Du kan spare på udgifterne til varme ved at efterisolere loftet. Foto: Per Morten Abrahamsen
Derfor bør du sænke dit varmeforbrug
Et lavere varmeforbrug kan faktisk mærkes flere steder. Når du bruger mindre energi på opvarmning, mindsker du både udgifterne og belastningen på klimaets og naturens ressourcer.
Energiforbedringer kan samtidig gøre boligen mere behagelig at opholde sig i. Bedre isolering og tætning reducerer kuldenedfald, træk og kolde overflader, så temperaturen opleves mere jævn.
At sænke varmeforbruget handler derfor ikke kun om at spare. Det handler også om at få mere komfort.
Hvad er et typisk varmeforbrug?
Varmeforbruget er i høj grad afhængigt af, hvor godt et hus er isoleret og vedligeholdt samt af vinduer og døres stand. Her kan du se et eksempel på, hvor meget energi der bruges på at varme et hus op.
Priserne på fjernvarme, olie og gas varierer afhængigt af forhold som leverandør, abonnement, årstid og energiprisernes svingninger.
Eksempel: Varmeforbrug i et hus på 130 m2
Varmekilde | Enfamiliehus fra 1960-1970'erne | Energirenoveret hus | Nybygget hus |
|---|---|---|---|
Fjernvarme | 18.100 kWh | 11.946 kWh | 5.249 kWh |
Oliefyr | 2.757 liter | 1.820 liter | 800 liter |
Gasfyr | 1.716 m3 | 1.133 m3 | 498 m3 |
Luft-vand varmepumpe | 5.746 kWh | 3.792 kWh | 1.666 kWh |
Om eksemplerne
- Et typisk enfamiliehus fra 1960-1970'erne med gennemsnitlig isolering, vinduesstandard og bygningsvedligeholdelse.
- Et energirenoveret hus med energiforbrug svarende til energimærke B.
- Et nybygget hus, som overholder krav i BR18 (bygningsreglementet).
Video: 5 gode råd - sådan sparer du på varmen
Isolering af huset: 4 forslag, der kan hjælpe på varmeregningen
At isolere sit hus godt kan være en investering, som giver en stor besparelse på varmeregningen.
Huse fra før 1960 er oftest utætte og kan dermed have store varmetab. Du bør derfor især tjekke tætheden af vinduer og døre, hvor de lukker i. Resten af huset kan være svært at gøre mere tæt, uden at du bygger om eller renoverer mere omfattende.
Der er dog nogle steder i huset, hvor det bedre kan betale sig end andre.
- <h3>Isolering af loftet</h3>
Det mest oplagte sted at starte er på loftet. Det er især de vandrette og skrå flader øverst i huset, som det bedst kan betale sig at isolere. Ofte ligger der nemlig kun 50-100 mm isolering på loftet, og det kan forøges helt op til tre gange.
Husk at tage højde for forhold vedrørende ventilation og fugt. Hvis dette ikke tænkes ind i løsningen, kan du ende med alvorlige svampe- og rådproblemer.
- <h3>Isolering af ydermur</h3>
Hvis du har en ydermur med en hulmur, som ikke er isoleret, er det værd at hulmursisolere den. Hulmursisolering er en af de opgaver, hvor tilbagebetalingen er kortest. Her skal du være opmærksom på, at ydermuren skal undersøges og være i en rimelig god stand, inden den efterisoleres, da slagregn ellers kan trænge igennem facaden og skabe problemer.
- <h3>Isolering af kælder</h3>
Er din kælder uopvarmet, kan du sandsynligvis isolere etageadskillelsen mellem stueetage og kælder. Er dit hus med krybekælder, anbefales det at nedlægge krybekælderen og etablere et terrændæk.
- <h3>Udskiftning af vinduer eller ruder</h3>
Udskiftning af vinduer eller ruder kan i nogle tilfælde være en relevant energiforbedring, særligt hvis de eksisterende termoruder er gamle eller udtjente. Nye energiruder isolerer typisk bedre, men både energibesparelsen og økonomien i løsningen afhænger blandt andet af de nuværende vinduers stand, den valgte rudetype og boligens øvrige isolering.
Det er forholdsvis dyrt at skifte vinduerne, men det kan give et bedre indeklima uden træk, og samtidig kan det give husets facader et løft.
