelige boligejere noget længere tid om at tage funktionalismen til sig. Mange fandt de nye tanker for aparte og futuristiske, og derfor var funkisvillaen ikke ligefrem den almindelige boligejers drømmebolig.

Så selvom funktionalisme satte sit præg på både møbler, PH-lamper og revytekster, fik den kun lille indflydelse på enfamiliehuset. Der findes ikke så mange rendyrkede funkishuse i Danmark, hvorimod funkishusets lillebror, bungalowen, fik langt større udbredelse som familiebolig.

LÆS OGSÅ: Bungalowen

Hvordan er funkisvillaens arkitektur?

En funkisvilla er enkel og klar i sin form og sit udtryk og befriet for al overflødig udsmykning som fx friser, gesimser og ornamentik.

Bygningen har en klar geometrisk form med vinduer og døre, der er placeret frit i facaden efter funktionelle krav som lys eller udsigt.

De fleste vinduer er kvadratiske, men enkelte er runde, hvilket bryder det kantede udtryk. Der er næsten altid vinduer i facadens hjørner.

Oprindeligt var funkisvillaernes facader ikke nødvendigvis hvide, men kunne stå som blank mur eller pudset i indfarvet mørtel.

Udsmykning

Selvom funkisvillaen er helt uden pynt, er smukke detaljer som gelændere, tynde sprosser i vinduer og andre bygningsdetaljer vigtige for husets helhedsindtryk. De bidrager netop til at give huset lethed i kontrast til den kompakte form.

Indvendigt kommer enkeltheden bl.a. til udtryk ved, at der er valgt glatte døre i stedet for fyldningsdøre.

Indretning

Funkisvillaen har en enkel indretning, ofte med store, regulære og lyse rum. Mange funkishuse har desuden 2 fulde etager. Dvs., at 1. salen ikke har skråvægge.

Det er en af de første hustyper, hvor der er tænkt over at skabe en velfungerende overgang mellem ude og inde. Det ses i form af både gode sydvendte stuer og altaner og terrasser, hvor man kan nyde solen.

Der er også tænkt på at integrere de nye tekniske muligheder, som industrialiseringen førte med sig. Et eksempel er huse med indbygget garage til familiens nye tekniske vidunder - bilen.

I funkishuse blev beton brugt på nye måder, fx til at skabe fritsvævende balkoner.

I funkishuse blev beton brugt på nye måder, fx til at skabe fritsvævende balkoner. Foto: Lisbeth Holten

Funkisvillaens vinduer er udført med tynde sprosser. Foto: Lisbeth Holten

Funkisvillaens vinduer er udført med tynde sprosser. Foto: Lisbeth Holten

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for funkisvillaen?

Danske funkisvillaer er opført efter dansk håndværkstradition. De er bl.a. kendetegnet ved:

  • Murede facader, der i nogle tilfælde enten er pudset op eller malet. Udenlandske funkishuse blev ofte opført i jernbeton, det gælder dog kun få af de danske huse.
  • Indbyggede jerndragere, som gav mulighed for at lave større vinduespartier, hjørnevinduer og brede altaner uden understøtning (udkragninger) og runde hjørner.
  • Sortmalede jernvinduer med spinkle rammer. Den sorte farve fik vinduerne til at fremstå større.

Vand og varme

I løbet af 1920'erne blev det almindeligt med bad, toilet og centralvarme i enfamiliehuse. Centralvarmen stemte godt overens med funkishusets indretning.

Når man kunne placere radiatorer i opholdsrummene, var det ikke længere nødvendigt at indrette huset, så opholdsrummene lå samlet omkring en central skorsten.

Læs mere om funkishuset hos Bygningskultur Danmark

Hvordan så haven til en funkisvilla oprindeligt ud?

Stort set alle funkishuse er arkitekttegnede, og arkitekten gjorde sig også tanker om havens indretning. Funktionalismen medførte nemlig ikke blot en ændring i opfattelsen af huset, men også i opfattelsen af haven.

I funkishuset er hus og have ofte tænkt som en helhed i designet.

Haven til funkisvillaen blev i lighed med huset udført med et funktionelt sigte med samspillet mellem hus og have i fokus.

Haven skulle ikke længere være en romantisk park eller en barokhave med symmetriske bede. I stedet blev græsplæner, buske og træer opfattet som elementer, der skulle placeres i forhold til hinanden i en kunstnerisk komposition.

Ligesom huset blev haveplanen udført med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den inde fra huset.

Funkisvillaen er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have er i fokus.

Hvordan bliver funkisvillaen brugt i dag?

Funkishuse har siden 1990'erne været meget efterspurgte. Husenes enkle stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, mange boligejere søger i dag.

Funkishusenes store popularitet har den fordel, at husejere, der har betalt ekstra for et funkishus, også er mere bevidste om at bevare husets stil og videreføre den ved ombygning eller tilbygning.

De rene linjer både ude og inde kan dog virke for nøgterne på nogle mennesker. Det kan føre til, at man prøver at gøre huset mere hyggeligt med fx bondehusvinduer eller fyldningsdøre. Men resultatet bliver sjældent vellykket.

I stedet for at prøve at lave huset om til noget, det ikke er, er det langt bedre at dyrke husets skarpe, rendyrkede udtryk.

Et funkishus er ofte et meget rummeligt hus. Men hvis der alligevel er brug for at bygge til, kan det være en udfordring at finde en god løsning. Et funkishus udgør ofte en færdig, fuldendt helhed, som det er svært at bygge videre på.

Hvilke fordele og ulemper har funkisvillaen?

Funkishusenes særtræk kan også gøre dem svære at vedligeholde.

Nogle af funkisvillaens særtræk som fx det flade tag, de pudsede facader og vinduer med jerndragere over kan være kilde til skader og kræver derfor løbende vedligeholdelse. 

Fordele ved funkisvillaen

  • Rendyrkede funkishuse er sjældne, og de har en helt klar og ren arkitektonisk stil, som mange værdsætter.
  • Funkishuse har ofte store, regulære og lyse rum.
  • I funkishuse er der tænkt over at skabe en god overgang mellem ude og inde, både i form af gode sydvendte stuer og altaner og terrasser.

Ulemper ved funkisvillaen

  • En funkisvilla kan kræve en del vedligeholdelse. Huset har ofte konstruktioner, som kan give tilbagevendende problemer. De pudsede facader kan få synlige revner og skal jævnligt vedligeholdes. Og jerndragere over vinduer og døre kan ruste med tiden.
  • Der kan være problemer med det flade tag, der let bliver utæt. Taget er måske også utilstrækkeligt isoleret.
  • Hjørnevinduer og altaner kan være bygget uden tilstrækkelig bæreevne, hvilket kan give revner.
  • Hvis huset er opført i jernbeton, kan armeringen i betonen blive gennemtæret. Det går ud over konstruktionens holdbarhed og kan give aftegninger af rust på facaden og revner i murværket.
  • Vinduer og døre ligger ofte meget yderligt i facaden. De er derfor mere udsatte for vejrliget og skal oftere vedligeholdes.
  • Er vinduerne ødelagte, kan det være svært at finde nye, der passer i husets stil. De oprindelige vinduesrammer var meget spinkle og ofte af stål.
  • Funkisvillaens smukke detaljer, fx gelændere og vinduessprosser, kan være svære og bekostelige at vedligeholde eller udskifte.
  • Det kan være svært at lave en vellykket tilbygning til huset, men heldigvis er funkishuse normalt meget rummelige.

LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af bungalowen

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996
  • "Bauhaus 1919-1933" | Magdalena Droste | Benedikt Taschen Verlag 1991

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab