Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. Selvom varmepumper bruger el, er de langt mere miljøvenlige og billigere i drift end almindelig elvarme. En varmepumpe bruger mellem en tredje- og en fjerdedel af den elektricitet, som en el-radiator bruger til at opvarme en bolig.

I princippet kan varmepumper anvendes i alle type bygninger. Det gælder, uanset om varmen skal leveres til radiatorer og gulvvarme, eller om bygningen er uden et fordelingsanlæg. I bygninger med fordelingsanlæg opvarmer varmepumpen desuden brugsvandet.

Da fremløbstemperaturen fra varmepumpen er lavere end ved andre varmekilder, er det vigtigt, at bygningen har et rimeligt isoleringsniveau og har radiatorer nok eller tilstrækkelig gulvvarme, der kan dække varmebehovet. Lever bygningen ikke op til det, skal varmepumpen yde mere, og man risikerer derved, at den ikke er driftseffektiv. Det kan medføre et højere elforbrug og kan forkorte varmepumpens levetid. Derfor er det vigtigt at få en varmepumpe med en kapacitet, der passer til boligen.

Hvilke typer varmepumper findes der?

Der findes tre forskellige typer varmepumper:

  • Jordvarme (væske til vand)
  • Luft til vand
  • Luft til luft

Jordvarmepumpe (væske til vand)

En jordvarmepumpe, også kaldet en væske-til-vand-varmepumpe, udnytter den varme, der er i jordens øverste lag. Der er overordnet to måder,jordvarme fungerer på. Den mest udbredte er, hvor jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en lang, væskefyldt slange, der er gravet ca. 1 meter ned i jorden. Her skal man regne med at have et område på 2-2,5 gange størrelsen på det opvarmerede areal i boligen. Så 150 m2 bolig, kræver ca. 300-375 m2 have med jordvarmeslanger. 

En anden måde at få jordvarme på er ved at få lavet lodrette boringer. De lodrette boringer kan enten være med en slange, der føres 120-200 meter ned i jorden. Her kræves blot et haveareal på 1-2 m2 til at udføre boringen. 

Men jordvarmen kan også udføres som spiraler. Så skal man blot ca. 5 meter ned. Da hver spiral ikke samlet har samme kapacitet, som den enkelte, lange udgave, vil man typisk skulle have 7-10 spiraler gravet ned. Hvis der eksempelvis skal nedgraves 9 spiraler, vil det kræve et areal på ca. 6x6 meter. Efterfølgende kan arealet over spiralerne bruges som normal græsplæne. Man kan som tommelfingerregel sige, at man skal have 1 spiral for hver kilowatt, der er behov for. 

Selvom der kun er få graders forskel på temperaturen i slangen før og efter turen i jorden, er metoden så effektiv, at et jordvarmeanlæg uden problemer kan være bygningens eneste varmekilde - uanset årstid og boligstørrelse.

Fra varmepumpen overføres jordvarmen via en varmeveksler til bygningens varmeinstallation. Varmen kan anvendes både til rumopvarmning via radiatorer eller gulvvarme og til opvarmning af brugsvand.

En jordvarmepumpe er som regel lidt mere effektiv end luft til vand-varmepumper, men anlægget koster også mere at etablere, fordi slangen skal graves ned i haven.

I stedet for jord kan en privat sø anvendes. Her lægges slangerne ud på bunden af søen. Princippet for udvinding af energi er den samme som med et jordvarmeanlæg. Søvarmeanlæg er ikke så udbredt.

Både jordvarmeanlægget og søvarme-anlægget kræver en tilladelse at etablere. Tilladelsen skal du søge hos din kommune.

Sådan fungerer jordvarme

Luft til vand-varmepumpe

Hvis du ikke har plads til at grave jordslanger ned uden for din bolig, er en luft til vand-varmepumpe et godt alternativ. Den er forsynet med en udedel med en blæser, som man kender fra en aircondition.

En luft til vand-varmepumpe bruger den varme luft, der allerede er i et rum eller udendørs til at lave mere varme. I princippet fungerer den på samme måde som en jordvarmepumpe. Varmen udvindes blot fra luften i stedet for fra jorden. Den er ikke helt så effektiv som en væske til vand-varmepumpe, men kræver ikke særlig meget plads.

Du skal være opmærksom på, at udedelen støjer. Bor du tæt på dine naboer, eller skal have den i nærheden af områder, du selv bruger eller ønsker skal være uden støj, er det værd at gå efter så lydsvag en varmepumpe som muligt. Støjniveauet for varmepumpen kan findes på ErP-dataarket, også kaldet energimærkningen.
 

Sådan fungerer en luft til vand-varmepumpe

Luft til luft-varmepumpe

En luft til luft-varmepumpe udnytter varmen i udeluften ligesom luft til vand-varmepumpen. Den leverer varmen i bygningen fra en blæser og ikke til radiatorer/gulvvarme. Den leverer heller ikke varme til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-varmepumpe kan med fordel kombineres med et udsugningsanlæg med en varmeveksler (varmegenvindingsanlæg). Anlægget genvinder varmen i den luft, der bliver suget ud af boligen og overfører den til indblæsningsluften. På den måde kan nye tætte bygninger blive luftet ud uden et særligt stort varmetab.

Luft til luft-varmepumpe anvendes ofte som opvarmning i huse uden et fordelingsanlæg, sommerhuse og sekundære bygninger. Afhængigt af husets størrelse kan det være nødvendigt med flere installationer eller supplement med elradiatorer i mindre rum, da varmen kan have svært ved at fordele sig tilstrækkeligt med kun en luft til luft-varmepumpe.

Sådan fungerer en luft til luft-varmepumpe

Nogle luft til luft-varmepumper kan "vendes om", så de køler luften ned i stedet for at varme den op. På den måde kan de fungere som air-condition anlæg på en varm sommerdag.

Hvor meget kan du spare på varmeregningen ved at bruge en varmepumpe?

Der kan være væsentlige besparelser at hente ved at kombinere det eksisterende varmeanlæg med en varmepumpe eller skifte helt over til et varmepumpeanlæg.

Energipriserne kan variere meget, hvilket gør det svært at komme med et præcist bud på, hvor meget du kan spare. Med udgangspunkt i priserne i august 2022, vil 130 m2 bolig fra 60’erne-70’erne bruge 56.700 kroner på opvarmning med naturgas (1806 m3 til en pris på 31,40 kr./m3). I samme bolig vil man kunne nøjes med at betale 24.850 kr. for jordvarme (5.250 kWh til 4,73 kr/kWh) og 27.200 kr. for luft-vand varmepumper (5.750 kWh til 4,73 kr/kWh).

Besparelsen skyldes, at varmepumper udnytter den tilførte energi tre-fire gange bedre end andre former for opvarmning.

Har man el som opvarmningskilde, er det muligt at få en reduceret elafgift på det forbrug, der ligger over 4000 kWh om året. Reduktionen er på ca. 1 kr. og skal søges hos dit elselskab.

Husk at informere kommunen og melde det til BBR (Bygnings- og Boligregistret), hvis du udskifter boligens primære varmekilde.

Hvad koster det at etablere et varmepumpeanlæg?

Jordvarmeanlægget er noget dyrere at etablere end de luftbaserede varmepumpeanlæg. Det koster typisk mellem 130.000 og 180.000 kr. at etablere.

En luft til vand-varmepumpe koster typisk mellem 100.000 til 150.000 kr. at etablere. Luft til luft-varmepumpen koster ca. 15.000-25.000 kr., men leverer kun varme til et mindre areal og ikke til brugsvandet.

Alle priser inkl. moms, arbejdsløn og materialer. 

Ønsker du at skifte dit olie- eller naturgasfyr med en varmepumpe, kan du søge om tilskud fra Energistyrelsen gennem Bygningspuljen. Her vil der kunne hentes tilskud på omkring 15-20.000 kr. Har du ikke råd til at investere i din egen varmepumpe, kan du i stedet skifte til en varmepumpe på abonnement.

Tilbagebetalingstid

Da du sædvanligvis sparer meget på varmen ved at udskifte dit eksisterende varmeanlæg med en varmepumpe, kan du hurtigt tilbagebetale udgiften til at etablere anlægget.

Tilbagebetalingstiden for luft til luft- og luft til vand-varmepumper er ca. 3-7 år, mens den for jordvarme er 5-10 år.

Forventet levetid:

  • En jordvarmepumpe har en forventet levetid på ca. 20 år. Jordslangerne har dog en levetid på ca. 50 år og kan derfor bruges flere gange
  • En luft til vand-varmepumpe har en forventet levetid på ca. 15-17 år
  • Luft til luft-varmepumper har en forventet levetid på ca. 10-15 år

Levetiden afhænger af drift og vedligehold. Sørger du for at vedligeholde varmepumpen, og er din varmepumpe dimensioneret korrekt, forlænges levetiden væsentligt. 