Med en smart termostat reguleres varmen automatisk, så du kan spare på varmen, mens du fx sover eller er på arbejde. Foto: Torben Klint
Ændret adfærd: 3 forslag, hvor nye vaner kan spare på varmen
Din egen adfærd i huset har også indflydelse på dit varmeforbrug. Det er en god idé at føre regnskab med dit energiforbrug. I dag kan man ofte følge både el og varmeforbrug via en app fra dit forsyningsselskab og på den måde registrere, om der er store udsving i forbruget.
- <h3>Skru ned for varmen</h3>
Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i boligen. For mange vil 19-21 grader være passende, men behovet kan variere. Ældre mennesker kan eksempelvis være mere følsomme over for kulde og derfor have behov for en højere temperatur. Det kan være en god idé at opsætte et termometer, og følge temperaturen over dagen. En tommelfingerregel er, at hvis du sænker indendørstemperaturen med ca. 1 grad, sparer du omkring 5 procent i varmeudgift om året.
Det anbefales dog ikke at komme under 18 grader, da der så vil være risiko for skimmelsvamp.
- <h3>Kort udluftning med gennemtræk</h3>
Et andet sted, du kan sætte ind for at spare på varmen, er omkring udluftning af din bolig. Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt og med gennemtræk, men i kort tid. Sådan blive vægge og andre indvendige bygningsdele ikke alt for kolde og dermed svære at varme op igen.
Luft grundigt ud tre gange dagligt, hvor du skruer ned for varmen på termostaterne og åbner vinduer og evt. døre, så du får gennemtræk. Udluftningen bør vare i 5-10 minutter. Luk døre og vinduer, og skru op for varmen igen.
- <h3>Tag kortere bade</h3>
Omkring 15-25 procent af varmeforbruget går typisk til opvarmning af varmt vand. Ved at tage kortere bade kan du dermed også spare på varmeregningen.
Styring af varmeforbrug: 5 forslag, der kan kontrollere forbruget
Du kan også gøre noget for bedre at kunne kontrollere og styre varmen i dit hus. Jo bedre kontrol, jo bedre mulighed har du for at styre varmeregningen.
- <h3>Udskift termostaterne</h3>
Velfungerende radiatortermostater er afgørende for, at varmen reguleres efter behov. Hvis termostaterne er mere end 15-20 år gamle, reagerer langsomt eller ikke længere holder en stabil rumtemperatur, kan det være værd at udskifte dem med nyere modeller
Det er desuden vigtigt at have den helt rigtige fordeling af radiatorer i huset. Hvis en enkelt radiator "pulser løs" for at varme to større rum op, vil det normalt være relativt uøkonomisk. Du kan også vælge at installere smarte termostater, der selv styrer varmereguleringen, så der fx er køligere om natten, og mens du er på arbejde.
- <h3>Natsænkning</h3>
Natsænkning af fyret er efterhånden almindeligt, og har du ikke det, bør du kraftigt overveje det. Natsænkning er en tidsstyring af fyret, som sørger for, at temperaturen inden døre falder, mens du sover eller af anden grund ikke bruger boligen.
- <h3>Vejrkompenseringsanlæg</h3>
Et vejrkompenseringsanlæg er en styringsenhed, som er lidt mere intelligent end de noget ældre natsænkningsure. Styringen tager nemlig højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.
- <h3>Vinteråbning og sommerlukning</h3>
Hvis du har et ældre anlæg uden fx vejrkompensering, er det en fordel at tænde fyret gradvist om vinteren og igen gradvist skrue ned for fremløbstemperaturen til radiatorerne, når sommeren nærmer sig.
Det koster mindre energi at varme vandet op gradvist, når fyringssæsonen nærmer sig. Og ved gradvist at lukke ned om sommeren, kan du få en tidligere besparelse på varmeforbruget.
- <h3>Varmegenvindingsanlæg</h3>
I de fleste ventilationsanlæg er der varmegenvinding. Når den brugte varme luft suges ud, overføres varmen via en form for varmeveksel til den nye friske luft, som trækkes ind i boligen. Varmegenvindingsanlægget smider ikke den brugte luft i boligen ud i det fri, ligesom fx en ventilator i badeværelset normalt gør. På den måde sparer du energi til opvarmning.
