Spørg Bolius

Hvordan beregner man CO2, og hvad er drivhusgasser?

Hej Bolius

Hvordan kan man måle CO2 , som er en luftart, i ton?
Og hvorfor kalder man CO2, metan og lattergas for drivhusgasser?

Mvh Hjørdis R

Hej Hjørdis

Selvom CO2 er en gasart så kan man godt udregne en vægt for det.

Man kunne selvfølge også have valgt at bruge fx liter eller kubikmeter i stedet, men af grunde jeg ikke kender, betegner man typisk CO2 i vægt.

Til sammenligning vejer 1 liter CO2 1,86 gram

1 kg CO2 fylder godt og vel 535 liter og 1 ton CO2 fylder så meget som 535 kubikmeter (m3)

Drivhusgasser er fællesbetegnelsen for alle de gasser der findes i vores atmosfære.

Udover CO2 findes der fx også metan (CH4), Vanddamp (H2O) og lattergas (N2O).

Grunden til at de kaldes drivhusgasser er, at de tilsammen skaber en drivhuseffekt omkring jordkloden, der lukker solens stråler ind, og holder på noget af varmen.

Hvis laget af drivhusgasser bliver for tykt, så holder det på for meget af varmen, og så har vi den situation vi har nu, hvor verdenstemperaturen faktisk stiger.

Nogle drivhusgasser påvirker klimaet og temperaturen mere end andre.

Fx har metan en påvirkning, der er 23 gange så stor som CO2.

Så med andre ord svare 1kg metan til 23 kilo CO2.

Til gengæld findes der meget CO2 i atmosfæren end metan.

I dag medtager man alle drivhusgasserne i et samlet regnskab, men som når man omregner kroner til euros, så omregner man også alle gasser til CO2. Det er det man kalder CO2-ækvivalenter eller bare CO2e.    

Med venlig hilsen
 Sarah Sonne Glatz
Sarah Sonne Glatz
Ekspert i bæredygtighed: Sarah Sonne Glatz

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden