Spørg Bolius

Garanti på nybygget hus - gælder det 3, 5 eller 10 år

Hej Bolius

Vi har lige haft et såkaldt 5 års gennemgang hvor vi har fået omfuget ca 4 facader på vores hus, da mørtlen i murestenene faldt ud osv. Dette var en hård kamp blot at blive enige om dette. Nu er det så heldigvis lavet, og håndværkerne er godt trætte af os (selv om det ikke er vores skyld) Mit spørgsmål er nu, hvad har vi af garanti på det som nu er omfuget, samt de facader som vores mure ikke mente var nødvendig at omfuge. Tror jeg har spurgt 5 gange nu, men jeg får ikke et svar. "Kun at de har lavet 5 års gennemgang i henholdt til de ting som vi langt om længe var blevet enige om.
Og mureren skriver også "Med hensyn til granit for arbejde i forbindelse med 5 års gennemgang er vores granit ophørt. Jf. AB 92/18.
Jeg er ved at være rigtig godt træt af at vi ikke kan få et svar, da vi jo gerne vil vide hvad vi har af garanti på vores hus.
Har man 5 år eller 10 års garanti på hele huset eller hvordan og hvorledes? (Vi har ikke en
Byggeskades forsikring)

Vh Danni

Hej Danni

Det er reelt lidt komplekst med de garantier, men normalt taler man om en 5 års garanti på almindelige håndværksmæssige arbejder. Det skal så siges, at kun har tre år, når det kommer til umiddelbare synlige skader og deslige.

Men så er der 10 års garanti når det kommer til skjulte skader og deslige. Og her i jeres tilfælde, vil jeg mene at der er 10 års garanti på murværket - hvilket bunder i selve processen.

Når I har fået helt nye fuger, er der jo reelt 5 års garanti på dette.

Almindelig god logik modagumenterer murerens snak om udløb af garanti nu. Så kunne de jo lave fuger af trylledej og være fri for ansvar herfra og frem. Sådan virker det ikke.

Det samme gælder jeres øvrige fuger, hvilket igen skal begrundes i jeres sagshistorik med de dårlige fuger som nu er skiftet.

Der kan, og vil være alle mulige argumenter den anden vej fra. Og lad os håbe på, at fugerne holder nu og fremadrettet.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden