Du kan spare masser af penge alt efter, hvilket varmeanlæg du har eller vælger til din bolig. Det viser en sammenligning af prisen på de forskellige opvarmningsformer, som fagekspert i energi i Videncentret Bolius Tue Patursson har lavet.

I sammenligningen herunder kan du både se, hvad det ca. koster at købe fx en varmepumpe og et træpillefyr eller få installeret fjernvarme, hvad det koster om året, og den samlede pris over 10 år inklusive købs og installation, drift og service.

Beregningerne viser, at en luft til luft-varmepumpe både er billigst i indkøb og drift, men vær opmærksom på, at den sjældent kan varme et hus op alene.

Meget varme går til vand

Det er vigtigt at være opmærksom på, at luft-luft varmepumpen, brændeovnen og el-radiatorerne ikke leverer varmt brugsvand. Ca. en tredjedel del af varmeforbruget i en husholdning går til varmt brugsvand, der typisk varmes op i en elvandvarmer.

Har du fx et pillefyr, som du lukker ned for om sommeren, vil det også ofte være en elvandvarmer som sørger for det varme vand.

Det koster ca. 2.000 kr. at varme 45 m3 vand op, som er den mængde varmt vand, en husstand på 4 personer ca. bruger årligt. Det beløb skal du lægge til varmeforbruget, hvis du ikke har varmt vand via opvarmningsformen.

Varmepriser kan svinge

Vi har regnet med gennemsnitspriser, men der kan være stor forskel på, hvor gode de forskellige fyr og varmepumper er, mens især fjernvarmepriserne kan svinge meget alt efter, hvor du bor. Der kan også være forskel på priserne på træpiller, el, naturgas og olie, så regn evt. selv efter med priser, som du selv indhenter.

Der er taget udgangspunkt i et standard parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2. Varmeforbruget er sat til 18.100 kWh, som energiselskaberne bruger i deres statistikker. Disse 18.100 kWh er omregnet til de enheder, som opvarmningsformen benytter.

I skemaet herunder er benyttet en gennemsnitlig indkøbspris. Prisintervaller kan ses i teksten under skemaet. Afskrivningstiderne er lave. Ofte vil flere af systemerne have en levetid, der er længere, men for at få en fælles ramme er disse afskrivninger brugt.

I den sidste kolonne kan du se den samlede varmeudgift for alle opvarmningsformer over 10 år. Scroll for at se alle kolonner. Du kan sortere kolonnerne ved at klikke på en kolonnes overskrift.

Beregn dine udgifter til varme

Noter til de forskellige opvarmningsformer i tabellen:

  1. Træpiller giver i snit 4,67 kWh/kilo. Afskrives over 15 år.
  1. Brænde giver i snit 4,25 kWh/kilo. Udgangspunkt er en virkningsgrad på 80% med ovntørret ask i tårn. Det er ca. 7.000 kr. billigere at sanke brændet. Brændeovn kan sjældent klare opvarmning af et helt hus. Kan købes fra ca. 8.000 kr. Afskrives over 20 år.
  1. Der er regnet med en gennemsnitlig energipris for de fjernvarmeværker, som er oplyst i Forsyningstilsynets prisstatistik. Den dyreste fjernvarme er næsten fire gange dyrere end den billigste. Installering af fjernvarme koster normalt 40.000-100.000 kr. Afskrives over 20 år.
  1. Luft-luft varmepumper giver omkring 5 kWh varme for hver kWh el, varmepumpen bruger. En luft til luft-varmepumpe koster mellem 15.000 og 20.000 kr. Afskrives over 15 år.
  1. Luft-vand varmepumper giver omkring 3,5 kWh varme for hver kWh el, varmepumpen bruger. Pris for en ny luft til vand-varmepumpe: 75.000-110.000 kr. Afskrives over 15 år.
  1. Jord-vand varmepumper (jordvarme) giver ca. 4 kWh varme for hver kWh el, varmepumpen bruger. Ledningerne i jorden vil have en levetid op til 50 år, hvorfor disse kan benyttes til to anlæg - de udgør ca. 10-15 % af etableringsprisen. Det koster ca. 110.000-140.000 kr. at få installeret jordvarme. Afskrives over 20 år
  1. 1 m3 naturgas er lig med 11 kWh. Et nyt naturgasfyr koster 40.000-50.000 kr. Afskrives over 20 år.
  1. Et nyt oliefyr har ca. en årsvirkningsgrad på 95 %. 1 liter olie giver 10,1 kWh. Et nyt oliefyr koster ca. 35.000-50.000 kr. Afskrives over 20 år.
  2. Et gammelt oliefyr kan have en årsvirkningsgrad ned til 65 %. 1 liter olie giver 10,1 kWh.
  3. El-radiatorer giver i teorien 1 kWh varme for hver 1 kWh el.

El til opvarmning af bolig

Varmepumper bruger el til at lave enten luft eller jordvarmen om til brugbar varme. For luft-luft varmepumper får man ca. 5 kWh varme for hver 1 kWh el. En luft-vand- og en jordvarmepumpe giver hhv. ca 3,5 kWh og ca. 4 kWh varme igen for hver kWh el.

Hvis din bolig i BBR er registreret som elopvarmet (elvarme eller varmepumpe), kan du slippe for en del af elafgiften ved forbrug over 4.000 kWh/år. De første 4.000 kWh/år koster pt. 2,2 pr. kWh, mens du pr. 1. maj 2018 har fået reduceret prisen med ca. 78 øre/kWh/år for den del af dit forbrug, der er over de 4.000 kWh/år. For varmepumper regnes med den reducerede pris på 1,42 kr., da de første 4.000 kWh/år beregnes brugt i det daglige forbrug.

Vær opmærksom på, at du selv skal gøre dit elselskab opmærksom på, at du benytter el til opvarmning af dit hus. Som regel skal du udfylde en formular, som skal forbi BBR-registret, inden den sendes til elselskabet.

Isolering er vigtig for varmeprisen

Husk, at dit varmeforbrug også afhænger af, hvor tæt og isoleret dit hus er. Ofte kan det hverken lade sig gøre eller betale sig at skifte til fx varmepumper, hvis huset ikke er fornuftigt isoleret.

Ligeledes skal du sørge for at dine radiatorer er store nok, eller at du har gulvvarme, hvis du benytter luft-vand eller jord-vand varmepumper, da fremløbstemperaturen er lav (35-45 gr.), og derfor har brug for en stor flade at afgive varmen fra.         

Virkningsgrad på varmepumper og fyr kan variere meget og dermed have effekt på forbrug og pris. Fx har jordvarmepumper en større virkningsgrad og er dermed billigere i længden end en luft til vand-varmepumpe.

Der findes mange andre opvarmningsformer og kombinationsløsninger. Vær opmærksom på, om den valgte varmeform kan klare arbejdet alene, eller om det er nødvendigt med backup fra andre anlæg. Fx kan solceller eller luft til luft-varmepumper ikke stå alene for opvarmningen af et helårshus. Men i kombinationer kan de være ganske gode.