Spørg Bolius

Har ryddet brombær buskads - hvordan kommer vi af med rødderne?

Hej Bolius

Vi har ryddet et område i haven for gamle buske af ukendt art, sammenholdt med uanede brombærranker.

Nu står stubbe og rødder tilbage, buske og ranker er kørt igennem flishakker og kørt væk.
Hvordan får vi bedst ryddet i bund, så vi kan få anlagt en græsplæne?

Vi er lidt oppe i årene, så en græsplæne, der kræver færre kræfter, er lettere at holde pæn.

Hanne 

Hej Hanne

Det vigtigste, når man fjerner gammel vegetation inden græssåning, er at fjerne flerårigt ukrudt. Billederne viser, at det tilsyneladende er fjernet.

Husk altid at fjerne rødderne af brombær, for ellers bliver de ved med at skyde op. Jeg kender det fra min egen have. Her skyder der hele tiden brombær op - selvom jeg hele tiden forsøger at grave dem op med rødder. Der er altid nogle små rodstykker som skyder igen.

Brombærskud i en græsplæne plejer normalt ikke at være noget problem, hvis plænen slås regelmæssigt.

Når det hele er fjernet efter rydning, vil to gange fræsning normalt være tilstrækkeligt.

Held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden