Hvor meget vil fjernvarmepriserne stige i 2023?

Fjernvarmepriserne er lige som mange andre varmepriser på vej op. Det viser en undersøgelse, som Dansk Fjernvarme har lavet.

237 ud af landets 357 fjernvarmeselsskaber har svaret på, hvordan deres fjernvarmepriser vil være 1. januar 2023 i forhold til priserne i august 2022.

Samlet forventer fjernvarmeselskaberne at hæve fjernvarmepriserne med 13,9 procent, så det i gennemsnitsnit vil koste 15.566 kr. at varme et standardhus op.

Der er dog stor forskel på de enkelte fjernvarmeselskaber. 106 af de 237 selskaber vil hæve prisen med mere end 10 procent - og 29 siger, at gennemsnitsprisen vil komme over 26.000 kr. om året.

131 fjernvarmeselskaber, der repræsenteret 75 procent af fjernvarmekunderne, vil enten sænke prisen, holde den i ro eller varsler en stigning på op til 10 procent.

Fjernvarmepriserne kan dog ændre sig i 2023, hvis gas- og elpriserne ændrer sig, da priserne er baseret på de nuværende priser.

Efter længere tids fald i fjernvarmepriserne, stiger priserne for fjernvarme.

Det viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistisk for januar 2022, der er baseret på fjernvarmeselskabernes anmeldelser til Forsyningstilsynet.

Siden prisstatistikken blev lavet, har der dog været store stigninger i energipriserne, bl.a. på grund af krigen i Ukraine. Derfor kan flere fjernvarmeværker have ændret priserne eller varslet stigende eller faldende priser. I Hillerød sættes fjernvarmepriserne fx op med 68 procent fra 1. oktober 2022, mens fjernvarmeprisen nedsættes med 20 procent i Randers fra 1. maj og resten af 2022 - prisen hæves dog igen med mere end nedsættelsen fra 1. januar 2023.

Fjernvarmepriser stiger med 1,5 procent

På landsplan er det blevet en anelse dyrere at varme sin bolig op med fjernvarme, viser prisstatistikken. For et hus med et gennemsnitsligt varmeforbrug er fjernvarmepriserne steget med 1,5 procent på et år fra januar 2021 til januar 2022.

Der kan dog være store forskelle fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. Se priserne og prisudviklingen for dit fjernvarmeværk længere nede i artiklen,

- Det er positivt, at den gennemsnitlige prisstigning er så relativt beskeden på trods af voldsomme prisstigninger på gas og el. At den gennemsnitlige vægtede varmepris ikke er steget mere viser, at langt de fleste fjernvarmekunder er gået fri af prisstigninger indtil nu, siger Katarina Siebuhr Kristiansen, økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme.

Flere fjernvarmeselskaber har hævet priserne

162 fjernvarmeselskaber har hævet fjernvarmeprisen det seneste år, mens 112 fjernvarmeværker har sænket priserne.

Gennemsnitsprisen for fjernvarme i 2022 er 13.041 kroner

I gennemsnit betaler ejerne af et standardhus  med et gennemsnitligt forbrug 13.041 kr. om året i januar 2022. Fjernvarmepriserne var lavest i august 2018 med 12.164 kr.

- Da fjernvarme er en god og konstant opvarmningsform, er det godt, at prisen holdes i det lave leje. Og da fjernvarmen stadig bliver grønnere og grønnere, så bidrager denne energiform også til målsætningen om mindre afbrænding af fossile brændstoffer, siger fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson.

Her er Danmarks dyreste og billigste fjernvarmepriser

Slagslunde Fjernvarme har de dyreste fjernvarmepriser I januar 2022 – her skal ejeren af et standardhus betale 35.847 kr. om året, mens fjernvarmeprisen i Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker, Morsø Varme og Durup Fjernvarme følger efter med en årlig pris på henholdsvis 31.569, 25.743 og 25.243 kr.

Det er noget billigere at få fjernvarme hos Danmarks billigste fjernvarmeværk, Harboøre Varmeværk, hvor fjernvarmeprisen for et gennemsnitligt hus som det eneste er under 8.000 kr. 7 varmeselskaber har priser mellem 8.000 og 9.000 kr.

Prisforskellen på at få leveret varme til samme hustype fra Danmarks dyreste og billigste fjernvarmeselskab er således 28.144 kr.

35 fjernvarmeselskaber har priser over 20.000 kr., mens 17 fjernvarmeselskaber har priser under 10.000 kr.

Her er de dyreste og billigste fjernvarmepriser for lejligheder

Der er også stor forskel på, hvad det koster at opvarme en standard lejlighed på 75 m2 med fjernvarme. Her er det også Slagslunde Fjernvarme og Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker, der fører an med priser på henholdsvis 28.488 og 24.425 kr. om året, mens Voerså Kraftvarmeværk, Morsø Varme, Fur Kraftvarmeværk og SSF Energiselskab (Snertinge, Særslev, Føllenslev) alle har gennemsnitspriser på over 20.000 kr. om året.

Lejlighedsbeboere, der får leveret fjernvarme fra Harboøre Varmeværk, skal betale mindst. I snit skal de af med 5.925 kr. om året. 5 varmeværker har priser på mellem 6.000 og 7.000 kr. om året.

Derfor er der forskel på fjernvarmepriserne

Det er typisk i landdistrikterne, at fjernvarmen er dyrest, og det er der ifølge Forsyningstilsynet flere årsager til.

Nogle forsyninger har et stort varmetab i deres ledningsnet, og mellem leverandørerne kan der være væsentlig forskel på produktionsomkostningerne, der afhænger af fx virksomhedens anlæg og brændselstype. Samtidig er der længere mellem kunderne i landdistrikterne end i byerne.

Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, supplerer:

- Når prisen på fjernvarme et sted kan være lavere end et andet, så skyldes det først og fremmest, at de har haft forskelligt økonomisk udgangspunkt, har haft forskellige muligheder for afskrivninger og forskellige muligheder for brændsler til deres varmeproduktion. Et selskab kan måske have haft mulighed for at investere i et solvarmeanlæg, et andet selskab har måske mange kunder i etageejendomme og så videre. Det er alt sammen noget, der er med til at give forskellige priser.

Se liste over fjernvarmepriserne i januar 2022 og sammenlign

Hvis du har fjernvarme, og ved, hvem der leverer din varme, kan du søge i tabellen nedenfor – enten på postnummer eller forsyningsselskabets navn. Dermed kan du se priserne i januar 2022, og om din fjernvarmeleverandør hæver, sænker eller fastholder prisen i forhold til priserne fra januar 2021.

Du kan sortere i de forskellige kolonner ved at trykke på overskrifterne.

Fjernelse af grundbeløb gjorde fjernvarmen dyrere

Nogle af den senere tids prisstigninger skyldes, at et tilskud – det såkaldte grundbeløb – fra staten til fjernvarmeværkerne forsvandt ved indgangen til 2019.

Tilskuddet var et tidsbegrænset grundbeløb, der blev indført i 2004 i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet, og det kunne ikke forlænges på grund af EU’s nye statsstøtteregler. Størstedelen af de selskaber, der blev ramt, leverer varme til landdistrikterne.

Da tilskuddet forsvandt, hævede de 170 fjernvarmeværker, der havde modtaget det, priserne med 13,9 procent.