Spørg Bolius
Gulvafhøvling eller gulvafslibning hvad er forskellen?
Hej Bolius
I skriver, at der ved gulvafslipning bør være mindst 4 mm ned til fer'en, hvis gulvetet skal kunne bære.
Men I skriver ikke hvor meget der skal være ved en afHØVLING. Hvor meget skal der så være?
eller: Hvor meget må der tages af i forhold til fer'en?
Gulvet er 110 år gammel fyrretræsgulv, planker på 11 cm. i bredden.
Venlig hilsen Michael B
Hej Michael
Der er ikke så meget forskel på om du sliber og høvler dit trægulv, da du i begge tilfælde fjerner noget materiale. Den eneste forskel er at du hurtigere fjerner mere når du høvler, hvorfor en decideret afhøvling kun gøres når overfladen er meget ujævn. Efterfølgende vil man så slibe for at få en pæn overflade.
Men i begge situationer bør der minimum være 4 mm tilbage. Læs det og en masse andet i artiklen: Sådan sliber du og efterbehandler trægulve med sæbe, olie og lak
Med venlig hilsen