Energikrisen – hvad kan vi bruge den til?

Høje priser på gas

Først skal vi se nærmere på, hvordan vi er havnet i denne krise. Og selvom der er flere forklaringer, der er flettet ind i hinanden, så peger pilen først og fremmest mod én ting: Putins invasion af Ukraine i februar, hvilket har ført til, at mindre mængder af gas flyder til Europa. 

– Jeg vil beskrive det som en alvorlig forsyningssituation, vi kigger ind i den kommende vinter. Situationen har sit udspring i reducerede mængder af gas til Europa som følge af krigen i Ukraine, og det smitter af på andre energimarkeder. Indimellem giver det blandt andet høje elpriser, hvilket skyldes, at der stadig bliver brugt en del gas i elproduktionen, ikke så meget i Danmark, men andre steder i Europa, og der er tale om forbundne kar, forklarer vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen. 

Det rammer direkte på pengepungen i de cirka 400.000 hjem, som bliver opvarmet med naturgas. For et par år siden lå gasprisen på 6-7 kr. pr. kubikmeter, men i 2022 blev prisen næsten femdoblet til 30-35 kr. pr. kubikmeter. For et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 1.800 m³ gas giver det en årlig gasregning i omegnen af 60.000 kr. mod 12.000 kr. for to år siden. Gasprisen er siden faldet igen. 

Høje priser på el

Derudover er elpriserne også steget. I slutningen af august slog elpriserne rekord, og om aftenen den 23. august kostede det rekordhøje 9,37 kr. pr. kWh inklusive afgifter og moms i husstande med en fleksibel elprisaftale med timeafregning på forbruget.

Ved slutningen af 2022 vil det i en husstand med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh betyde, at mens regningen for to år siden var 8.600 kr., da en kWh kostede 2,15 kr., er forudsigelsen for i år en fordobling af regningen, der kan lande omkring 17.200 kr. 

Elpriserne stiger, fordi der blandt andet bliver brugt gas til at producere strøm. Når der mangler strøm fra vedvarende energikilder – for eksempel når der ikke bliver produceret nok på grund af vejrforholdene, og/eller når de fleste bruger strøm på samme tid mellem klokken 17 og 21 – så kommer en del af strømmen fra kraftværker, der bruger naturgas, og når prisen på naturgas er høj, bliver prisen på el også høj.  

Ud over gas og el har også brænde og træpiller været ramt af stigende priser, oliepriserne har rutsjet op og ned, og nogle fjernvarmekunder oplever større regninger, hvis deres fjernvarme bliver lavet på værker, der kører på gas. 

Det rammer både ældre og nye boliger

Hen over vinteren vil de største varmeregninger ryge til de boliger, der bliver opvarmet med elradiatorer eller gasfyr. Også varmepumper bliver ramt af de højere elpriser, men varmepumpen udnytter strømmen meget mere effektivt end elradiatorer. 

Det forklarer Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. Han peger på, at også boligejernes valg de seneste år nu får konsekvenser, både i ældre huse og nybyggede boliger.  

– For det første rammer prisstigningerne endnu hårdere for dem i ældre huse, der ikke har fået energioptimeret deres bolig de seneste år, da pengene var der. Har man for eksempel ikke prioriteret en efter­isolering af boligen, vil det ramme ekstra hårdt, at varmen siver ud, siger Henrik Bisp. 

– For det andet rammer det også de nybyggede boliger. For godt nok holder de bedre på varmen, men vi har set en tendens til, at gamle huse er blevet revet ned, og i stedet er der blevet bygget nye med endnu flere kvadratmeter, som måske godt kunne have været undværet, men som nu koster i strøm og varme, siger han. 

Henrik Bisp peger på, at det ikke er for sent at energirenovere. 

– Det har næppe været mere fordelagtigt rent økonomisk i mange år at sørge for, at din bolig holder ordentligt på varmen. 

Løber vi tør for gas og strøm?

De høje regninger har sat sit spor gennem hele Danmark og får familier, der ikke længere har råd til at betale for varme og strøm, til at søge alternative opvarmningsformer eller boligformer. Samtidig er der tale om, at vi kan risikere at løbe tør for gas, og at myndighederne kan afbryde strømmen i op til to timer i områder i perioder, hvis der ikke kan blive produceret el nok. 

Men hvad er egentlig op og ned? Skal vi regne med, at der vil være perioder, hvor vi skal sidde i mørklagte stuer uden varme i radiatorerne?

Nej, lyder det fra Energistyrelsen. 

– Den primære konsekvens er de stigende energipriser. Det er også alvorligt nok i sig selv, men der er ikke risiko for, at de danske husholdninger skal stå uden gas til vinter. Det er rigtigt, at vi har været ude og advare om risikoen for strømafbrydelser, men det er ikke vores forventning på nuværende tidspunkt, at det kommer til at ske, siger Stine Leth Rasmussen fra Energistyrelsen. 

Gas til private bliver lukket sidst

De 400.000 husstande med gasfyr skal altså ikke være unødigt bekymrede for at stå uden varme og varmt vand hen over vinteren. 

Det skyldes blandt andet, at vi selv producerer en del biogas i Danmark, og midt på efteråret er vores naturgaslagre så godt som fyldte. Hvis ressourcerne begynder at blive knappe, bliver der lukket for gassen til industrien og de store virksomheder, mens der først lukkes for gas til private hjem som sidste udvej. 

Vi skal heller ikke bekymre os unødigt for flere timer uden strøm. For at det bliver nødvendigt, vil det kræve et sammenfald af uheldige omstændigheder, hvor det både er en ekstra kold vinter, og der mangler vand og vind. 

– Vi kan håbe på, at det bliver en mild, våd og blæsende vinter, hvor de franske atomkraftværker kommer op i omdrejninger igen, hvor de norske og svenske vandmagasiner bliver fyldt, så vandkraft er i spil for fuld kraft, og at det blæser rigtig meget, så vi får meget vindmøllestrøm, siger Stine Leth Rasmussen. 

Brug strøm, når den er billigst

Den daværende S-regering besluttede tidligere på året at udskyde nedlukningen af tre danske kraftværker, som bruger kul eller olie i produktionen af strøm. De kan blive taget i brug, hvis russerne har lukket for gassen, og der på vindstille vinterdage bliver mangel på strøm. Og så hjælper det, når vi udskyder tøjvasken, ovnbagningen eller støvsugningen i de perioder, hvor der er myldretid på elnettet, og strømprisen er højest. 

– Det har en meget positiv effekt på kollektivet. Når du sparer på strømmen, eller når du flytter dit elforbrug fra en højpristime til en lavpristime, så sparer du i virkeligheden på gas til elproduktionen, forklarer Stine Leth Rasmussen. 

Også selvom du har en elaftale med en fast pris, er det en god idé at spare på strømmen i de perioder, hvor prisen er højest. Lige nu sparer du godt nok ikke direkte på din egen regning, men du er med til at undgå, at strømmen skal produceres på værker, der bruger gas, kul eller olie. Og fra 1. januar 2023 kan du også som kunde med en fastprisaftale mærke det på elregningen, når afgiften for transport af el – også kaldet nettariffen – bliver højere i de mest strømforbrugende timer af døgnet.  

Nye energivaner

Hvad kan vi så gøre for at komme gennem energikrisen? De høje priser har fået os alle til at skrue ned for både varmen og elforbruget. 

Lige fra skoler og arbejdspladser til private hjem er den indendørs temperatur blevet sænket til 19 grader, og selvom vi stadig står på tærsklen til vinteren, har det allerede nu en effekt. 

– Vi kan allerede se nu, at forbruget af gas og forbruget af strøm er faldet. Det viser, at danskerne har ændret deres energivaner, siger Stine Leth Rasmussen. 

