Hvordan er vinduet bygget op?

Vinduer udgør en stor del af husets facade, og de er en af de bygningsdele, husejere har mest glæde af. Ud over at vinduet sørger for, at vi får lys ind i rummene, og giver mulighed for at få frisk luft ind i boligen, skal de samtidig sikre, at mindst mulig varme slipper ud af huset.

For bedst muligt at kunne udfylde den funktion består vinduet af en lang række dele. 

Karmdelen, vinduesrammerne og sprosserne kan være profilerede eller uden nogen form for profilering. Ofte er nyere vinduer uden profilering. Bemærk, at profilering får vinduet til at virke mindre og i nogle tilfælde slipper mindre lys ind i boligen, men samtidig giver det vinduet en lidt ældre karakter og passer derfor godt til gamle huse.

Derudover består vinduet af en hel del andre mindre dele såsom beslag, greb, glasbånd, tætningslister, kroge og lignende.

Hvilke materialer bruges til vinduer?

Historisk set har vinduer produceret i Danmark næsten udelukkende været lavet af fyrretræ. Tilbage i 1930’erne og frem til 1950’erne brugte man jern.

I de seneste 50 år er der dog kommet mange andre træsorter til, bl.a. teaktræ, egetræ, lærketræ og mahogni, ligesom materialer som aluminium og plastik også integreres i vinduets opbygning.

Udviklingen går i retning af at kombinere forskellige materialer i et vindue for at opnå de bedste resultater både udendørs og indendørs og dermed forlænge vinduets holdbarhed og minimere vedligeholdet. Af den grund vælger nogle fx at have aluminium på den udvendige del af vinduet, træ på den indvendige del, mens den inderste kerne er lavet af plastik.

Stop indbrud før det sker

Mange indbrud sker gennem vinduerne. Har du husket at indbrudssikre dine? Besøg botrygt.dk – vores kampagneside for indbrudssikring.

Tag testen og få gode råd

Vinduesmaterialer 

Igennem årene er der sket en udvikling i, hvordan man producerer vinduer, især pga. energikravene, og der er kommet flere materialer at vælge i mellem. Vinduer kan fås i følgende materialer:  

  • Trævinduer af fyrretræ er de mest almindelige.
  • Trævinduer af lærk, eg, mahogni og teak.
  • Træ/aluminiumsvinduer, hvor den udvendige side er af aluminium og den indvendige af træ.
  • Træ/plastik/aluminiumsvinduer. Det er træ/aluminiumsvindue med en indre kerne af plastik.
  • Aluminiumsvinduer, hvor alle dele af vinduet er lavet af rent aluminium.
  • Plastikvinduer. I plastikvinduer er alle synlige dele af plastik, og indeni er der normalt forstærkninger af jern.

Der eksperimenteres meget inden for produktion af vinduer, da der stilles skrappere og skrappere krav til vinduerne.

I dag ønsker mange husejere fx at vinduet har en god varmeisolering, og at det ikke kræver noget særligt vedligehold. Nogle ønsker et vindue, der er spinkelt i sin opbygning, så det ikke syner af noget, mens andre efterspørger nye vinduer i gammel stil, der passer til ældre huse.

Sammenligning af udvalgte vinduer til din bolig

Materialer til vinduer

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Plastvindue
92,03
Trævindue
46,97
Træ-alu-vindue
82,35
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for vinduer. Udgifter til professionelle håndværkere for at montere vinduerne er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Vedligehold dine vinduer, og vælg vinduer med lavt klimaaftryk

Det kræver mange råmaterialer og energi at producere nye vinduer. Hvis du sikrer, at vinduerne holder ordentligt på varmen, og du derudover vedligeholder og bevarer dine vinduer, vil du spare på energien og ressourcerne til produktion af nye vinduer. 

Er dine vinduer slidt eller delvist ødelagt, kan du overveje, om du kan nøjes med at reparere eller skifte dele af vinduet i stedet for det hele. 

Og er det blevet tid til nye vinduer, kan du tænke over, hvilke materialer du vælger. Det belaster fx klimaet mindre at producere vinduer af træ end af plastik. 

