Fugt på indersiden af ruden er et hyppigt problem ved vinduer med et lag glas eller ældre termoruder. Foto: iStock.
Hvilke problemer opstår der typisk med vinduer?
- Kondens på ydersiden og indersiden af ruden
- Utætte fuger
- Udvendig nedbrydning i glaslister
- Defekte eller slidte beslag og lukkemekanismer
Kondens på ydersiden og indersiden af ruden
Varm luft indeholder mere fugt end kold luft. Når varm luft rammer et koldt glas eller en kold rude, nedkøles luften, og den overskydende fugt kondenserer på glasset i et vindue med et lag glas eller på det inderste glas i en rude.
Kondens kan dannes både på ydersiden og indersiden af ruder. Dug på ydersiden er der ikke meget at gøre ved. Det opstår typisk efterår og forårog er tegn på, at dine ruder er velisolerede, dvs. som minimum er energiruder med to lag glas. Kondens på indersiden af ruderne er derimod typisk et tegn på manglende udluftning. Jo bedre din rude/dit vindue isolerer, jo senere får du dug, som er en advarsel om, at der er for meget fugt i din indeluft.
Vinduesrammen har ikke godt af at være fugtig, da det kan medføre skimmelsvamp. Så er der ofte kondens på ruderne, bør du gøre noget ved det. Som en her og nu afhjælpning vil det være en god ide at have en tør klud liggende, så man kan tørre fugt væk fra rammen om morgenen eller hvornår der opstår meget fugt.
Kondens kan både skyldes vores adfærd i boligen og have byggetekniske årsager:
- Kondens på den nederste del af den indvendige side af en termorude eller en energirude skyldes ofte, at der er for fugtigt inde i boligen. Det kan også skyldes en dårligt isolerende rude, eller at rammen eller karmen i vinduet isolerer dårligt. Omvendt kan du også opleve kondens, hvis du har skiftet til nye energivenlige vinduer, som følge af, at dit hus er blevet tættere.
- Kommer der kondens mellem termo- eller energirudens glaslag, er ruden punkteret dvs., der er en utæthed et sted, som gør, at der kan komme fugtig luft ind imellem ruderne, hvormed kondensen opstår. Efter noget tid vil man se det som en mælkehvid belægning imellem glassene.
- Kuldebroer ved afstandsprofilerne, dvs. de profiler, der er mellem glassene i ruderne kan også være årsag til kondens. Afstandsprofiler var tidligere lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som har en høj varmeledningsevne og dermed gør ruden i vinduet koldt. I dag bliver mange afstandsprofiler lavet af butylgummi eller diverse kompositmaterialer, som har en lav varmeledningsevne.
Hvordan forhindrer du, at der opstår kondens på ruderne?
Hvis du har gamle termoruder, kan det være en god idé at udskifte dem med nye og mere energivenlige ruder såkaldte energiruder. Du kan få en glarmester til at udføre arbejdet – udskiftning af ruderer nemt og billigt, så det er ikke et typisk gør det selv-arbejde.
Hvis en rude er punkteret skal den udskiftes. Det kan ikke anbefales selv at skifte ruder. Foto: Torben Klint
Er ruden punkteret, er der ikke andet at gøre end at udskifte den. En punkteret rude vil blive mat og uklar med tiden, da den fugtige luft, der kommer ind imellem glaslagene, afgiver salte, som gør ruden mat.
Hvis kondens skyldes, at der er for fugtigt i rummet, skal der luftes godt ud. Det anbefales i det hele taget, at du lufter ud med gennemtræk i 5-10 min. mindst 3 gange om dagen. Oftere på dage, hvor hele familien er hjemme. Gør det evt. på faste tidspunkter, så det bliver en vane for dig. Især i soveværelset er det vigtig at lufte ud, da mennesket afgiver fugt svarende til ca. 1 liter vand i løbet af natten.
Utætte fuger om vinduerne
De udvendige fuger om vinduerne kan være udført af enten mørtel, fugebånd eller fugemasse. Fugerne skal vedligeholdes, uanset hvilken type fuge der er anvendt.
Det er forskelligt, hvordan fugerne svigter og bliver utætte.