Vi er altså godt i gang med at spare på strøm og varme. 65 procent af danskerne har sparet på varmen i nogen, høj eller meget høj grad, mens 73 procent har sparet på strømmen. Det viser tal fra en helt ny undersøgelse foretaget af YouGov for Videncentret Bolius. Derudover viser tal fra Energinet, at det private strømforbrug var 10 procent lavere de første syv måneder af i år sammenlignet med sidste år. Nedgangen skal endda ses i lyset af en forventning om et øget elforbrug på grund af en elektrificering, hvor vi får flere varmepumper og elbiler i de danske husstande, så besparelsen fra ændrede vaner i de danske husstande har formentlig været endnu højere.

Vi kan sagtens spare på energien

Og vi kan sagtens spare på både varmen og strømmen. Sidste vinter – inden energikrisen ramte – svarede 31 procent, at de har 22-23 grader i stuen eller køkken-alrummet, mens 4 procent har over 24-25 grader, ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for Videncentret Bolius. Tommelfingerreglen er, at du kan spare 5 procent på din varmeregning, for hver grad du sænker temperaturen. Går du altså fra 23 til 20 grader, kan du spare 15 procent. 

– Rigtig mange har mulighed for at skære ned på forbruget af varme og strøm, uden at det betyder, at vi skal gå rundt med huer og vanter indenfor. Boligen kan sagtens tåle, at vi skruer ned til 19-20 grader, siger Henrik Bisp. 

Temperaturen skal helst ikke under 18 grader indendørs for at undgå fugtskader. Og selvom vi ikke behøver huer og vanter indendørs, så er sutskoene måske gode at finde frem. Vi har generelt haft det varmt i vores boliger, også i de boliger, der har fået ekstra isolering eller lignende. En rapport fra Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet fra 2020 viste, at selvom vi efter en energirenovering burde spare 30 procent på energiforbruget, så sparer vi reelt kun 12-18 procent, blandt andet fordi vi skruer ekstra op for varmen. 

– I mange år har vi været vant til at forbruge meget, og også nogle gange for meget, siger Henrik Bisp. 
 

Energikrise er godt for miljøet

Forskellige hjælpepakker er allerede vedtaget, og energikrisen blev også et tema i valgkampen. Firedoblede gasregninger, rekordhøje elpriser og en stigende inflation skaber bekymringer. 

Og så er det måske svært at forestille sig, at der overhovedet er noget godt at sige om energikrisen. 

Men det er der. 

For de familier, hvor der er bekymring for at flytte fra hus og hjem, er energikrisen selvfølgelig meget alvorlig. Men for flertallet af danskerne har den fået os til at ændre vaner, og vi gør ikke kun noget godt for vores pengepung, vi gør også noget godt for miljøet. 

Flere varmepumper, mere fjernvarme samt mindre forbrug af gas og strøm er alt sammen godt for den grønne omstilling, fordi vi udleder mindre CO₂ og belaster klimaet mindre. Også selvom manglen på gas denne vinter kan få os til at bruge fossile brændstoffer som olie og kul. 

– På den korte bane er billedet lidt mudret, fordi vi denne vinter kan blive nødt til at tage fossile brændsler i brug. Men på den lange bane kommer der flere vindmøller, flere solceller, mere fjernvarme, mindre gas og olie. Og bedre energivaner, siger Stine Leth Rasmussen fra Energistyrelsen. 

Klimakrisen går hånd i hånd med energikrisen

Selvom vi længe har talt om en klimakrise, så rykker den et skridt længere ind i de danske stuer, fordi den nu går hånd i hånd med energikrisen, forklarer Simon Elsborg Nygaard, der er bæredygtighedskonsulent og ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 

Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO₂ om året ifølge beregninger fra den grønne tænketank Concito, og her udgør el og varme 1,1 tons. 

– Klimakrisen kan for nogle være sværere at forholde sig til, fordi det er svært at se, høre, lugte, smage eller mærke CO2-udledning, og vi kan ikke se en direkte ydre belønning, når vi gør en indsats for at spare et ton CO2. Men energikrisen kan du mærke i din stue til hverdag. Du kan se det på dine regninger. Du kan høre det på din nabo. Mange folk har oplevet energikrisen som en form for chok og en afbrydelse af normaliteten. Og det kan få os til at ændre adfærd, forklarer Simon Elsborg Nygaard. 

