Hvor køber du smør og sukker? Supermarkedets placering har stor betydning for klimaet

Måske betyder det ikke så meget for dig, hvor det nye supermarked ligger – så længe du kan klare dine indkøb af dagligvarer. Men det betyder en del for klimaet.

Det koster nemlig 75 tons ekstra CO₂ om året, hvis den nye discountbutik bliver placeret i udkanten af byen.

Til sammenligning koster det kun 3 tons CO₂ ekstra om året fra øget biltrafik, hvis den nye dagligvarebutik bliver placeret centralt i midten af byen.

Det viser en analyse, som er udført af Plan22+ i samarbejde med CK&CO og Artelia.

Plan22+ skal udvikle ny viden og redskaber, der kan hjælpe kommunerne med at indfri deres målsætninger for klimaet.

Det er et samarbejde mellem Plan-og Landdistriktsstyrelsen og Realdania.

Læs mere

Flere kilometer i bil belaster klimaet

Når du – sammen med alle andre – skal købe smør, sukker og alle andre dagligvarer i en ny dagligvarebutik i udkanten af byen, så betaler klimaet altså en pris. Det skyldes, at langt flere kører i bil for at handle – og vi kører flere kilometer.

Den nye analyse har set nærmere på tre cases:

• Gevninge. Etablering af en ny discountbutik i udkanten af en landsby.
• Brande. Etabling af dagligvarebutikker i et lokalcenter i en mellemstor by.
• Sønderborg. Udvidelse af et eksisterende område til butikker i udkanten af en større by.

I Sønderborg er klimabelastningen klart størst – her er også den største omsætning. Også i dette tilfælde er der tale om, at øget transport til et større butiksområde belaster klimaet mere, sammenlignet med hvis dagligvarebutikkerne ligger i centrum.

Klimaregningen i den ene case i analysen bliver forstærket af, at en dagligvarebutik i centrum må lukke og slukke, og dermed flytter en endnu større del af indkøbene til den nye discountbutik i udkanten af byen – og endnu flere kører derfor i bil, når de skal købe ind.

Derimod er der flere kunder, som går eller cykler til de butikker, der ligger i midten af byerne. Så når nye dagligvarebutikker åbner i nærheden af centrum, kommer klimaregningen hovedsageligt fra byggeri af butikken.

Data fra 2020 til 2024 viser, at indkøbsture udgør 19 procent af samtlige ture, og at ca. 60 procent af turene sker med bil.

Ses der på antallet af kørte kilometer udgør ture til indkøb kun 7 procent af samtlige kørte kilometer, men til gengæld foretages 90 procent af kilometerne med bil.

15 procent af samtlige indkøbsture er bilture på 0-2 km.

Kilde: Data fra den Nationale Transportvaneundersøgelse, analyse fra Plan22+.

God tilgængelighed og liv i bymidten

Analysen peger på en enkel sammenhæng: Lange indkøbsafstande giver mere bilkørsel og mindre cykling:

– For de fleste bliver bilen det oplagte valg, når der er langt til indkøbene – det bliver måske oven i købet en ubevidst handling at tage bilen. De fleste af os køber ind efter vane, ikke efter den klimamæssige bedste løsning. Men når vi gør det lettere at cykle efter mælk og pasta, gør vi samtidig den grønne løsning til det naturlige valg i hverdagen, siger Nanna Dyrup Svane, der er civilingeniør og faglig formidler hos Bolius – en del af Realdania.

– Bæredygtighed begynder i hverdagen, og meget kan vi selv gøre: samle indkøb, cykle de korte ture og vælge lokale butikker, når det er muligt. Men rammerne betyder også noget. De beslutninger, vi træffer ved et kommunalvalg, påvirker i sidste ende vores hverdagslogistik – om der er trygge cykelstier, korte afstande til indkøb eller gode alternativer til bilen, siger Nanna Dyrup Svane. 

Analysens resultater viser, at det har en stor betydning, når kommunerne planlægger, hvor borgerne skal have adgang til indkøb, lyder det fra Britt Vorgod Pedersen, sekretariatschef hos Plan22+.

– Ud fra et klimaperspektiv bør kommunerne planlægge nye butikker, hvor der er god tilgængelighed for både gående og cyklende – det er typisk i bymidter og lokalcentre. En sådan planlægning vil samtidig understøtte et andet vigtigt mål for mange kommuner, nemlig liv i bymidten, siger Britt Vorgod Pedersen.