Håndværkerfirmaet gået konkurs midt i arbejdet, hvad gør vi med den ufærdige tagetage, kan konkursbo og underentreprenører kræve betaling direkte af os? ?

Hej Bolius

Jeg skriver fordi vi (min mand og jeg) er i den uheldige situation, at vores håndværker (hovedentreprenør) på vores ufærdige byggeprojekt er gået konkurs. Nu er vi usikre på hvordan vi skal forholde os til den situation, herunder hvorvidt vi kan blive påvirket økonomisk af håndværkerens konkurs (altså om vi skal regne med at kurator kommer og beder om en opgørelse med henblik på eventuelt at inddrive penge) og dernæst hvordan vi bedst kommer videre med vores projekt.

Lidt baggrund:

Der er tale om vores drømmeprojekt: En udvidelse af lejligheden op i loftsetagen, hvor der er lavet både tagterrasse samt et enkelt værelse. Det har været et omfangsrigt arbejde, hvor de svære ting nu er overstået. Der er underskrevet en fastpris kontrakt med en hovedentreprise – dog uden både sikkerhedsstillelse og dagbod (desværre). Efter længere tids forsinkelse (den oprindelige tidsplan regnede med aflevering af nøgleklart projekt i august 2018) er håndværkeren nu krøbet til korset og har indrømmet, at han er gået konkurs. Vi har længe efterspurgt tidsplan for færdiggørelse af projektet og en status på, hvor langt entreprenøren mener vi er, men den har han ikke leveret.

De brændende spørgsmål:

Nu står vi med en række brændende spørgsmål som vi har behov for hjælp til at besvare.

• Kan konkursboet kræve penge af os? Hvordan foregår det?

• Vil det under alle omstændigheder være godt/nødvendigt at få lavet en stadeforretning for at få opgjort, hvor meget der udestår af den oprindelige aftale?

• Hvordan er vi stillet, hvis underleverandører til entreprenør kontakter os for betaling? Vi har ikke indgået aftaler med andre en hovedentreprenør – Skal underleverandører blot henvises til boet?

• Af statstidende fremgår, at der er udpeget kurator for boet – Skal vi selv forsøge at tage kontakt til vedkommende?

• Hvordan kommer vi ordentligt videre med vores byggeprojekt med en anden entreprenør? Jf. spørgsmål om stadeforretning, hvem opgør, hvad der er udestående og hvilken værdi det repræsenterer?

• Er der noget vi skal være særligt opmærksomme på ift. indgåelse af en aftale om færdiggørelse? – fx hæftelse for arbejde udført af konkursbegæret firma?

• Er det overhoved lovligt at drive forretning, hvis man er begæret konkurs? I vores tilfælde er vi blevet bekendt med, at han har udført arbejde i op til 14 dage efter retten har begæret ham konkurs.

Vi håber meget, at I kan hjælpe os med at besvare ovenstående eller henvise os til alternative informationskilder.

Al hjælp modtages med stor tak

Hej Natascha & Troels

Sikke en kedelig situation, og derfor de forståeligt mange spørgsmål.

I skal skynde jer at rette henvendelse til hhv. en bygherrerådgiver samt en advokat, (frem at skrive til en brevkasse). ;o)

I stiller nogle spørgsmål, som siger mig, at I allerede har læst lidt op på det.

I har videre en tegnet en fastpris kontrakt med håndværkeren. Det er godt. Og alt efter om denne bygger på de almindelige betingelser i AB Forbruger eller AB 92, skal I finde disse aktuelle betingelser frem. Læs evt. mere her:

www.bolius.dk/ab-92-og-abt-93-17816/

Jeres spørgsmål:

• Kan konkursboet kræve penge af os? Hvordan foregår det?

Ja, det kan det reelt godt. Hvis entreprenøren har lavet mere arbejde, eller leveret materialer for mere end hvad I har betalt for, skylder I reelt ham eller boet penge.

• Vil det under alle omstændigheder være godt/nødvendigt at få lavet en stadeforretning for at få opgjort, hvor meget der udestår af den oprindelige aftale?

