Du kan spare på udgifterne til varme ved at efterisolere loftet. Foto: Per Morten Abrahamsen
Hvorfor spare på varmen?
De to mest åbenlyse grunde til at spare på varmen er at spare penge samt at bruge mindre energi og dermed ressourcer fra naturen.
Men bestræbelserne på at spare på varmen kan også give dig et bedre indeklima med i købet. Hvis du isolerer dit hus, vil du fx slippe af med træk fra utætte steder i huset og dermed opnå højere komfort inden døre.
Derfor er det godt for både miljøet, indeklimaet og din pengepung at spare på varmen.
Hvad er et typisk varmeforbrug?
Varmeforbruget er i høj grad afhængigt af, hvor godt et hus er isoleret og vedligeholdt samt af vinduer og dæres stand. Her kan du se et eksempel på, hvor meget energi der bruges på at varme et hus op.
Priserne på fjernvarme, olie og gas varierer afhængigt af forhold som leverandør, abonnement, årstid og energiprisernes svingninger.
Eksempel: Varmeforbrug i et hus på 130 m2
Varmekilde | Enfamiliehus fra 1960-1970'erne | Energirenoveret hus | Nybygget hus |
|---|---|---|---|
Fjernvarme | 18.100 kWh | 11.946 kWh | 5.249 kWh |
Oliefyr | 2.757 liter | 1.820 liter | 800 liter |
Gasfyr | 1.716 m3 | 1.133 m3 | 498 m3 |
Luft-vand varmepumpe | 5.746 kWh | 3.792 kWh | 1.666 kWh |
Om eksemplerne
Et typisk enfamiliehus fra 1960-1970'erne med gennemsnitlig isolering, vinduesstandard og bygningsvedligeholdelse.
Et energirenoveret hus med energiforbrug svarende til energimærke B.
Et nybygget hus, som overholder krav i BR18 (bygningsreglementet).
Video: 5 gode råd - sådan sparer du på varmen
Isolering af huset: 4 forslag, der kan hjælpe på varmeregningen
At isolere sit hus godt er klart den investering, som giver den største besparelse på varmeregningen, og det gælder isolering af hele klimaskærmen, dvs. ydermure, vinduer, tag samt evt. gulve mod terræn/jorden.
Huse fra før 1960 er oftest utætte og dermed store varmesyndere. Du bør derfor især tjekke tætheden af vinduer og døre, hvor de lukker i. Resten af huset kan være svært at gøre mere tæt, uden at du bygger om eller renoverer mere omfattende.
Der er dog nogle steder i huset, hvor det bedre kan betale sig end andre.
Isolering af loftet
Det mest oplagte sted at starte er på loftet. Det er især de vandrette og skrå flader øverst i huset, som det bedst kan betale sig at isolere. Ofte ligger der nemlig kun 50-100 mm isolering på loftet, og det kan forøges helt op til tre gange.
Husk at tage højde for forhold vedrørende ventilation og fugt. Hvis dette ikke tænkes ind i løsningen, kan du ende med alvorlige svampe- og rådproblemer.
Isolering af ydermur
Hvis du har en ydermur med en hulmur, som ikke er isoleret, er det værd at hulmursisolere den. Hulmursisolering er en af de opgaver, hvor tilbagebetalingen er kortest. Her skal du være opmærksom på, at ydermuren skal undersøges og være i en rimelig god stand, inden den efterisoleres, da slagregn ellers kan trænge igennem facaden og skabe problemer.
Isolering af kælder
Er din kælder uopvarmet, kan du sandsynligvis isolere etageadskillelsen mellem stueetage og kælder. Er dit hus med krybekælder, anbefales det at nedlægge krybekælderen og etablere et terrændæk.
Udskiftning af vinduer eller ruder
UIdskiftning af vinduer er også et område, hvor du i mere end en forstand kan få meget for dine investerede penge. Hvis du skifter dine gamle og udtjente termoruder ud med nye energiruder, får du en forbedring af isoleringseffekten på helt op til fire gange.
Har du 2-lags termoruder med en aluskinner som afstandsliste mellem ruderne, vil det ofte være en god idé at udskifte dem med nye og bedre isolerende energiruder. Det er ikke altid nødvendigt at skifte hele vinduet, da træet i vinduesrammen kan være i ganske god stand på især ældre vinduer.
