Hvor meget vil fjernvarmepriserne stige i 2023?

Fjernvarmepriserne er lige som mange andre varmepriser på vej op. Det viser en undersøgelse, som Dansk Fjernvarme lavede i september 2022.

237 ud af landets 357 fjernvarmeselsskaber har svaret på, hvordan deres fjernvarmepriser vil være 1. januar 2023 i forhold til priserne i august 2022.

Samlet forventer fjernvarmeselskaberne at hæve fjernvarmepriserne med 13,9 procent, så det i gennemsnitsnit vil koste 15.566 kr. at varme et standardhus op.

Der er dog stor forskel på de enkelte fjernvarmeselskaber. 106 af de 237 selskaber vil hæve prisen med mere end 10 procent - og 29 siger, at gennemsnitsprisen vil komme over 26.000 kr. om året.

131 fjernvarmeselskaber, der repræsenteret 75 procent af fjernvarmekunderne, vil enten sænke prisen, holde den i ro eller varsler en stigning på op til 10 procent.

Fjernvarmepriserne kan dog ændre sig i 2023, hvis gas- og elpriserne ændrer sig, da priserne er baseret på priserne i september 2022, hvor priserne på gas og el var langt højere, end de er i vinteren 2023.

Fjernvarmepriserne er faldet gennem en årrække, men nu stiger priserne for fjernvarme.

Det viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistisk for august 2022, der er baseret på fjernvarmeselskabernes anmeldelser til Forsyningstilsynet.

Siden prisstatistikken blev lavet, kan der være kommet nye fjernvarmepriser - flere fjernvarmeselskaber tidligere varslet stigende priser i januar 2023.

Fjernvarmepriser stiger med 6,3 procent

På landsplan er det blevet dyrere at varme sin bolig op med fjernvarme, viser prisstatistikken. For et hus med et gennemsnitsligt varmeforbrug er fjernvarmepriserne steget med 6,3 procent på et år fra august 2021 til august 2022.

Der kan dog være store forskelle fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. Se priserne og prisudviklingen for de knap 400 danske fjernvarmeværker i tabellen længere nede i artiklen.

Flere fjernvarmeselskaber har hævet priserne

267 fjernvarmeselskaber har hævet fjernvarmeprisen det seneste år, mens 69 fjernvarmeværker har sænket priserne.

Morsø Varme har hævet priserne mest med en stigning på 233 procent. Otte fjernvarmeselskaber har hævet priserne med mere end 100 procent – Jægerspris Kraftvarme, Engholm Varmecentral, Farum Fjernvarme, Durup Fjernvarme, Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk, Ringkøbing Fjernvarmeværk, Viborg Varme og Løgstrup Varmeværk.

Gennemsnitsprisen for fjernvarme i 2022 er 13.547 kroner

I gennemsnit betaler ejerne af et standardhus  med et gennemsnitligt forbrug 13.547 kr. om året i august 2022. Fjernvarmepriserne var lavest i august 2018 med 12.164 kr.

Selv om priserne er steget, er fjernvarme generelt stadig den billigste opvarmningsform, hvis man tager udgangspunkt i priserne inklusive afskrivning, service og rente.

- Da fjernvarme er en god og konstant opvarmningsform, er det godt, at gennemsnitsprisen holdes i det lave leje. Og da fjernvarmen stadig bliver grønnere og grønnere, så bidrager denne energiform også til målsætningen om mindre afbrænding af fossile brændstoffer, siger fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson.

Derfor er der forskel på fjernvarmepriserne

Det er typisk i landdistrikterne, at fjernvarmen er dyrest, og det er der ifølge Forsyningstilsynet flere årsager til.

Nogle forsyninger har et stort varmetab i deres ledningsnet, og mellem leverandørerne kan der være væsentlig forskel på produktionsomkostningerne, der afhænger af fx virksomhedens anlæg og brændselstype. Samtidig er der længere mellem kunderne i landdistrikterne end i byerne.

Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, supplerer:

- Når prisen på fjernvarme et sted kan være lavere end et andet, så skyldes det først og fremmest, at de har haft forskelligt økonomisk udgangspunkt, har haft forskellige muligheder for afskrivninger og forskellige muligheder for brændsler til deres varmeproduktion. Et selskab kan måske have haft mulighed for at investere i et solvarmeanlæg, et andet selskab har måske mange kunder i etageejendomme og så videre. Det er alt sammen noget, der er med til at give forskellige priser.

Her er Danmarks dyreste og billigste fjernvarmepriser

Flere af de fjernvarmeværker, der har haft de største prisstigninger, er også dem, der har landets højeste varmepriser i august 2022.

Morsø Varme topper listen over de dyreste fjernvarmeværker – her skal ejeren af et standardhus betale 45.000 kr. om året, mens fjernvarmeprisen i Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker, Durup Fjernvarme og Engholm Varmecentral følger efter med en årlig pris på henholdsvis 40.000, 39.000 og 38.000 kr.

Det er langt billigere at få leveret fjernvarme hos Danmarks billigste fjernvarmeværk, Hvide Sande Fjernvarme, hvor fjernvarmeprisen for et gennemsnitligt hus runder 4.000 kr.

Prisforskellen på at få leveret varme til samme hustype fra Danmarks dyreste og billigste fjernvarmeselskab er således 41.000 kr.

I alt 14 varmeselskaber har priser under 10.000 kr.

Her er de dyreste og billigste fjernvarmepriser for lejligheder

Der er også stor forskel på, hvad det koster at opvarme en standard lejlighed på 75 m2 med fjernvarme. Her er det også Morsø Varme, der fører an med en pris på knap. 37.000 kr. om året, mens Durup Fjernvarme og Engholm Varmecentral har årlige priser på 31.000 og 30.000 kr.

Hvide Sande Fjernvarme har også de laveste fjernvarmepriser for lejlighedsbeboere. I snit skal de af med 3.100 kr. om året. Filskov Energiselskab, Verdo Varme, Grenå Varmeværk. Mariager Fjernvarme og GEV Varme har priser på mellem 5.000 og 9.000 kr. om året.

Se liste over fjernvarmepriserne i august 2022 og sammenlign

I tabellen herunder kan du se fjernvarmepriserne for dit varmeværk. Du kan finde dit fjernvarmeværk ved at bruge søgefunktionen.

Du kan sortere de forskellige kolonner, så du fx kan se, hvilke varmeselskaber der har de dyreste og billigste priser. Klik på overskriften på kolonnen en eller to gange for at sortere.

Fjernelse af grundbeløb gjorde fjernvarmen dyrere

Nogle af den senere tids prisstigninger skyldes, at et tilskud – det såkaldte grundbeløb – fra staten til fjernvarmeværkerne forsvandt ved indgangen til 2019.

Tilskuddet var et tidsbegrænset grundbeløb, der blev indført i 2004 i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet, og det kunne ikke forlænges på grund af EU’s nye statsstøtteregler. Størstedelen af de selskaber, der blev ramt, leverer varme til landdistrikterne.

Da tilskuddet forsvandt, hævede de 170 fjernvarmeværker, der havde modtaget det, priserne med 13,9 procent.