Mindre CO₂-udledning og mindre forbrug

Vores CO₂-udledning skal skæres ned til ca. tre tons i 2050 for at holde klimaforandringer for døren. Høje energiregninger får os ikke kun til at spare på strøm og varme, men kan også få os til at købe mindre nyt, hvad enten det er tøj, møbler eller køkkener, som alt sammen belaster klimaet, når det bliver produceret. 

– Lige nu er motivet primært økonomisk, for når vi sparer på energien, sparer vi penge. Men det er også en bæredygtig adfærd, der er godt for klimaet. Og så kan vi godt acceptere lidt lavere temperaturer, og vi kan leve med, at det måske er mere besværligt at samle vasketøjet til bunke og vaske på bestemte tidspunkter, siger Simon Elsborg Nygaard. 

Selvom vi må leve med kolde fødder, kan det være med til at forstærke vores grundlæggende følelse af sikkerhed. 

– Man kan også se det sådan, at det er vores helt basale tryghed, der er på spil. Når vi sparer på gas, er det både godt for vores egen økonomi, men det er også godt for den verdensorden, hvor manges holdning er, at Putin ikke skal tjene flere penge på gas, forklarer han. 

Bæredygtig adfærd – også i julen

Vi står på dørtrinet til julen, og flere steder vil der være begrænset juleudsmykning for at spare på lyset, og måske skal flæskestegen i år tilberedes i en høkasse, og småkagerne skal bages i fællesskab med naboer. For måske kan vi også bruge energikrisen til at gentænke julen, foreslår Simon Elsborg Nygaard. 

– Hvad er det egentlig, vi kan lide ved julen? For de fleste er det hygge, samhørighed, tid med familien, fred og ro. Alt sammen noget, der ikke nødvendigvis kræver et stort ressourceforbrug. Samtidig er der mange, der har det mentalt dårligt over det overforbrug af både mad og gaver, der ofte finder sted i julen. Mange oplever, at der er en mangel på nøjsomhed, som er erstattet med et fråseri og en overflod, der hverken er god for verden eller for os selv. Måske er der anledning til at arrangere en jul, hvor vi fastholder det ved julen, vi godt kan lide, og skærer ned på det, vi synes, er for meget, siger han. 

– De fleste vil opleve, at vi kan skære rigtig meget af vores forbrug væk, uden at det egentlig går ud over vores livskvalitet, siger Simon Elsborg Nygaard. 

Håb om langsigtet effekt

Energikrisen er en god anledning til både at tænke mere bæredygtigt og til at varme os ved nogle af de værdier, der egentlig betyder noget. Og så kan den være den brændende platform, der sætter skub i en mere bæredygtig adfærd, som mange af os har haft svært ved at komme i gang med. Er priserne faldet næste vinter, skal vi ikke smide sutskoene væk, men blot huske, at vi kan klare os med 19-20 grader i boligen i stedet for 22-23 grader, for så hjælper vi  klimaet. 

Ifølge Simon Elsborg Nygaard er der håb for, at vores adfærd ikke falder tilbage i gamle rutiner, når priserne falder igen. Vi holder for eksempel også stadig fast i nogle af de vaner, vi fik under coronakrisen, selvom restriktionerne er ophørt. Han peger på, at der er ændret en lille smule ved, hvordan vi giver hinanden knus, hvor ofte vi vasker hænder, og hvornår der skal sprittes af. Også i Energistyrelsen er der optimisme om den langsigtede effekt. 

– Det vil helt klart være fornuftigt at fastholde de gode energivaner på lang sigt. Og så har situationen givet mange mennesker anledning til at kigge på, om deres hus er godt nok isoleret, og der er mange, der gerne vil konvertere fra gas til fjernvarme og små varmepumper. Det er jo blivende positive effekter, siger Stine Leth Rasmussen.