Det kræver ikke en ph.d. i fysik for at forstå, at det er centralt for klimakampen, at vi gør noget ved vores CO2-udledning. Men hvorfor er det så vigtigt? 

CO2 dækker i al sin simpelhed over en kemisk formel, som består af ét kulstofatom og to oxygenatomer. Tilsammen giver de kuldioxid eller CO2, der er en naturlig gas, som udledes, når vi forbrænder fossile brændstoffer som benzin eller naturgas. Men gasarten udledes også, når der sker en nedbrydning af organisk materiale. For eksempel vil et væltet træ i skoven udlede CO2, når det går i forrådnelse i skovbunden. 

Kuldioxid er en nødvendighed

Vi kan ikke slippe for kuldioxid i vores verden – alene det at vi trækker vejret, skaber CO2, når vi ånder ud. Og heldigvis kan naturen hjælpe os med at optage gasarten, da den kan lagres i træer og planter gennem fotosyntese. Ligeledes er det en nødvendighed, at der er kuldioxid i atmosfæren, for at vi har en behagelig middeltemperatur.

Problemet er, at vi gennem århundreder har sat det naturlige kredsløb voldsomt under pres med vores levevis og de teknologier, der er blevet udviklet undervejs. Vi udleder altså mere CO2, end vores natur kan absorbere, forklarer Lasse Rosendahl, professor og leder af Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

– CO2 og andre drivhusgasser har den effekt, at de kan holde varmen på jorden. Og det er det, vi lider under nu. Vi har skabt et drivhus, hvor vi tillader varme at komme ind, men den kan ikke komme ud, fordi jordens evne til at komme af med varmen reduceres. Det skaber de klimaændringer, som vi ser med bl.a. voldsommere vejr, siger han. 

Vi er på vej væk fra at lave varme i vores hjem ved forbrænding. Oliefyrene er ved at blive udfaset, og naturgas skal også væk i løbet af dette årti.
Lasse Rosendahl, professor og leder af Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

Flere drivhusgasser ødelægger klimaet

Lasse Rosendahl forklarer, at det ikke kun er kuldioxid, der er et problem. Det er alle drivhusgasser, og to andre, der også udøver skade, er metan og lattergas. Metan dannes i maverne på drøvtyggere, som køer, og insekter, ligesom det dannes ved omdannelse af organisk materiale i sumpe og haver. Lattergassen dannes naturligt i oceaner og regnskove, men stammer i stor grad fra landbruget, hvor jordbakterier omdanner kvælstof fra deres gødning til lattergas, når den strøs over markerne. 

De tre gastyper har en forskellig klimaeffekt, når de omregnes til den samme enhed, der opgøres som CO2-ækvivalenter. 

Her har CO2 en klimaeffekt på 1, metan har 34, og lattergas er markant mere skadeligt for klimaet med en effekt på hele 290. Selvom lattergas altså er langt mere skadeligt for klimaet, så udleder vi en minimal mængde sammenlignet med CO2. Og derfor er det, at CO2 har hovedfokus.

De største klimasyndere i boligen

Det er rart at have et varmt hjem, men det er også netop her, du kan gøre en grøn indsats. Varme- og elforbruget er nemlig der, hvor der især kan hentes store CO2-besparelser for den enkelte og som samfund, forklarer Morten Birkved, professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.

– De store besparelser ligger på vores varmeproduktion. Har man et olie- eller gasfyr, kan der opnås store driftsbesparelser på at skifte dem ud til miljøvenlige alternativer som fx varmepumper, siger han.

Den samme holdning har Lasse Rosendahl.

– Vi er på vej væk fra at lave varme i vores hjem ved forbrænding. Oliefyrene er ved at blive udfaset, og naturgas skal også væk i løbet af dette årti, siger han og påpeger alternativet til varmepumper.

– Fjernvarmen er en grøn måde at varme op på, og det bliver endnu grønnere i fremtiden, når vi kan skabe varme ved at tage overskudsvarme fra andre industri- og energiprocesser og sende ind i folks hjem. 

Selvom Lasse Rosendahl arbejder med at udvikle biobrændsler, som kan bruges til at holde fly- og skibsindustrien flyvende og flydende, så er det ikke en klimaholdbar løsning at udvikle biobrændsler, vi kan putte i det gamle oliefyr med god samvittighed. Her findes der bedre og billigere løsninger.

– I nogle sektorer er forbrænding af et CO2-neutralt brændstof den bedste måde at gøre den bæredygtig på. Men i de danske hjem er der andre løsninger, så der kommer vi som samfund snart til at begrænse forbrænding, siger han.

Din adfærd koster i klimaregnskabet

Livet behøver ikke at være kedeligt, fordi det er bæredygtigt. Men generelt er vores adfærd en af de store CO2-syndere. Mange tænker ikke over, at de ting, vi bruger, lige fra mursten over elektronik til tøj, har forbrugt energi og udledt CO2 under udvinding, produktion og transport, allerede inden produkterne kommer til dit hus. Det kaldes for den indlejrede energi og er et ”usynligt” bidrag til en væsentlig del af vores CO2-udledning. Det samme gælder flyrejsen sydpå.

Her gavner det klimaregnskabet, hvis vi fokuserer på at få tingene til at holde lidt længere, så der ikke bruges CO2 på at producere nyt, og i stedet shopper genbrug, skaber ferieminder her til lands og dyrker yndlingsæblerne i haven i stedet for at købe dem, der er dyrket i udlandet.

På samme måde kan vi overveje at skrue lidt ned for temperaturen i stuen, uden at vi bliver nødt til at hoppe i skitøjet. Henrik Bisp, fagekspert inden for bæredygtighed i Videncentret Bolius, opfordrer til, at vi generelt sætter vores adfærd under lup de steder, hvor vi plejer at slå autopiloten til og vælge nemme, men knap så grønne løsning. 

Nogle af de store CO2-syndere kan nemlig være dem, vi ikke tænker over eller har glemt alt om. For selvom det generelt er godt at beholde ting som frysere og køleskabe, så længe de virker, kan der være enkelte undtagelser.

– Har du en gammel kummefryser stående, der bruger en masse energi på at holde madvarer kolde, som du måske endda ofte aldrig får spist, så er det dyrt for klimaet, siger Henrik Bisp.

Energisparepæren er et eksempel på et område, hvor vi er lykkedes med at få de bæredygtige løsninger ind i folks hjem, som gør en forskel.
Henrik Bisp, fagekspert inden for bæredygtighed i Videncentret Bolius.

For små besparelser til en indsats

Selvom vi i klimaregnskabet skal sætte ind på mange fronter for at hente CO2-besparelser, der kan bringe de 17 tons CO2 ned på 2-3 tons pr. indbygger i 2050, er det ikke alle steder, der er den store gevinst at hente.

Et eksempel er belysning. Her er kampen for energisparepærer taget for mange år siden, så selv hvis du for eksempel har en fem år gammel pære siddende i lampen, vil du næppe kunne gøre en grøn gerning ved at skifte til en ny.

– Energisparepæren er et eksempel på et område, hvor vi er lykkedes med at få de bæredygtige løsninger ind i folks hjem, som gør en forskel. Men der findes stadig mange store og små klimabesparelser, der kan findes i alle hjem.