Mørtelfuger har en tendens til at revne eller slippe ved vinduets karm, fugebånd (ekspanderende, asfaltimprægneret skumbånd) kan med tiden blive stift og begynde at smuldre, og fugemasse kan miste elasticiteten og slippe karmtræet.
Når fugerne svigter, kan resultatet i værste fald forårsage fugtskader på de omkringliggende bygningsdele, hvilket kan føre til råd og svamp i selve vinduet. Er der ikke en tæt indvendig tæt fuge, vil der kunne oåpleves trækgener inde i huset.
Stop indbrud før det sker
Mange indbrud sker gennem vinduerne. Har du husket at indbrudssikre dine? Besøg botrygt.dk – vores kampagneside for indbrudssikring.
Tjek jævnligt vinduernes fuger for om de revner, smuldrer eller mister elasticiteten. Foto: Torben klint
Opskriften på den bedste fuge til vinduer
De bedste fuger består af en fuge af fugemasse indvendigt, som er luft- og diffusionstæt, og en mørtelfuge eller et fugebånd udvendigt, som er diffusionsåbent.
Det er bedst at bruge en mørtelfuge, da den har længst holdbarhed og ikke kræver så meget vedligeholdelse. Mørtelfuger er mest oplagte til huse af mursten, hvor fugebånd er mest oplagte i træhuse.
Fine revner i overgangen mellem fugen og karmtræ og murværk bliver med tiden større og større, fordi vedhæftningen ødelægges pga. enten svind, sætning eller små bevægelser mellem vindue og murværk.
Er der tale om fugebånd, kan du enten udskifte dele af det eller det hele. Det vil dog være hensigtsmæssigt at skifte fugebåndet omkring hele vinduet, da det er nemmest og giver et ensartet udseende.
Er fugen udført af fugemasse, skal hele fugen omkring vinduet udskiftes. Du bør overveje at anvende mørtelfuge eller fugebånd i stedet for den helt tætte fugemasse. En tæt fugemasse, såvel ude og inde langs vinduet, kan føre til råd i træet i vinduet.
Vedligeholdelse af fuger om vinduer og døre er en del af det løbende vedligeholdelsesarbejde i din bolig, og det er derfor en god idé at gå alle fugerne ved vinduerne igennem med jævne mellemrum. Veludførte mørtelfuger kan ofte holde i mere end 50 år, elastiske fugematerialer holder ofte i mere end 20 år og den normale holdbarhed for fugebånd og -profiler er 20-30 år.
Udvendig nedbrydning af glaslister
Glaslisterne uden på vinduet er de lister, der holder ruden fast i rammen. De er som regel udført af henholdsvis træ, alu eller plast alt efter typen af vinduer. Især bundglaslisten bliver udsat for meget fugt og vil derfor i trævinduer med tiden blive nedbrudt af svamp og råd.
For at undgå, at glaslisterne bliver nedbrudt, skal de have træbeskyttelse ca. hvert 2.-3. år.
For at undgå vedligeholdelsesarbejde kan du overveje at udskifte træglaslisterne med lister udført i aluminium eller andet metal, som stort set er vedligeholdelsesfrie. De leder dog kulde og varme lidt for godt, så der skal tænkes over, hvordan de monteres mest hensigtsmæssigt, så der ikke kommer en kuldebro i bunden af ruden.
Defekte eller slidte beslag og lukkemekanismer
For at undgå, at beslag og lukkemekanismer bliver så nedslidte eller rustne, at de skal udskiftes, bør du en gang om året gennemgå dem.
Sørg for løbende at rense og smøre vinduernes hængsler. Foto: Torben Klint
Rens alle beslag og lukkemekanismer med vand tilsat universalrengøringsmiddel og tør grundigt efter med en tør klud.
Bevægelige dele af rent metal har godt af at blive smurt ind i en syrefri olie, mens bevægelige dele bestående af metal og kunststof bør smøres med stearin eller med specielle smøremidler beregnet til metal og kunststof.
En sådan årlig gennemgang af vinduernes beslag, gør, at de vil kunne holde i lige så mange år som selve vinduet.
Vinduets opbygning
Det konstruerede vindue på tegningen skal vise de forskellige elementer, som et vindue kan bestå af. Vinduet er monteret i en ydervæg af mursten. Klik på de enkelte punkter i grafikken for at læse mere.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