Er dine vinduer utætte eller nedbrudte, kan det være en fordel, at skifte hele vinduet. Det er forholdsvis dyrt at skifte vinduerne, men det giver et langt bedre indeklima uden træk, og samtidig kan det give husets facader et løft.
Nogle energivinduer er i dag så godt isolerende og konstrueret på en måde, så de faktisk tilfører boligen energi i form af solenergi igennem ruderne.
Med en smart termostat reguleres varmen automatisk, så du kan spare på varmen, mens du fx sover eller er på arbejde. Foto: Torben Klint
Ændret adfærd: 3 forslag, hvor nye vaner kan spare på varmen
Din egen adfærd i huset har også indflydelse på dit varmeforbrug. Det er en god idé at føre nøje regnskab med sit energiforbrug. Du kan fx føre logbog over dit forbrug af både el, vand og varme. På den måde kan du registrere, om der er store udsving i forbruget.
Skru ned for varmen
Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i boligen. Alt efter rumtype ligger den rigtige temperatur inden døre på 19-21 grader. Sæt et termometer op, og hold øje med temperaturen. Hvis du sænker indendørstemperaturen med ca. 1 grad, sparer du omkring 5 procent i varmeudgift om året.
Du bør dog ikke komme under 18 grader, da der så vil være risiko for skimmelsvamp.
Kort udluftning med gennemtræk
Et andet sted, du kan sætte ind for at spare på varmen, er omkring udluftning af din bolig. Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt og med gennemtræk, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen.
Det er meget vigtigt, at du lufter grundigt ud tre gange dagligt. Skru helt ned for varmen på termostaterne, åbn vinduer og evt. døre, så du får gennemtræk. Udluftningen bør vare i 5-10 minutter. Luk døre og vinduer, og skru op for varmen igen.
Tag kortere bade
Omkring 15-25 procent af varmeregningen går til opvarmning af varmt vand. Ved at tage kortere bade kan du dermed også spare på varmeregningen.
Styring af varmeforbrug: 5 forslag, der kan kontrollere forbruget
Du kan også gøre noget for bedre at kunne kontrollere og styre varmen i dit hus. Jo bedre kontrol, jo bedre mulighed har du for at styre varmeregningen.
Udskift termostaterne
Det er vigtigt, at termostater på radiatorerne virker. Hvis de er meget mere end 10-15 år gamle, bør du overveje at få nogle nye, som reagerer hurtigere på temperaturskift i boligen.
Det er desuden vigtigt at have den helt rigtige fordeling af radiatorer i huset. Hvis en enkelt radiator "pulser løs" for at varme to større rum op, vil det normalt være relativt uøkonomisk. Du kan også vælge at installere smarte termostater, der selv styrer varmereguleringen, så der fx er køligere om natten, og mens du er på arbejde.
Natsænkning
Natsænkning af fyret er efterhånden almindeligt, og har du ikke det, bør du kraftigt overveje det. Natsænkning er en tidsstyring af fyret, som sørger for, at temperaturen inden døre falder, mens du sover eller af anden grund ikke bruger boligen.
Vejrkompenseringsanlæg
Et vejrkompenseringsanlæg er en styringsenhed, som er lidt mere intelligent end de noget ældre natsænkningsure. Styringen tager nemlig højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.
Vinteråbning og sommerlukning
Hvis du har et ældre anlæg uden fx vejrkompensering, er det en fordel at tænde langsomt om vinteren – og gradvist skrue ned for fremløbstemperaturen til radiatorerne, når sommeren nærmer sig.
Det koster mindre energi at varme vandet op gradvist, når fyringssæsonen nærmer sig. Og ved gradvist at lukke ned om sommeren, kan du få en tidligere besparelse på varmeforbruget.
Varmegenvindingsanlæg
I de fleste ventilationsanlæg er der varmegenvinding. Når den brugte varme luft suges ud, overføres varmen via en form for varmeveksel til den nye friske luft, som trækkes ind i boligen. Varmegenvindingsanlægget smider ikke den brugte luft i boligen ud i det fri, ligesom fx en ventilator i badeværelset normalt gør. På den måde sparer du energi til opvarmning.
