Hvordan kan du vide, hvor godt et vindue er isoleret?

Vinduerne betyder meget for varmeregningen, især hvis huset har mange vinduer eller store vinduespartier fra gulv til loft. I et gennemsnitshus forsvinder syv procent af varmen ud gennem vinduerne. Men hvis vinduernes varmeisolering er dårlig, kan der forsvinde endnu mere varme ud gennem vinduerne.

Generelt kan man sige, at varmetabet gennem et gammelt vindue er ca. fem gange så stort som varmetabet gennem en ydervæg. Til gengæld kan vinduet også tilføre varme fra solen.

Man anvender ordet energitilskud om vinduers evne til at isolere og optage varme. Energitilskuddet er forholdet mellem varmetabet indefra ud til det fri og varmetilskuddet fra solens stråler, som kommer ind i boligen.

Varmetabet gennem vinduet angives med en U-værdi. Jo lavere vinduets U-værdi er, jo mindre er varmetabet. Du kan få oplyst U-værdien for et bestemt vindue hos leverandøren. I et to-lags energivindue er U-værdien 1,3 W/m2K eller lavere og i et tre-lags energivindue er U-værdien omkring 0,6-1,0 W/m2K.

I bygningsreglementet er energikravet til vinduerne formuleret som vinduets energitilskud. U-værdien alene kan derfor ikke bruges, hvis du vil skifte vinduer til nye, der lever op til bygningsreglementets krav.

Beregningen af vinduets energitilskud er et komplekst regnestykke, hvor der skal tages hensyn til sprosser, rammer og karme, samt om der er varm kant i ruden m.v.

For at gøre det nemmere har Energistyrelsen og Vinduesindustrien indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, man kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue.

Se her hvilke energivinduer som er på positivlisten Energivinduer

Ordningen er frivillig for vinduesproducenterne, så det er ikke alle vinduer, der er mærket.

Hvilke krav er der til vinduers varmeisolering, når du udskifter gamle vinduer med nye?

Når du køber nye vinduer, er det vigtigt at vælge nogen, som lever op til kravene i det gældende bygningsreglement. Kravene til nye vinduers varmeisolering er blevet skærpet meget de seneste år. 

Køber du vinduer, der er mærket A eller B, opfylder du kravene til Bygningsreglement 2018.

Hvis din vinduesleverandør ikke er med i energimærkeordningen, skal du sikre dig, at vinduerne lever op til kravet om, at energitilskuddet ikke må være mindre end hvad bygningsreglementet kræver.

Kravet til ovenlys, dvs. vinduer i tagfladen, er anderledes. Her må energitilskuddet ikke være mindre end -0kWh pr. år i fyringssæsonen.

I Bygningsreglementet 2018 er kravene, at energitilskuddet ikke må være mindre end -17 kWh/m2 pr. år ved udskiftning af vinduer. Ønsker du lavenergi, skal energitilskuddet være 0 kWh/m2 pr. år.

Dette krav gælder alle nye vinduer, der erstatter gamle vinduer. Der er dog visse undtagelser. Du kan få dispensation, hvis boligen er bevaringsværdig eller fredet, og der i fredningen er krav til vinduernes udformning.

Husk at mindst et vindue i hvert rum skal kunne fungerer som en redningsåbning. Redningsåbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter. Højden skal være min. 60 cm og bredden min. 50 cm

Krav til vinduerne, når du kun udskifter ruderne

Der er ingen krav til vinduernes energitilskud i bygningsreglementet, hvis du blot udskifter ruderne eller vælger at opsætte forsatsruder.

Hvis dine vinduer lukker tæt og ikke har råd og svampeskader, kan du måske nøjes med at udskifte selve ruden til en energirude. En energirude med to lag glas isolerer næsten tre gange bedre end termoruder.

Har du gamle småsprossede vinduer, vil det måske være en god idé at opsætte forsatsvinduer i stedet for at skifte hele vinduet. Forsatsvinduer kan give næsten samme energibesparelse som nye energivinduer.

Hvad indgår i beregning af energitilskuddet?

Ud over vinduets U-værdi er der også andre forhold, som har betydning for energitilskuddet i nye vinduer, bl.a.:

  • Om vinduets ramme/karm er isoleret.
  • Om ruden har varm kant.
  • Om vinduet har sprosser.
  • Rudens g-værdi.

Isoleret karm/ramme

Som det fremgår af ovenstående, har vinduets karm og ramme stor indflydelse på vinduets samlede energitilskud. Derfor er det vigtigt at tænke på karmens og rammens isoleringsværdi. Jo varmere overfladetemperatur de har, jo mindre risiko for fugt og kondens.

Ruder med varm kant

At ruden har varm kant betyder, at der mellem de to lag glas er et afstandsprofil af plast eller kulfiber, som holder de to lag glas fra hinanden. I almindelige ruder uden varm kant er disse afstandsprofiler lavet af metal. Metal leder varme, hvorfor den varme og fugtige luft inde fra boligen risikerer at kondensere på ruden hvor afstandsprofillen af metal er og danne grobund for skimmelsvamp.

En varm kant isolerer væsentligt bedre end én af metal. Derfor undgår du også et stort varmetab langs vinduernes kant.

Vinduets g-værdi

Udover lav U-værdi og varme kanter bør ruden også have en høj g-værdi. G-værdien er et udtryk for rudens evne til at transmittere solvarme og kaldes også solfaktor. En høj g-værdi betyder, at der transporteres meget gratis solvarme ind gennem vinduet.

Hvad er forskellen på to- og tre-lags energivinduer?

Først og fremmest har tre-lags vinduer en bedre isoleringsevne end to-lags vinduer. Til gengæld er de også 10-20 % dyrere at anskaffe.

Et stort studie fra 2018 har sat fokus på dagslys, sundhed og vinduestyper. Der blev udskiftet et stort antal vinduer med hhv. tre-lags energiruder og to-lags jernfattigt glas. Konklusionen blev, at vinduer med to-lags jernfattige glas gav bedre dagslys, bedre søvn og bedre mulighed for at danne D-vitamin indendørs samt mindre udvendig kondens på ruderne.

Lidt overraskende var det, at der faktisk ikke var en nævneværdig forskel på energiforbruget i de bygninger, der blev testet. Energiforbruget gik ned i begge tilfælde, men altså ikke mere når der blev brugt tre-lags vinduer.

Dette kunne skyldes, at de øvrige konstruktioner (gulve, ydervægge og lofter) ikke var særlig godt isoleret, hvilket gjorde den ekstra isoleringsevne i vinduerne ligegyldig.