Spørg Bolius
Havedam - skal vi støbe i beton eller anvende folie?
Hej Bolius
Hvad er bedst og/ eller billigst - at støbe en havedam i beton eller købe folie?
Til naturdam! Har Bolius “opskrift” på anlæggelse af havedam i beton og folie?
Ved I, om der findes et sted i Jylland, hvor mam kan komme og se forskellige damanlæg?
Mvh Alice
Hej Alice
Hvad der er bedst, kommer helt an på bassinets størrelse, form, og hvilke øvrige materialer der skal indgå i anlægget.
En foliedug kan være svære at skjule, men er efter min erfaring nemmere og hurtigere at arbejde med, hvis dammen skal udformes simpelt. En betonbund er til gengæld nemmere at integrere i omgivelserne, da man kan arbejde med at få betonen til at se mere naturlig ud, og er en fordel, hvis dammen anlægges mere komplekst. Er det en mindre havedam, der skal anlægges, kan man også vælge et formstøbt bassin.
Prisforskellen i materialer afhænger i høj grad af, hvilken kvalitet af dug der vælges, da der kan være stor prisforskel fra produkt til produkt. Men en rimelig kvalitet af dug og underliggende fiberdug kan sagtens findes til samme pris som materialer til støbning. Regner man timeforbrug med, er det dog langt hurtigere at lægge dugen ud end at skulle blande og støbe bunden.
Jeg kan desværre ikke henvise til et sted, du kan finde inspiration i Jylland, men prøv at søge på nettet eller forhør dig i dit plantecenter, de kan sikkert henvise til et i nærheden af dig.
Du kan læse mere om anlæggelse af havedam her Sådan anlægger du en havedam
Med venlig hilsen