Hvilke fordele er der ved en varmepumpe?

  • En varmepumpe er mere miljøvenlig end opvarmning med olie og naturgas
  • Der er store besparelser at hente på varmeregningen ved at skifte fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe
  • På sigt vil anlægget være CO2-neutralt, når vores strøm kun produceres af vedvarende energikilder
  • Den kræver stort set ingen vedligeholdelse udover et årligt servicetjek
  • Du skal hverken huske at bestille olie eller fylde brændsel på, da anlægget kører af sig selv

Hvilke ulemper er der ved en varmepumpe?

  • En varmepumpe bruger el, som stadig produceres med kul og andre fossile brændstoffer. Anlægget er derfor ikke CO2-neutralt endnu
  • En jordvarmepumpe til et traditionelt énfamiliehus kræver et udeareal på mellem 350 og 500 kvadratmeter
  • Du får den bedste virkning af din varmepumpe, hvis huset er tilstrækkeligt isoleret. I de fleste tilfælde kan du få en større besparelse på varmeregningen ved også at efterisolere huset, når der investeres i en varmepumpe. Den samlede udgift forøges dog
  • Hvis fordelingsanlægget består af radiatorer som er en-strenget, bør du udskifte til et to-strenget system og dimensionere radiatorerne, så den lave fremløbstemperatur er korrekt i forhold til varmepumpens ydeevne
  • Luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper kan larme mere end traditionelle varmekilder. Her er det vigtigt at kigge på, hvor meget udedelen støjer. For indedelens vedkommende kan det også anbefales at kigge på den indvendige støj

På Energistyrelsens hjemmeside kan du finde meget mere information om forskellige typer varmepumper samt beregne, om det kan svare sig for dig at skifte opvarmningsform i din bolig.

Derudover findes der bl.a. Varmepumpeordningen (VPO), som er en frivillig brancheordning for varmepumper, der bl.a. har til mål at sikre kvaliteten af varmepumper. På deres hjemmeside kan du også læse mere om varmepumper og finde en installatør.

Hos producenten kan du få mere at vide om de forskellige modeller, og du kan få oplyst, hvor du kan købe den varmepumpe, du har bestemt dig for. Men husk at tjekke på positivlisten fra teknologisk Institut. Og vær opmærksom på varmepumpens el-forbrug.

Det er vigtigt, at varmepumpens ydelse passer til husets størrelse, isoleringsforholdene og familiens størrelse og vaner. Hvis du er i tvivl om hvilken type og model, der er det bedste valg i din situation, anbefaler vi, at du får hjælp ved at rette henvendelse til fx Sparenergi.dk, som er oprettet af Energistyrelsen eller Energitjenesten.

Når det gælder luft til luft-varmepumper, bør du også tjekke energimærket. Varmepumper er omfattet af EU's energimærkningsdirektiv og skal være forsynet med et energimærke som det, vi fx kender fra køleskabe og andre hårde hvidevarer.

Installation og vedligeholdelse

Vi anbefaler, at du vælger en installatør, der er godkendt gennem en kvalitetssikringsordning. Energistyrelsen har en liste over VE-godkendte installatører.

For at sikre en lang levetid på dit anlæg, er det vigtigt, at du får anlægget efterset jævnligt, helst én gang årligt af en uddannet installatør. Er der mere end 1 kg kølemiddel i varmepumpen, er det et lovkrav med et årligt eftersyn. 

Hvilke love og regler gælder for varmepumper?

Du kan opsætte en luftbaseret varmepumpe uden at skulle have kommunens tilladelse. Men hvis du skal etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge om tilladelse i kommunen, før du går i gang med arbejdet. Du vil typisk kunne få hjælp med ansøgningen hos den montør, der skal opstille anlægget.

Jordvarmeanlæg skal overholde kravene i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg". Bekendtgørelsen hører til Miljøbeskyttelsesloven.

En varmepumpe skal overholde kravene om effekt, som er angivet i bygningsreglementet.

Et jordvarmeanlæg skal desuden kontrolleres mindst 1 gang årligt af en uddannet fagperson. Resultatet af kontrollen skal opbevares i mindst 10 år og skal fremvises til kommunen, hvis de forlanger det.

Hvis du skifter til en ny varmekilde, skal du desuden huske, at det er dit ansvar at meddele ændringen til BBR.