Spørg Bolius

Hvem skal udbedre svindrevner i nybygget hus - vi eller typehusfirmaet?

Hej Bolius

I forbindelse med 5 års gennemgang af nyt hus, har vi fået at vide at Typehus byggefirmaet (større anerkendt firma)  ikke vil rette fejl så som revner mellem loft og vægge i alle rum på 1. sal.

vi synes revnerne er tydelige, men byggefirmaet oplyser at det ikke er noget der betyder noget.

Vi ved godt at alle hus sætter sig, men vi synes også det er underligt at det er i samtlige værelser på 1. sal at der er revner.

Det er ikke ved ydermurerne med ved værelsesadskildelserne.

Der er dog et par steder i stueplan ved ydervægge.

Samtidig har vi ved alle vinduer fuger, som ikke kan rengøres ordentligt.

Er det helt korrekt at vi ikke har noget at komme efter hos Typehusfirmaet med disse "små" skavanger på rækkehuset ????

Hej Bente

Det er, som du selv er inde på, helt normalt med svindrevner. Det handler kort fortalt om, at byggematerialerne tørrer ud, og dermed trækker de sig sammen, de svinder, og efterlader derfor svindrevner.

Det er så helt normal procedure, eller service om du vil, at typehusfirmaerne udbedrer disse svindrevner. 

95 % af alle firmaer gør det i forbindelse med 1 års gennemgangen. Men det er kun ca. halvdelen af dem, der også gør det ved 5 års gennemgangen. Her mener mange, at det hører under alm. vedligehold af huset. 

Så ja, der er forskel på servicen derude i landet. Og det hænger så åbenbart ikke sammen med prisen...

Revner mellem vægge og lofter er ikke unormale, ej heller ved en 5 års gennemgang, og udbedringen handler om en fugning med en god kvalitetsfuge såsom en MS-fuge. som både er malbar, men også har en bedre elasticitet.

Er der revner andre steder, eksempelvis midt på vægge eller lofter, er det noget andet og så skal de udbedre.

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden