Hvad er jordvarme?
Jordvarme er en vedvarende og miljørigtig ressource, selvom der bruges en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi.
For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du helt op til 4-5 kilowatt varme igen.
Slangerne, som skal udnytte jordvarmen, er fyldt med frostvæske og graves omkring 1 meter ned i jorden. Foto: Arkivfoto
Hvad er et jordvarmeanlæg?
Et jordvarmeanlæg er i princippet solvarme med en varmepumpe. En væskefyldt slange, som ligger nede i jorden, bliver opvarmet af af den energi som solen giver jorden. Væsken pumpes ind i varmepumpen, hvor varmen trækkes ud og føres ud i boligens radiatorer. Slangesystemet graves ned i jorden, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden.
Påvirkning på jordforhold, dyreliv og have
Afgrøder, have og dyreliv bliver ikke påvirket af jordvarmeslangen. Det har dog stor betydning, hvilken type jord du har på grunden. Fugtig jord er nemlig bedre til at lede varme og vil dermed tilføre mere energi til jordvarmeanlægget.
Du skal være opmærksom på, at jordvarmeslangerne skal ligge i græsplænen. Man må i princippet ikke plante træer og buske oven på varmeslangerne, de skygger for solen. Ligeledes bør man ikke sætte et skur oven på det areal, hvor der er jordvarmeslanger.
Firmaer, der sælger og installerer jordvarmeanlæg, foretager en jordprøve, som de beregner størrelsen på anlægget og forventet energiforbrug ud fra.
Jordvarmeanlægget udgør et lukket kredsløb. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Hvordan virker et jordvarmeanlæg?
Jordvarme fungerer som et omvendt køleskab. En lang slange, der er fyldt med en frostsikker væske, og som er gravet ned i jorden nær huset, samler jordens varme op. Slangen graves ned i en dybde på knap 1 meter og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 1 ½ meter.
Væsken opvarmes af jorden, indtil den når den omkringliggende jords temperatur på 4-5 grader. Herefter løber væsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.
En varmepumpe består af 4 dele:
- En fordamper, der optager varme
- En kondensator, der afgiver varme
- En kompressor, der hæver temperaturen
- En drøvleventil, der regulerer mængden af kølemiddel
I varmepumpen opsamles den sparsomme temperatur (4-5 grader) fra slangen i jorden og føres videre til fordamperen.
Her omdannes væske til damp, og den energi, der udvindes i denne proces, føres videre til kondensatoren og siden hen til kompressoren, som øger trykket og temperaturen yderligere, inden energien til sidst afleveres til centralvarmeanlægget.
Når væsken har afgivet sin varme til systemet i varmepumpen, har den en temperatur på minus et par grader og løber tilbage til slangen ude i jorden. Her gentages processen.
Et jordvarmeanlæg har elektronisk styring, der er i stand til at måle temperaturen udenfor. Anlægget reguleres derfor automatisk i forhold til temperaturen.
Sådan virker et jordvarmeanlæg
Hvilke huse egner sig til jordvarme?
Din bolig skal være velisoleret og tæt, hvis du vil opvarme den ved hjælp af jordvarme. Der bør derfor være isolerede ydervægge og mindst 250 mm isolering i loftet. Du skal sikre dig, at det ikke trækker in fra især vinduer og døre.
Er boligen ikke isoleret, kan det være svært at opnå tilstrækkelig varme, og det vil blive meget dyrt at holde jordvarmeanlægget kørende. Har du ikke isolerede ydervægge og loft samt og tætte vinduer og døre skal du sørge for at energirenovere boligen inden eller i forbindelse med skiftet til jordvarme.
Vær også opmærksom på, at fremløbstemperaturen – dvs. den temperatur, som vandet har, når det løber ind i radiatorerne - er lavere, når huset opvarmes med jordvarme. Det kan derfor meget vel være nødvendigt at skifte til større radiatorer eller få opsat flere for at opnå en tilstrækkelig varme i huset.
Hvor stor er besparelsen ved jordvarme?
Den passive jordvarme leveres af solen og er derfor uden omkostninger. Det er omdannelsen af jordvarmen til energi, der kræver el og koster penge. Erfaringer fra boliger, der har skiftet til jordvarme fra oliefyr, fjernvarme, naturgas el.lign., viser, at besparelsen kan være helt op til 50-60 procent.
Trods den forholdsvise store etableringsudgift tjener et jordvarmeanlæg sig derfor ofte ind på under 10 år.
Er du er i tvivl om, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til jordvarme, eller godt vil vide, hvor lang tid der omtrent går, før du har tjent investeringen hjem, kan du hente hjælp, råd og vejledning flere steder.
Det kan være en fordel at få en energikonsulent eller en energivejleder til at tjekke dit hus igennem, når du skal finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek 2.500-4.000 kr. (2020-priser).
Hvad koster et jordvarmeanlæg?
Det koster mellem 100.000 og 200.000 kr. (2020-priser) at etablere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort huset og grunden er, hvor meget varme du har brug for, og hvordan forholdene på din grund er.
Jordvarme til nye huse
Er du ved at bygge nyt hus, skal du alligevel investere i nyt varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m. I den forbindelse kan du overveje, om det vil kunne svare sig for dig at vælge et jordvarmeanlæg frem for et af de traditionelle varmeanlæg, da merudgiften ved etablering af jordvarme vil kunne tjene sig hjem over tid.
Jordvarme til eksisterende huse
Overvejer du at udskifte varmeanlægget i din eksisterende bolig med jordvarme, sparer du mest, hvis det er elvarme eller et gammelt oliefyr, der skal skiftes ud, da disse opvarmningsformer er dyrest.
Er huset hidtil blevet opvarmet med el, skal du huske at tage højde for, at du også skal investere i almindelige radiatorer med vandcirkulation.
Er dit hus ikke tilstrækkeligt isoleret, skal du også medregne udgifter til efterisolering i de samlede omkostninger.
Hvor lang jordslange, der er behov for, afhænger bl.a. af din boligs størrelse og jordtypen på din grund. Foto: Arkivfoto
Udover jordslangen består et jordvarmeanlæg også af en varmepumpe. Foto: Torben Klint
Hvor meget fylder et jordvarmeanlæg?
Du skal regne med at skulle bruge et jordareal på 3-4 m2 pr. m2 boligareal. Hvor langt slangesystemet skal være, afhænger af bl.a. boligens størrelse og jordtypen på din grund.
Anlæggets varmepumpe står i huset og omdanner jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand. Pumpen fylder ikke mere end et stort køleskab og kan derfor placeres i fx kælder eller bryggers.
Lodret jordvarme til mindre grunde
Har du ikke en grund, der er stor nok til et jordvarmeanlæg, er lodret jordvarme måske en mulighed. Det er en nyudviklet form for jordvarme, hvor ledningerne bores lodret ned i jorden - typisk omkring 160 meter.
Jordvarme kræver plads. På små grunde kan lodret jordvarme være et alternativ. Foto: Arkivfoto
Her er det udelukkende varmen fra jorden, der giver energien – dvs., at den passive solenergi som et normalt jordvarmeanlæg får tilført, særligt om sommeren, ikke kan udnyttes i en dyb lodret boring.
Lodret jordvarme er stadig forholdsvis nyt i Danmark. I Norge og Sverige har man anvendt det i flere år.
Ulemperne ved lodrette boringer kan være, at det er svært at vedligeholde. Hvis der sker noget med slangerne langt nede i jorden, er det besværligt og dyrt at udskifte. Lodrette boringer kræver desuden et godt kendskab til undergrunden på lige det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme det er muligt at trække ud af jorden – ellers er der risiko for, at slangerne ikke kan udvinde nok varme og fryser til is.
Hvilke fordele og ulemper er der ved jordvarme?
Fordele ved jordvarme
- Det er billig energi
- Du kan skære op mod 50 procent af dit energiforbrug
- Investeringen kan ende med kun at blive bedre og bedre, i takt med at energipriserne stiger i fremtiden
- Der er ingen vedligeholdelse. Et jordvarmeanlæg er et lukket system, så der skal ikke fyldes noget på anlægget. Anlægget passer stort set sig selv, bortset fra et filter i pumpen, der skal rengøres 1 gang årligt
- Anlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri
Ulemper ved jordvarme
- Boligen skal være velisoleret
- Det koster ca. 100.000 til 130.000 kroner at installere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2
- Jordvarmeanlægget kører på og er dermed afhængig af elprisernes udvikling
- Nedgravning af slanger er pladskrævende
Hvis du etablerer et jordvarmeanlæg, skal du huske at tage kontakt til kommunen inden du går i gang og når du er færdig skal du melde det til BBR.
