Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. Selvom varmepumper bruger el, er de langt mere miljøvenlige og billigere i drift end almindelig elvarme. En varmepumpe bruger kun ca. en fjerdedel af den elektricitet, som en el-radiator bruger til at opvarme en bolig.

I princippet kan varmepumper anvendes i alle type bygninger. Det gælder, uanset om varmen skal leveres til radiatorer og gulvvarme, eller om bygningen er uden et fordelingsanlæg. I bygninger med fordelingsanlæg opvarmer varmepumpen desuden brugsvandet.

Da fremløbstemperaturen fra varmepumpen er lavere end ved andre varmekilder, er det vigtigt, at bygningen er velisoleret og har radiatorer nok eller tilstrækkelig gulvvarme, der kan dække varmebehovet. Lever bygningen ikke op til det, skal varmepumpen yde mere, og man risikerer derved, at den ikke er driftseffektiv. Det kan medføre et højere elforbrug og kan forkote varmepumpens levetid.

Hvilke typer varmepumper findes der?

Der findes 3 forskellige typer varmepumper:

  • Jordvarme (væske til vand)
  • Luft-til-vand
  • Luft-til-luft

Jordvarmepumpe (væske til vand)

En jordvamepumpe, også kaldet en væske til vand-varmepumpe, udnytter den varme, der er i jordens øverste lag. Jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en lang væskefyldt slange, der er gravet ca. 1 meter ned i jorden. Selvom der kun er få graders forskel på temperaturen i slangen før og efter turen i jorden, er metoden så effektiv, at et jordvarmeanlæg uden problemer kan være bygningens eneste varmekilde - uanset årstid og boligstørrelse.

Fra varmepumpen overføres jordvarmen via en varmeveksler til bygningens varmeinstallation. Varmen kan anvendes både til rumopvarmning via radiatorer eller gulvvarme og til opvarmning af brugsvand.

En jordvarmepumpe er som regel lidt mere effektiv end luft til vand varmepumper, men anlægget koster også mere at etablere, fordi slangen skal graves ned i haven.

I stedet for jord kan en privat sø anvendes. Her lægges slangerne ud på bunden af søen. Princippet for udvinding af energi er den samme som med et jordvarmeanlæg. Søvarmeanlæg er ikke så udbredt.

Både jordvarmeanlægget og søvarme-anlægget kræver en tilladelse at etablere. Tilladelsen skal du søge hos din kommune.

Luft til vand-varmepumpe

Hvis du ikke har plads til at grave jordslanger ned uden for din bolig, er en luft til vand-varmepumpe et godt alternativ. Den er forsynet med en udedel med en blæser, som man kender fra en aircondition.

En luft til vand-varmepumpe bruger den varme luft, der allerede er i et rum eller udendørs til at lave mere varme. I princippet fungerer den på samme måde som en jordvarmepumpe. Varmen udvindes blot fra luften i stedet for fra jorden. Den er ikke helt så effektiv som en væske til vand varmepumpe, men kræver ikke særlig meget plads.

Luft til luft-varmepumpe

En luft til luft-varmepumpe udnytter varmen i udeluften ligesom luft til vand-varmepumpen. Den leverer varmen i bygningen fra en blæser og ikke til radiatorer/gulvvarme. Den leverer heller ikke varme til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-varmepumpe kan med fordel kombineres med et udsugningsanlæg med en varmeveksler (varmegenvindingsanlæg). Anlægget genvinder varmen i den luft, der bliver suget ud af boligen og overfører den til indblæsningsluften. På den måde kan nye tætte bygninger blive luftet ud uden et særligt stort varmetab.

Luft til luft-varmepumpe anvendes ofte som opvarmning i huse uden et fordelingsanlæg, sommerhuse og sekundære bygninger.

Nogle luft til luft-varmepumper kan "vendes om", så de køler luften ned i stedet for at varme den op. På den måde kan de fungere som air-condition anlæg på en varm sommerdag.

Hvor meget kan du spare på varmeregningen ved at bruge en varmepumpe?

Der kan være væsentlige besparelser at hente ved at kombinere det eksisterende varmeanlæg med en varmepumpe eller skifte helt over til et varmepumpeanlæg.

Du kan i nogle tilfælde halvere din varmeregning ved at skifte dit gamle olie- eller naturgasfyr ud med en varmepumpe. Hvis du har elvarme, er besparelsen endnu større. Besparelsen skyldes, at varmepumper udnytter den tilførte energi over tre gange bedre end andre former for opvarmning. Du kan hente de største besparelser på varmeregningen med et jordvarmeanlæg, som er mest effektivt.

Har man el som opvarmningskilde, er det muligt at få en reduceret elafgift på det forbrug, der ligger over 4000 kWh om året. Reduktionen skal søges hos dit elselskab.

Husk at informere kommunen, hvis du udskifter boligens primære varmekilde.

Hvad koster det at etablere et varmepumpeanlæg?

Jordvarmeanlægget er noget dyrere at etablere end de luftbaserede varmepumpeanlæg. Det koster typisk mellem 90.000 og 150.000 kr. at etablere.

En luft til vand-varmepumpe koster typisk mellem 70.000 til 120.000 kr. at etablere. Luft til luft-varmepumpen koster ca. 15.000-25.000 kr., men leverer kun varme til et mindre areal og ikke til brugsvandet.

Alle priser inkl. moms, arbejdsløn og materialer. 

Ønsker du at skifte dit olie- eller naturgasfyr med en varmepumpe, kan du søge om tilskud fra Energistyrelsen gennem Bygningspuljen. Har du ikke råd til at investere i din egen varmepumpe, kan man i stedet skifte til en varmepumpe på abonnement.

Tilbagebetalingstid

Da du sædvanligvis sparer meget på varmen ved at udskifte dit eksisterende varmeanlæg med en varmepumpe, kan du hurtigt tilbagebetale udgiften til at etablere anlægget.

Tilbagebetalingstiden for luft til luft og luft til vand varmepumper er ca. 3-7 år, mens den for jordvarme er 5-10 år.

Forventet levetid:

  • En jordvarmepumpe har en forventet levetid på ca. 20 - 25 år. Jordslangerne har dog en levetid på ca. 50 år og kan derfor bruges flere gange
  • En luft til vand-varmepumpe har en forventet levetid på ca. 15 - 20 år
  • Luft til luft-varmepumper har en forventet levetid på ca. 10 - 15 år

Levetiden afhænger af drift og vedligehold. Sørger du for at vedligeholde varmepumpen, og er dit hus velisoleret og tæt, så forlænges levetiden væsentligere. 

Hvilke fordele er der ved en varmepumpe?

  • En varmepumpe er mere miljøvenlig end opvarmning med olie og naturgas
  • Der er store besparelser at hente på varmeregningen ved at skifte fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe
  • På sigt vil anlægget være CO2-neutralt, når vores strøm kun produceres af vedvarende energikilder
  • Den kræver stort set ingen vedligeholdelse udover et årligt servicetjek
  • Du skal hverken huske at bestille olie eller fylde brændsel på, da anlægget kører af sig selv

Hvilke ulemper er der ved en varmepumpe?

  • En varmepumpe bruger el, som stadig produceres med kul og andre fossile brændstoffer. Anlægget er derfor ikke CO2-neutralt endnu
  • En jordvarmepumpe til et traditionelt énfamiliehus kræver et udeareal på mellem 450 og 700 kvadratmeter
  • Du får den bedste virkning af din varmepumpe, hvis huset er tilstrækkeligt isoleret. I de fleste tilfælde kan du få en større besparelse på varmeregningen ved også at efterisolere huset, når der investeres i en varmepumpe. Den samlede udgift forøges dog
  • Hvis fordelingsanlægget består af radiatorer som er en-strenget, bør du udskifte til et to-strenget system og dimensionere radiatorerne, så den lave fremløbstemperatur er korrekt i forhold til varmepumpens ydeevne
  • Luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper kan larme mere end traditionelle varmekilder

På Energistyrelsens hjemmeside kan finde meget mere information om forskellige typer varmepumper samt beregne, om det kan svare sig for dig at skifte opvarmningsform i din bolig.

Derudover findes der bl.a. Varmepumpeordningen (VPO), som er en frivillig brancheordning for varmepumper, der bl.a. har til mål at sikre kvaliteten af varmepumper. På deres hjemmeside kan du også læse mere om varmepumper og finde en installatør.

Hos producenten kan du få mere at vide om de forskellige modeller, og du kan få oplyst, hvor du kan købe den varmepumpe, du har bestemt dig for. Men husk at tjekke på positivlisten fra teknologisk Institut. Og vær opmærksom på varmepumpens el-forbrug.

Det er vigtigt, at varmepumpens ydelse passer til husets størrelse, isoleringsforholdene og familiens størrelse og vaner. Hvis du er i tvivl om hvilken type og model, der er det bedste valg i din situation, anbefaler vi, at du får hjælp ved at rette henvendelse til fx Energistyrelsen eller Energitjenesten.

Når det gælder luft til luft varmepumper, bør du også tjekke energimærket. Varmepumper er omfattet af EU's energimærkningsdirektiv og skal være forsynet med et energimærke som det, vi fx kender fra køleskabe og andre hårde hvidevarer.

Installation og vedligeholdelse

Vi anbefaler, at du vælger en installatør, der er godkendt gennem en kvalitetssikringsordning. Energistyrelsen har en liste over VE-godkendte installatører samt medlemmer af Varmepumpeordningen (VPO), som er en frivillig ordning.

For at sikre en lang levetid på dit anlæg, er det vigtigt, at du får anlægget efterset jævnligt, helst én gang årligt af en uddannet installatør.

Hvilke love og regler gælder for varmepumper?

Du kan opsætte en luftbaseret varmepumpe uden at skulle have kommunens tilladelse. Men hvis du skal etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge om tilladelse i kommunen, før du går i gang med arbejdet. Du vil typisk kunne få hjælp med ansøgningen hos den montør, der skal opstille anlægget.

Jordvarmeanlæg skal overholde kravene i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg". Bekendtgørelsen hører til Miljøbeskyttelsesloven.

En varmepumpe skal overholde kravene om effekt, som er angivet i bygningsreglementet.

Et jordvarmeanlæg skal desuden kontrolleres mindst 1 gang årligt af en uddannet fagperson. Resultatet af kontrollen skal opbevares i mindst 5 år og skal fremvises til kommunen, hvis de forlanger det.

Hvis du skifter til en ny varmekilde, skal du desuden huske, at det er dit ansvar at meddele ændringen til BBR.