Det er netop på en stadesforretning at man finder ud af, hvem der skylder hvem penge. Har I betalt for meget (forud) for arbejder eller materialer der ikke er leveret er det boet der skylder jer penge.

Er der ingen penge af hente i boet, kan I stå med et reelt tab – hvorfor det er så vigtigt aldrig at betale fr meget forud, og/eller at tegne en økonomisk sikkerhedsstillelse, (bankgaranti fra håndværkere). Sidstnævnte sker desværre ret sjældent.

En ting er så reelle regninger der skal betales, eller betales tilbage. Noget andet er fejl og mangler, og arbejder der skal gøres helt eller delvist om. Dette skal også med i regnskabet, hvorfor det på det kraftigste anbefales at lade jeres bygherrerådgiver gennemgå arbejdet.

• Hvordan er vi stillet, hvis underleverandører til entreprenør kontakter os for betaling? Vi har ikke indgået aftaler med andre en hovedentreprenør – Skal underleverandører blot henvises til boet?

Hvis der er udført et arbejde af en underentreprenør, og denne ikke har fået penge af hovedentreprenøren, er det reelt jer lidt uvedkommende, da I som sagt ikke har indgået aftale med denne part.

Men hvis I eksempelvis mangler at betale hovedentreprenøren for en underentreprenørs reelt udførte arbejde, kan denne underentreprenør reelt godt lave ”springende regres” mod jer, for at få sine penge.

Men det er et lidt større og mere kompliceret juridisk spørgsmål, der kommer an på den enkelte situation 

Omvendt kan I også gøres ansvar direkte gældende overfor undertreprenøren, skulle der være fejl og mangler på det udførte.

• Af statstidende fremgår, at der er udpeget kurator for boet – Skal vi selv forsøge at tage kontakt til vedkommende?

Det kan nok ikke skade. Men det må komme an på situationen, herunder hvem der skylder hvem penge. Så start med at få det afklaret.

• Hvordan kommer vi ordentligt videre med vores byggeprojekt med en anden entreprenør? Jf. spørgsmål om stadeforretning, hvem opgør, hvad der er udestående og hvilken værdi det repræsenterer?

I skal få holdt den stadesforretning. Start med at lade jeres egen bygherrerådgiver gøre arbejdet op. Men ellers udføres denne stadesgennemgang parterne imellem, med eller uden advokater.

Og er man langt fra enige, må man benytte sig af en uvildig skønsmand, udpeget af Voldgiftsnævnet.

 

Læs nærmere om ophævelse af kontrakt, samt stadesforretning mv. i de almene betingelser der gør sig gældende i jeres kontrakt, (og brug rådgivere, advokat og en byggesagkyndig).

 

• Er der noget vi skal være særligt opmærksomme på ift. indgåelse af en aftale om færdiggørelse? – fx hæftelse for arbejde udført af konkursbegæret firma?

Færdiggørelses-arbejdet skal ligesom projektet generelt være veldefineret. Hvem gør hvad, og hvad er det I køber hos den nye håndværker.

Det skal aftales hvor skæringspunkterne er imellem det nye og det gamle arbejde. Men det kommer nok helt naturligt i den næstes forbehold.

Det bedste er selvsagt at den nye fuldt overtager ansvaret for hele projektet. Men det kræver selvsagt at der kan stås inde for det tidligere udførte arbejde. (og det vil man jo sjældent).

Det kan være svær, (læs umulig) opgave at sikre sig helt her.

 

• Er det overhoved lovligt at drive forretning, hvis man er begæret konkurs? I vores tilfælde er vi blevet bekendt med, at han har udført arbejde i op til 14 dage efter retten har begæret ham konkurs.

Nej, det er det ikke. Primært fordi arbejdet udføres uden lovpligtig erhvervsforsikring mv.

Jeg ønsker jer held og lykke med det. Og I skaffer jer hhv. held og lykke, ved at hyre en byggesagkyndig og advokat.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden