Hvorfor vælge en energibesparende løsning?

Vinduerne er det, som oftest bliver energieffektiviseret i danske boliger. Og det er også her, at der for mange er størst effektivitet at hente. Samtidig kan det i mange boliger øge komforten, når der ikke længere er kuldenedfald og træk på grund af af gamle, utætte og ineffektive vinduer.

Indeklimaet bliver ganske enkelt bedre, og du kan udnytte rummene bedre, da du nu kan opholde dig tættere på vinduerne, og endelig sænkes den årlige varmeregning.

Det er dog sjældent, at det er en økonomisk gevinst på den lange bane, hvis man vælger at udskifte hele vinduet. Derfor er det værd at kigge på mulighederne for at forbedre de eksisterende vinduer.

Hvor meget kan du spare?

Hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at forbedre dine vinduer, afhænger af flere faktorer. Blandt andet hvilken varmekilde du har, og hvilken slags vinduer der er i huset i forvejen. Jo ældre vinduet er, jo mere vil du spare ved at energiforbedre dine eksisterende vinduer eller udskifte til nye.

Det samlede vinduesareal og de enkelte vinduers størrelse spiller også en rolle. Det giver sig selv, at jo dårligere isolerende vinduer du har i forvejen, jo bedre vil det kunne betale sig at gøre noget ved de gamle.

Som et eksempel: I et parcelhus opvarmet med fjernvarme og med 30 m2 ældre 2-lags termoruder udskiftes  disse til nye 2-lags energiruder. Besparelsen vil være på ca. 2.200 kroner/årligt. Hvis man I samme hus udskifter alle vinduerne til nye A-mærkede energivinduer, og ikke kun ruderne, vil besparelsen være omkring 3.000 kroner/årligt.

Hvornår bør de eksisterende vinduer forbedres?

De fleste af vinduerne i de danske boliger er enten traditionelle termovinduer eller enkeltlagsvinduer med forsatsrammer.

Ingen af disse 2 typer vinduer lever isoleringsmæssigt op til kravene til nybyggeri i det nuværende bygningsreglement. Det betyder dog ikke, at ejere af huse med den slags vinduer er forpligtet til at udskifte eller forbedre dem, hvis de ikke i øvrigt bygger om eller til.

Men moderne vinduer isolerer klart bedre end deres forgængere. Termovinduer, som er mere end 25 år gamle, kan som tommelfingerregel regnes for at være parate til at få skiftet ruderne til energitermoruder eller, hvis også karmene og rammerne er i stykker, hele vinduet.

Enkeltlagsvinduet er det dårligst isolerende, men suppleres det med et ekstra lag glas på indersiden i form af en koblet ramme eller en forsatsramme med energiglas, kan et gammeldags vindue faktisk overgå et almindeligt termovindue med hensyn til varmeisolering. Skal man op og konkurrere med A-mærkede energivinduer, så skal man dog også kigge på karm og ramme, hvilket ikke er så nemt at ændre ved.

I rigtig mange tilfælde kan det bedre betale sig at energiforbedre de eksisterende vinduer frem for at skifte dem ud. Det gælder rent økonomisk, men også æstetisk, fordi du kan beholde de originale vinduer uden at skulle udskifte hele vinduesrammen.

Du bør nøjes med at forbedre dine vinduer, når:

  • Der er tale om vinduer af generel god kvalitet, både æstetisk og byggeteknisk.
  • Der er tale om gamle, måske originale vinduer, der har særlige detaljer, som fx. profileringer, sprosser, former og inddelinger, der giver huset karakter.
  • Der er tale om særlige beslag, der er særegne for både huset og den tid, huset er bygget i. Beslagene er meget dyre at kopiere.

Traditionelle vinduer med elegante sprosser bør typisk bevares og evt. forbedres med forsatsruder.

Der bruges store mængder af ressourcer og energi, til at udvinde, producere og transportere de materialer og produkter vi bruger, når vi blandt andet vil energirenovere vores huse. Det er bæredygtigt at bevare så meget som muligt og forbedre dele, fremfor at udskifte det hele.

Hvornår bør de eksisterende vinduer udskiftes?

I visse tilfælde kan det ikke betale sig, hverken tidsmæssigt eller økonomisk, at energiforbedre de eksisterende vinduer hvis træværket er i så dårlig stand, at det skal skiftes efter få år. Det gælder også, når der er for store skader på gamle vinduer, eller den æstetiske og byggetekniske kvalitet i nyere vinduer ikke er i orden.

Du bør udskifte vinduer, når:

  • Der er så stor materialeskade, at det ikke virker muligt at reparere fx. udtørring og rådskader i træværket. Træværket i mange gamle vinduer er oprindeligt af god kvalitet, men det kan være så medtaget på grund af dårlig vedligeholdelse, at det ikke kan betale sig at reparere det. (Ofte er de vinduer, der ser mest trængende og oversete ud, dog lettest at istandsætte. Maling, der hænger i flager, er forholdsvis let at rense af, og vinduet kan herefter overfladebehandles og males, hvis træet nedenunder ellers er i god stand).
  • Der er mange utætheder i samlingerne, der er for vanskelige at udbedre.
  • Vinduet ikke lukker ordentligt til og er dermed ikke tæt. Oftest kan tømreren ikke udbedre træværket, hvis det har slået sig for meget, hvorfor en komplet vinduesudskiftning er uundgåelig. Du skal dog først tjekke, at det ikke blot er gummilisterne, som er ødelagte og blot kan skiftes.
  • Der er omfattende rust, og beslagene er meget løse.
  • Der er tale om vinduer fra de seneste årtier, hvor der er valgt billige vinduer af dårlig kvalitet. Her vil man med ro i sindet kunne sige, at vinduet er udtjent, og at en udskiftning er på sin plads. I forhold til disse vinduer er der ofte heller ikke de store æstetiske overvejelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit vindue kan eller bør bevares, kan du få en fagmand til at komme med en vurdering. Det kan både være en tømrer/snedker eller en byggesagkyndig, som også kan give gode råd med hensyn til vinduernes æstetiske og bevaringsværdige værdi.

Hvad er en energirude?

Sammenlignet med ældre termoruder, reducerer energiruder varmetabet til under det halve.
I dag stilles der særlig krav til vinduers ydeevne, dvs. både til den energi der går til spilde, men også den energi, man får ind fra sollyset.

Fra 1. februar 2021 har det været et krav at helårsbeboelse skal have A-mærkede vinduer ved nybyg og hvis vinduerne skiftes ud. Er det blot ruderne som skiftes, er der ikke krav til at de skal leve op til de nye krav. Til sommerhuse og uopvarmede rum er det ok at bruge B-mærkede vinduer.

Energiruder er enten termoruder eller enkeltlagsruder til forsatsløsninger med såkaldt energiglas.

Energiglas er glas, som har fået en særlig overfladebehandling. Det er en belægning, der ligesom almindeligt glas lader solens lys og kortbølgede energi passere igennem ruden og ind i rummet, men samtidig reflekteres den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. På den måde bidrager energiglasset til at holde på varmen i rummet.

Da temperaturen på indersiden af energiruder/energiglas er væsentligt højere end på andre slags ruder, modvirkes også den fornemmelse af træk, kaldet kuldenedfald, som du ellers oplever tæt på et vindue, når det er koldt udenfor. Derfor bidrager energiruder også til bedre rumkomfort.

Imellem glassene benyttes ofte gasarten Argon som er tungere end luft og den mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Som afstandsprofiler mellem glassene benyttede i de tidligere termoruder enten stål eller aluminium. Fra midthalvfemserne begyndte man dog at bruge afstandsprofiler, som er minimalt varmeledende. Disse profiler kalder man en varm kant.

Energiglas til forsatsvinduer og koblede vinduer er med den energirigtige belægning lidt mørkere end almindeligt glas, men det er ikke mærkbart.

Du kan se, om du har energiruder, ved at tjekke, om de har en usynlig belægning. Det gør du ved at holde lys, fx. en tændt lighter, op foran termoruden. Kigger man lidt skråt fra vil flammen spejles i hver af de 4 glasoverflader. Der, hvor der er belægning (ved spejling nr. 2), har spejlingen en anden farve - rødlig eller blågrøn. 

Kitfalsvinduer med enkeltglas

Kitfalsvinduet var den mest almindelige vindueskonstruktion i ca. 250 år fra 1700 til 1950. I løbet af de 250 år er der naturligvis sket ændringer af detaljerne i udformningen af beslag og rudestørrelse, men den grundlæggende konstruktion er i princippet den samme.

Kendetegnet for kitfalsvinduet er udvendige hængslede beslag og spinkle dimensioner i træet, der giver vinduet en tiltalende lethed. Materialeforbruget er nøje udvalgt i forhold til funktion.

Problemet med kitfaldsvinduet er, at materialerne byggeteknisk set er af rigtig god kvalitet, men det enkelte lag glas og de tynde dimensioner i træet giver en for lille isoleringsevne.

Hvis du har et ældre hus fra før 1950-1960, hvor vinduerne er i god stand, bør du så vidt muligt bevare dem. Hvis vinduerne i forvejen er forsynet med forsatsruder, kan glasset udskiftes med energiglas, hvilket giver en god forbedring af isoleringsevnen. Du kan også montere nye energiforsatsruder med flere lag glas (termoruder).

Traditionelt vindue med kitfals, etlagsglas og sprosser. 

Koblede vinduer

Koblede rammer er meget almindelige i huse fra perioden 1910-1960. Et gammelt koblet vindue består af to rammer, der er koblet sammen, så de begge lukker med op, når man åbner vinduet. Rammerne kan kobles fra hinanden, når ruderne skal pudses. Hver ramme er udført med 1 lag glas, og den udvendige ramme har kitfals og smalle sprosser.

Problemet med de gamle koblede vinduer er ofte fremstillet af gode materialer, men de er lavet med 2 lag almindeligt glas, og det giver for stor kuldetransport.

Koblede trævinduer med 2 lag almindeligt glas vil typisk kunne halvere energitabet gennem hele vinduet, ved at det inderste glas udskiftes med energiglas. Vil man have den bedst mulige effekt af et koblet vindue, så er det muligt at have 2 lag glas i den tilkoblede ramme. Her skal man være opmærksom på, om der er plads i rammen, og om hængslerne kan bære den ekstra vægt. Man kan også montere en forsatsrude på det koblede vindue. Forsatsløsningen skal monteres på indersiden af vinduet og på det bevægelige vindue.

Termovinduer

En almindelig termorude er opbygget af 2 lag glas, der er klæbet sammen i siderne omkring en metalprofil, med almindelig luft eller argongasser imellem. Termoruden er oprindelig udviklet for at undgå kondensproblemer mellem ruderne. Termorudens gode isoleringsevne blev opdaget som en positiv sidegevinst.

Termovinduets isoleringsevne afhænger i høj grad af vinduets opdeling. Hvis vinduet er småsprosset, er isoleringsevnen ikke god, men er det et termovindue med store ruder, er isoleringsevnen udmærket.

Det skyldes, at profilerne rundt om hver enkelt termorude typisk er af galvaniseret stål. Det leder varmen på tværs af ruden og medfører dermed et forholdsvis stort varmetab eller randtab, som det også hedder, i alle kanterne rundt om hver rude. Et areal fra ca. 10 cm fra kanten til midten af ruden er påvirket af dette randtab.

En termorude kan være så lille, at isoleringsevnen ikke udnyttes, og den størrelse svarer omtrent til et dannebrogsvindue uden sprosser. Her er varmetabet nogenlunde lige så stort på et vindue med termoruder som på et vindue med forsatsvindue eller et koblet vindue.

Almindelige termoruder kan, hvis ruderne har en størrelse, som er større end ca. 25x25 cm, erstattes af energiruder. Er de mindre, som fx i småsprossede vinduer eller mindre dannebrogsvinduer, så kan der benyttes forsatsvinduer eller koblede vinduer.

Er termoruden punkteret?

Småsprossede termoruder

Igennem 1990'erne er der blevet sat mange småsprossede termovinduer i ældre huse.

Problemet med småsprossede termoruder, er at varmetabet eller randtabet er forholdsvis stort for småsprossede termovinduer.

En udskiftning af de enkelte ruder med energiruder er en for bekostelig løsning. Men det er muligt at etablere en forsatsløsning på småsprossede termoruder. Den samlede løsning kan dog synes klodset, fordi sprosserne i termoruden i forvejen er temmelig tykke. Desuden vil en forsatsløsning reducere lysindfaldet yderligere.

De mange småsprossede termovinduer, der blev monteret i 1990'erne, er trods den dårlige isoleringsevne endnu ikke i så dårlig stand rent byggeteknisk, at de bør udskiftes, men udskiftning til småsprossede termovinduer bør generelt undgås.

I de senere år er branchen på baggrund af den dårlige isoleringsevne i småsprossede termovinduer gået over til at montere stadig flere store termoruder og derefter lime snydesprosser uden på ruderne. På den måde bevares den store termorudes gode isoleringsevne.

Der er delte meninger om, hvorvidt snydesprosser er pæne eller lidt for meget snyd. Sprosser er jo oprindeligt (og stadig i de fleste tilfælde) en del af vinduets konstruktion og bærer glasset, hvorimod snydesprosser bare er sat udenpå til pynt. Men ønskes det arkitektoniske udtryk med mange sprosser, er snydesprosserne den mest energirigtige løsning.

Termodannebrogsvinduer uden sprosser

Siden 80’erne er mange gamle dannebrogsvinduer blevet udskiftet med termodannebrogsvinduer.

Problemet med nyere termodannebrogsvinduer kan, som alle andre vinduer, være af svingende kvalitet, og det gælder derfor også vinduets isoleringsevne. For eksempel kan der være brugt 2 lag almindeligt glas, eller effekten af den anvendte argongas kan være aftaget.

Levetiden for et termovindue er i gennemsnit 25 år, herefter vil ruderne typisk begynde at punktere. Oftest går forseglingen i stykker, og dermed kommer der fugt ind i mellem glassene, hvilket ødelægger den isolerende effekt vinduet har.

Hvis vinduet er af god kvalitet, kan du overveje at udskifte hver enkelt rude med energiruder.

Hold pris og besvær op imod økonomien i at udskifte hele vinduet. Hvis den eksisterende termoløsning består af 2 lag almindeligt glas, vil en udskiftning med energiruder kunne fordoble hele vinduets isoleringsevne.

Oftest vil det være en bedre forretning end at udskifte hele vinduers partier, da det er for dyrt. Ligeledes er det klart mest bæredygtigt at nøjes med udskiftning af ruderne, fremfor hele vinduet.

Store termoruder

I huse fra 1950 og frem har termovinduer med store ruder været den foretrukne løsning.

For et stort antal af termovinduerne fra denne periode ligger problemerne i glasset. Det er muligvis 2 lag almindeligt glas, der er anvendt, eller effekten af den anvendte argongas er aftaget. Et termovindues levetid er i gennemsnit 25 år, herefter vil ruderne typisk begynde at punktere.

Hvis de eksisterende vinduer er solide og i god stand, kan du vælge at efterisolere dem. Det kan ske ved at udskifte selve termoruden med nye energiruder og bevare de gamle trærammer. Nettoresultatet er varmemæssigt nogenlunde lige så godt som en total udskiftning af vinduerne, du slipper bare for også at skifte rammerne ud, og sparer dermed noget økonomi og nogle ressourcer.

Plastikvinduer

Plastvinduer består af pvc, og for at give karm og ramme tilstrækkelig stivhed indlægges afstivende stål eller aluminiumsprofiler i profilets hulrum. På grund af den næsten vedligeholdelsesfrie overflade har plastikvinduer været meget anvendt i perioder.

De første plastvinduer var ikke så veldesignede og proportionerne var ikke gode, så de fik et dårligt ry blandt især arkitekter. Vinduesproducenterne har dog videreudviklet på vinduerne, så der i dag findes plastvinduer, som er rigtig gode energimæssigt og som næsten ligner almindelige vinduer. De kan både fås som ren plast eller med aluminium yderst som vi kender det fra træ/aluvinduer. 

Konstruktionen i et plastvindue er forholdsvis kompleks, og der kan derfor være stor forskel på plastvinduer fra forskellige fabrikanter og dermed på det enkelte vindues isoleringsevne.

Du kan ikke etablere en forsatsløsning eller koblet ramme på et gammelt plastvindue, fordi det ikke er muligt at gøre rammen fast på plastprofilerne. På nogle plastvinduer kan du udskifte ruden til en energirude, men det er ikke alle plastvinduer hvor det er muligt.

Hvilke løsninger med forsatsruder og koblede rammer findes der?

For at isolere vores vinduer bedre er der i tidens løb udviklet mange muligheder for forsatsruder og isolerende koblede rammer.

Forsatsrammer

Forsatsvinduer monteres på en selvstændig forramme og åbner indad, hvor selve vinduet åbner udad.

Gamle bevaringsværdige vinduer kan moderniseres og efterisoleres, ved at du:

  • Monterer en forsatsramme med hængsler på den inderste kant af yderkarmene.
  • Monterer et skydeforsatsvindue, som kan skubbes til siden. 

Til begge løsninger bør du bruge energitermoruder. Det giver en bedre isoleringsevne, men løsningen kan virke lidt voldsom, fordi energitermoruder har kraftigere dimensioner.

Traditionelle koblede rammer

Koblede rammer er monteret på den bevægelige vinduesramme ved hjælp af hængsler i den ene side (normalt yderrudens) og koblingsskruer i den anden side. Koblede rammer åbner sammen med vinduet, og de kan derfor være lidt nemmere at håndtere end forsatsvinduer. For at sikre tætheden skal du montere tætningslister på vindueskarmene.

Både ved koblede rammer og forsatsrammer skal den inderste rude slutte helt tæt til karme og lister og den udvendige rude være tilpas utæt. Du må ikke tætne den udvendige ramme med tætningslister, for så kan fugten udefra ikke forsvinde naturligt, men vil i stedet sætte sig som kondens på indersiden af det yderste lag glas.

Den optimale isoleringseffekt opnås ved 25-28 mm's afstand mellem ruderne, og ved at det inderste glas er energiglas eller termoruder. Hvis rammerne udstyres med termoruder, bliver isoleringsevnen endnu bedre, men det påvirker rammeprofilerne i en lidt uheldig retning, fordi de har en tendens til at blive kraftige og dermed klodsede.

Fordele

Både forsatsrammer og koblede rammer er gode og billige løsninger. Arbejdet kan nemt foretages hele året rundt uden brug af stillads, og løsningen er også god ud fra et æstetisk synspunkt, idet der ikke ændres på husets udseende.

Det er bæredygtigt at bevare så meget som muligt og forbedre dele, fremfor at udskifte det hele.
En ikke uvæsentlig sidegevinst er lydreduktioner på op til 20 dB, hvilket er ret markant, hvis man bor i nærheden af trafik eller anden støj.

Ulemper

De fleste forsatsrammer og koblede rammer tager lidt af pladsen i vindueskarmen og åbner indad.

Det betyder, at vindueskarmen skal tømmes, når du vil åbne vinduet. Derudover kan det være svært at tilpasse forsatsrammerne vinduernes rammer, hvis de fx er profilerede eller lidt skæve. Det kan gøre det svært at lave en hel tæt løsning.

Hvis du i stedet monterer ekstra rammer, betyder det ekstra pudsearbejde, men det er problem, der burde være til at overskue.

Optoglas

Som en alternativ løsning har arkitekt Ulrik Schirning udviklet et system ved navn Optoglas.

Optoglas er en form for koblet rude, som monteres på indersiden af vinduet. På den eksisterende vinduesramme monteres en 6 mm hærdet glasrude med huller i siden, så den kan sættes fast med hængsler.

Løsningen er meget enkel, meget lidt synlig og reducerer derfor ikke lysindfaldet synderligt.

Systemet er blevet modtaget meget positivt af både Nationalmuseet og Skov- og Naturstyrelsen og anbefales til de steder, hvor man ønsker en meget nænsom isoleringsløsning, eksempelvis fredede bygninger.

Foruden at det virker energireducerende kan et Optoglas også sænke støjen udefra med op til 10 dB, hvilket opleves som en halvering af støjen.

Du kan få et firma til at tage mål og montere systemet, men det er så enkelt at gøre, at det også er muligt at gøre det selv.