Den funktionelle villa har sit udspring fra funktionalismen og de første af slagsen skød op i det danske landskab i 1930'erne. Villaen kendes på sin simple arkitektur, hvor det primære formål var at skabe en bolig, der kunne danne gode rammer om hverdagslivet. Arkivfoto.
Hvad kendetegner den funktionelle villa?
Den funktionelle villa er en enkel og klassisk villa fra 1930'erne, som både er præget af funktionalismen samt den danske byggetradition. Villaens udsmykning er nedtonet til fordel for at huset skal være funktionelt og tilpasset dagligdagen.
Funktionalismen var en ny arkitekturstrømning, som vandt frem i 1920'erne og 1930'erne og brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktioner og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk.
I Danmark gik funktionalismen to veje: nogle arkitekter gik i fodsporene på de udenlandske strømninger, der var præget af kubistiske former, hvide facader og flade tage, kedt som funkis, mens andre kombinerede tendenser fra funktionalismen med dansk byggeskik i både materialevalg og håndværkstraditioner. Det ud fra den sidste, at den funktionelle villa udsprang.
Funktionalismen prægede arkitekturen helt frem til 1950, men på grund af 2. verdenskrig blev der ikke bygget ret mange huse i 1940'erne. Særligt har den funktionelle villa inspireret og sat et bredt præg på dansk arkitektur efterfølgende, mens de klassiske funkis villaer, der kendetegner funktionalismen, har været en niche inden for arkitekturen.
Hvilke arkitektoniske træk har en funktionel villa?
Målet med den funktionelle villa var at skabe en velfungerende og enkel bolig med rene linjer. Mange danske arkitekter var inspireret af de tanker om funktionalitet, som prægede funktionalismens byggerier, men de savnede den danske tradition i materialerne og håndværket.
Den funktionelle villa blev derfor opført i velkendte former og materialer, typisk som en afart af det murede længehus, gerne med teglbelagt saddeltag. Villaens form er enkel, men er ofte lidt mere raffineret end det helt traditionelle længehus. Huset kan fx enten være udført som 2 længehuse, der er bygget sammen lidt forskudt fra hinanden eller i en vinkel. Som regel har villaen 2 etager.
Til forskel fra andre funktionalistiske hustyper, som funkisvillaen, er den funktionelle villa mere dansk – både i arkitektur, byggeteknik og valg af materialer som mursten, tegl og trævinduer.
I modsætning til fx byhuset og patriciervillaen, er detaljerne på den funktionelle villa diskrete og enkle. Arkivfoto.
Oftest blev de funktionelle villaer pudset og malet enten hvide eller gule, hvis ikke de blot stod i blankmur. Arkivfoto.
Udsmykning
Den funktionelle villa er ikke så pyntet som tidligere tiders hustyper. Hvor fx patriciervillaen og byhuset har store, markante gesimser, så har den funktionelle villa mere enkle og diskrete detaljer, fx hvor taget og facaden mødes. Funktionelle villaer ses både uden tagudhæng og med en lille muret eller pudset gesims.
I stedet for pyntede detaljer arbejdede arkitekterne med at bruge bygningselementer med en reel funktion til at give huset en smuk og enkel karakter. Det kunne fx være vinduernes form eller placering, en altan, et udhæng over en hoveddør eller placeringen af en skorsten.
Husene kan også have fine, underspillede detaljer bl.a. i form af mønstre i murværket. Et karaktertræk ved den funktionelle villa er dog en facade, der fremstår som en rolig helhed.
Hvordan er den funktionelle villa indrettet?
Nye opvarmningsformer gjorde det muligt at indrette huset anderledes end tidligere og dermed kunne der fokuseres endnu mere på det funktionelle aspekt. Med et centralvarmesystem kunne man nu sende varmen ud i boligens kroge og til flere forskudte planer og etager. Dermed var man ikke længere nødt til at placere husets opholdsrum omkring en central skorsten.
For at sætte funktionaliteten i højsæde blev villaerne indrettet efter verdenshjørner. Rum, vinduer og døre blev placeret ud fra, hvor der var et godt udsyn til haven, og efter solens bane. Særligt opholdsstuen fik høj prioritet i den funktionelle villa og blev skabt som et stort rum med adgang til haven og masser af dagslys, samtidig fik køkkenet spiseplads.
Skodder ses også på nogle funktionelle villaer. Her ses de på en terrassedør, som er placeret med udgang til villaens have. Arkivfoto.
Andre rum i huset blev også indrettet efter funktion og behov. Rummene i den funktionelle villa varierer derfor mere i størrelse og karakter end i tidligere hustyper, som fx murermestervillaen, hvor husets 2 stuer traditionelt var lige store.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for den funktionelle villa?
Den funktionelle villa er bygget af klassiske danske materialer:
- Facaden står enten som en rå murstensmur (blankmur), eller er pudset og malet. Oprindeligt blev husets facader malet enten gule eller hvide.
- Taget er oft et saddeltag i røde tegl.
- Vinduerne var ofte med træ- eller jernkarme, og med sålbænke i metal. Nogle af villaerne havde tilmed skodder på vinduer og døre.
De materialer, der er brugt i den funktionelle villa, er stort set de samme som i den klassiske murermestervilla. I den funktionelle villa ønskede man, udover at dyrke de danske håndværkstraditioner, også, at huset skulle have et mere enkelt og nøgternt udtryk.
Hvordan så haven til den funktionelle villa oprindeligt ud?
Haven til den funktionelle villa blev, ligesom huset, opbygget og indrettet funktionelt. Haven blev således indrettet med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den inde fra huset.
Man skabte gerne forskellige typer "haver" i haven, fx en rosenhave, en nyttehave og en vandhave. Haven skulle ikke længere efterligne naturen som i de romantiske parkanlæg.
Havearkitekter som G.N. Brandt og C. Th. Sørensen kastede sig med ildhu over opgaven med at indrette og skabe et unikt udtryk for den nye funktionelle have. I de mest rendyrkede funktionalistiske funkisvillaer blev haven anlagt lige så stramt som huset selv, med en flade af græs og ganske få kompositoriske elementer, fx træer eller formklippede buske. Men i langt de fleste funktionelle villaer er haven mere afslappet og afdæmpet.
Hvordan bliver den funktionelle villa brugt i dag?
Den funktionelle villa er enkel og ærlig både i sin arkitektur og i sit materialevalg. Huset giver sig ikke ud for at være andet, end det er. Der er brugt velkendte materialer og byggeteknikker, og huset er som regel udført med stor viden og erfaring. Den funktionelle villa har med tiden vist, at den er solid og har en lang levetid. Dens fokus på anvendelse og funktionalitet passer samtidig godt til moderne familiers behov – hvor boligens funktion ofte er vigtigere end at skulle fremstå storslået og herskabelig. Dertil er det en hustype, der er forholdsvis nem at bygge til, eller om, så de derved kan passe til den individuelle families ønsker.
Hvis du ejer en funktionel villa, er det en god idé at bevare husets stil og så vidt muligt holde fast i de materialer og byggeteknikker, som huset oprindeligt er bygget med. Det vil sikre huset en lang levetid.
Hvilke fordele og ulemper har den funktionelle villa?
Fordele
- Den er forholdsvis nem at vedligeholde, da materialevalget er enkelt, åbenlyst og velkendt.
- Det er relativt nemt at bygge til en funktionel villa. Tilbygningen kan enten placeres i forlængelse af huset eller vinkelret på det eksisterende hus. Det er også muligt at få et vellykket resultat ved at placere tilbygningen, lidt forskudt på det oprindelige hus. Du får det bedste resultat, hvis du viderefører det enkle og ærlige materialevalg og formsprog fra det gamle hus i tilbygningen.
Ulemper
- Trods de gode materialer og den velbearbejdede byggeteknik, kan der opstå skader, især på fundament og murværk. Skaderne skyldes ofte mangelfuld fundering under husene, eller at spændvidden over havedøre eller vinduer har været lidt for store og optimistiske.
- Murværket kan med tiden trænge til vedligeholdelse. Det drejer sig især om fuger, der skal kradses ud og omfuges samt udskiftning af enkelte sten.