Der eksperimenteres meget inden for produktion af vinduer, da der stilles skrappere og skrappere krav til vinduerne.

I dag ønsker mange husejere fx at vinduet har en god varmeisolering, og at det ikke kræver noget særligt vedligehold. Nogle ønsker et vindue, der er spinkelt i sin opbygning, så det ikke syner af noget, mens andre efterspørger nye vinduer i gammel stil, der passer til ældre huse.

Hvilken overflade har vinduer?

Vinduer kan leveres helt ubehandlede, det gælder især vinduer af hårdttræ (teak og mahogni). Disse træsorter skal så efterfølgende olieres mindst hvert 2. år.

Fyrretræsvinduer kan være overfladebehandlet med gennemsigtig (ikke-dækkende) maling og træbeskyttelse. Langt de fleste vinduer af træ er dog malet med heldækkende akrylmaling.

Aluminiumsvinduer er ofte malet med en speciel pulverlakering, som i meget få tilfælde gør det muligt at efterbehandle eller reparere malingen.

Moderne vinduer fra sidst i 1980’erne og frem til midten af 90’erne har været meget udskældte for at holde i alt for kort tid. Træets kvalitet har fået skylden, men i langt de fleste tilfælde er det en alt for tæt maling (også kaldet diffusionslukket), der har været årsag til, at træet relativt hurtigt er blevet nedbrudt. Resultatet har været råd og svamp.

Fugt, som er kommet ind i træet/vinduet, har ikke kunnet komme ud igen, og derfor er træet rådnet. I dag er de plast- og akrylmalinger, der anvendes, mere diffusionsåbne og tillader dermed den fugt, der eventuelt sidder i træet, at komme ud.

Hvilken vedligeholdelse kræver vinduer?

Du bør tjekke alle husets vinduer mindst 1 gang om året. Og selvom det kan virke som en omstændelig proces, kan det betale sig, da det er langt bedre og billigere at forebygge end at skifte ud.

Du bør blandt andet sikre, at vinduerne fungerer, som de skal, dvs. at de kan åbne og lukke uden problemer.

Smør i den forbindelse hængsler, beslag og eventuelle vinduesgreb med olie. Du skal også tjekke, om det materiale, vinduet er lavet af, trænger til vedligeholdelse eller har fejl.

Træværk

  • Tjek, hvor hårdt eller blødt træet er. Kan du stikke en syl eller en anden spids genstand mere end 3 mm ned i træet, er der risiko for, at vinduet er ramt af råd eller svamp.
  • Tjek træets udseende. Ser det pænt ud, eller er der skjolder, misfarvninger eller revner? Træ, der er lysnet eller har en mat, sølvgrå farve, trænger sandsynligvis til en ny gang maling eller træbeskyttelse. Er træet derimod sort eller gråligt, kan det være tegn på råd og svamp.
  • Tjek tætningslisterne. Sidder tætningslisterne rigtigt i vindueskarmen og er de hundrede procent er intakte? Er de ikke det, så kan det være en god ide at skifte dem ud med nogle nye. 

Helt almindelige, nye gode trævinduer skal males igen efter de første 6-8 år, og derefter skal malingen vedligeholdes igen hvert 4.-5. år. Det er dog meget afhængigt af, hvor udsat træet er for vind og vejr og mod hvilket verdenshjørne de befinder sig mod.

Specielt solen er hård ved træværk. Sydvendte vinduer, som ikke er afdækkede, skal som hovedregel vedligeholdes næsten dobbelt så ofte som nordvendte og overdækkede vinduer.

Vinduer, havedøre og yderdøre, som ligger mod nord, er dog mindre udsatte for solens stærke stråler, men bør fortsat tjekkes. I nogle tilfælde kan der opstå fugtproblemer gennem længere tid, hvis der fx ikke er det store tagudhæng og der i øvrigt ikke er noget sol til at tørre fugten ud.

Vinduer af hårdttræ, som er blevet oliebehandlet, skal have en ny gang olie minimum hvert 2. år.

Aluminium

Vinduer, hvor den udvendige ramme er lavet af aluminium, skal ikke males udvendigt. Helt vedligeholdelsesfrie er vinduerne dog ikke.

Den udvendige karm og ramme bør vaskes et par gange om året, fx i forbindelse med vinduespudsning. Brug lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel og en klud eller blød børste.

Ramme og karm tørres til sidst af med en ren, opvredet klud. Også tætningslister, glasbånd og glaslister holdes rene ved at tørre dem af med en klud opvredet i rent vand. Tilsæt evt. et mildt rengøringsmiddel. Undgå at bruge stærke kemikalier.

Hvilke almindelige typer vinduer findes der? 

Der findes rigtig mange vinduestyper og udformninger af vinduer. Nogle er tidstypiske, mens andre er funktionsbestemte. 

  • Dannebrogsvindue - også kaldet korsbåndsvindue og flagvindue. 
  • Palævindue - oftest udformet som et dannebrogsvindue, men er småsprosset. 
  • Vindue i fag (et-, to-, tre- og firefagsvindue). En sådan vinduestype er næsten altid sidehængt. 
  • Frederiksbergvindue - et trefags dannebrogsvindue med kun ét felt i det midterste fag. 
  • Bondehusvindue - som et- til firefagsvindue, men opdelt med vandrette sprosser. 
  • Moderne vindue - oftest rektangulært (nogle med fast karm, andre oplukkelige).

Af mere specielle vinduestyper kan nævnes vindueselementer med jalousirammer, tagvinduer, ovenlys, rytterlys og store moderne facadevinduer.

Kvalitetssikring og kontrolordninger

Du bør vælge en producent, hvis vinduer har DVV-mærket (Dansk Vindues Certificering). Det er en garantiordning, som skal sikre, at de tilmeldte vinduesfabrikker leverer et produkt, som lever op til en række krav til produktkvalitet, fremstilling, markedsføring og ansvar. Ordningen skal med andre ord garantere relativt ensartede produkter i en god kvalitet, der er egnet til det danske klima.

Hvad siger det gældende bygningsreglement om vinduer?

Eftersom vinduerne er en del af husets klimaskærm, så stilles der krav i bygningsreglementet, som skal overholdes, når du skal bygge nyt, bygge om eller bygge til. Nu om dage er der særlig fokus på energi og hvordan man kan spare på energien. Derfor er varmetab og energitilskud et af de absolut skrappeste krav man stiller til vinduer.

Varmetabet gennem vinduet angives med en U-værdi. Jo lavere vinduets U-værdi er, jo mindre er varmetabet. Du kan få oplyst U-værdien for et bestemt vindue hos leverandøren.

I de tidligere bygningsreglementer var der krav til vinduets U-værdi. I dag stilles der krav til vinduernes Eref værdier, som er et udtryk for, hvor meget et referencevindue på 1,23 x 1,48 m med oplukkelig ramme forsynet med producentens almindelige rude, bidrager med et varmetilskud (også kaldet gratis varme). Man kan sige, at jo højere Eref tal, des højere et energitilskud.

I bygningsreglementet 2018 er energikravet til vinduerne formuleret som vinduets energitilskud. U-værdien alene kan derfor ikke bruges, hvis du vil skifte vinduer til nye, der lever op til bygningsreglementets krav.

1. juli 2020 kom der en opdatering til bygningsreglementet, som betød at kravene til vinduer blev skærpet gældende fra 1. februar 2021. For vinduer og glasydervægge gælder det, at energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Denne type vindue svarer til et energimærke A. Bemærk, at hvis du vil renovere dit eksisterende vindue, så findes der ikke krav eller energikrav til ruderne, men det kan være en god ide at vælge energirigtige ruder. Der kan nemlig opnås gode økonomiske, varme- og komfortmæssige gevinster ved at gøre det.  

Beregningen af vinduets energitilskud er et komplekst regnestykke, hvor der skal tages hensyn til sprosser, rammer og karme, samt om der er varm kant i ruden m.v.

For at gøre det nemmere har Energistyrelsen og Vinduesindustrien indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, du kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue. Ordningen er frivillig for vinduesproducenterne, så det er ikke alle vinduer, der er mærket. De vinduer som du oftest vil kunne bestille, er enten A-mærkede eller B-mærkede.

Læs mere hos Energivinduer