Er vi egentlig blevet bedre til at bo bæredygtigt?

Flere træffer bæredygtige valg i boligen

Og hvordan går det så egentlig med at bo mere bæredygtigt?

Her kommer så de gode nyheder. For selvom der skal mere til, før vi kan bremse den globale opvarmning, så er der sket en ret markant fremgang.

70 procent af danskerne har inden for det seneste år foretaget bæredygtige ændringer i boligen. Det viser en stor undersøgelse af danskernes adfærd, interesse og viden om bæredygtighed i boligen, som Kantar har gennemført for Videncentret Bolius i 2021 og igen i januar 2023.

Tallet dækker over, at der er nogle områder, hvor der har været en stor fremgang, og så er der områder, som står lidt stille. De tre områder, hvor flest har ændret adfærd i en mere bæredygtig retning, er el- og varmeforbrug (79 procent), vandforbrug (70 procent) og energikilde (35 procent).

Hold fast i de gode vaner

Det er helt naturligt, at vi ændrer adfærd, når vi kan mærke det på pengepungen.

– Vi ser en stærk motivation for at gøre noget og nedbringe energiforbruget, når man kan mærke, at det bliver rigtig dyrt her og nu. Der er andre aspekter af bæredygtighed, hvor det er mere diffust og kan være svært som helt almindelig dansker at gennemskue, hvilken effekt det giver, hvis jeg sparer på CO₂-udledningen, siger Kristine Virén.

Det er vigtigt at holde fast i de gode vaner og fortsat spare på forbruget af el og varme, selvom priserne falder.

– Klimakrisen er ikke væk, heller ikke når og hvis energiforsyningskrisen er ovre, siger Kristine Virén.

Skal være nemt, praktisk og attraktivt

At bo mere bæredygtigt handler om mange aspekter af hverdagen i boligen. Når vi renoverer i stedet for at rive ned og bygge nyt, fylder boligen med genbrugsmøbler, vælger at bygge en ny terrasse af træ i stedet for beton, sorterer vores affald, sparer på strømmen, bevarer det solide køkken et par år længere, udskifter det gamle gasfyr med en varmepumpe, låner en vinkelsliber af naboen i stedet for at købe vores egen, lader græsset gro og skaber bedre plads til mere biodiversitet i haven – alt sammen er med til at bevæge os i en mere bæredygtig retning. 

Vi skal skære ned på vores forbrug, da det koster ressourcer og belaster klimaet, hver eneste gang der bliver produceret nye ting, som også skal fragtes fra fabrik til butik og senere til vores hjem. Hos Forbrugerrådet Tænk er der heller ingen tvivl om, at der er en stigende interesse for at træffe de bæredygtige valg. 

– Helt generelt handler det om, at vi som forbrugere helst vil have god samvittighed. Det er vigtigt for os, at varerne er produceret ansvarligt. Men det skal også være nemt, praktisk og attraktivt at træffe det mere ansvarlige eller mere bæredygtige valg, forklarer Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk. 

Hun peger på, at der i forbindelse med energikrisen dukkede en lang række apps og hjemmesider op, hvor du nemt kunne få overblik over, hvornår strømmen er billigst, og hvordan dit forbrug udvikler sig. Det hjalp os med at flytte og nedsætte strømforbruget. 

Boom i greenwashing

Men det er ikke altid let at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. 

– Vi har set et boom inden for green­washing, der er vildledende grøn markedsføring, hvor virksomheder blandt andet kalder deres produkter for bæredygtige. Men når der er greenwashing, hvor alt bare er bæredygtigt på den ene, anden eller tredje måde, så bliver begrebet udvandet, og det bliver mindre vigtigt for forbrugeren, hvad du køber, påpeger hun. 

Greenwashing, hvor virksomheder hævder, at deres produkter er bæredygtige, uden at der er dokumentation for det, har fået stigende opmærksomhed, blandt andet fra Forbrugerombudsmanden, som det seneste år har slået fast, at en række virksomheder vildleder forbrugerne, når de hævder, at alt lige fra byggerier til benzin og biler, legetøj, tøj og skuresvampe er bæredygtigt. 

For at gøre det nemmere for forbrugerne bør kravene til produkterne hæves, så de er produceret så miljø- og klimavenligt som muligt, og vi ikke skal tænke for meget over produktionen af dem. Og så skal der være en god, enkel, retvisende og troværdig information på produkterne, påpeger Vibeke Myrtue Jensen.  

– Der er få forbrugere, der er så dedikerede, at de gør noget kun i klimaets eller miljøets tegn. Vi forbruger langt hen ad vejen for at få vores hverdag til at hænge sammen. Derfor gælder det om, at vores almindelige forbrug skal have så lav en belastning som muligt i et miljø-, social- og klimaperspektiv, siger hun. 

Negative og positive tendenser

Den globale opvarmning skyldes først og fremmest udledningen af drivhusgasser. Koncentrationen af CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren er på det højeste niveau i to millioner år, fastslår FN’s klimapanel. 

Om vi reelt lever mere eller mindre bæredygtigt, kan være svært at finde et endeligt facit på. Ser vi alene på klimaaftrykket, går det den forkerte vej, men der er alligevel positive tendenser. 

– Selvom det går den forkerte vej med klimaaftrykket fra vores forbrug, så ser vi nogle tendenser rundtomkring i landet til, at danskere begynder at tage ansvar for de klimaaftryk og de miljøbelastninger, som vores livsførelse fører til, fortæller Morten Friis, der er konsulent hos Deltager-Danmark, en erhvervsdrivende fond, der har fokus på fællesskaber omkring bæredygtighed. 

Fra fodaftryk til håndaftryk

Han peger på bevægelsen Grønne Nabofællesskaber som et eksempel. Det startede som en enkelt facebookgruppe under coronanedlukningen, men i dag er der Grønne Nabofællesskaber i de fleste kommuner, hvor lokale borgere kan samles og sammen skabe flere vilde haver, mere bytteøkonomi eller andre former for grøn omstilling. 

– Vi taler meget om vores fodaftryk, altså det negative aftryk, vi sætter i verden på klimaet og naturen, vi lever i. Men der er et overset potentiale i at se mere på det, som vi kalder vores klimahåndaftryk. Det er den positive forskel, som vi kan skabe, når vi handler sammen med andre mennesker i de fællesskaber, som vi er en del af. På vores arbejdsplads. I vores nabolag, vejlav eller boligforening, siger Morten Friis. 

Er det dyrere at være bæredygtig?

Også på samfundsplan er der skridt i den rigtige retning. Der bliver eksperimenteret med lagring af CO₂ i undergrunden, der kommer mere vedvarende energi, og fjernvarmen vil de kommende år blive udrullet til hundredtusindevis af husejere, der kan nedlægge gamle gasfyr eller oliefyr. 

Alt dette skal være med til at sænke den store, fælles CO₂-udledning. Når vi rykker hjem i de danske stuer og ser nærmere på, hvordan vi hver især kan bo mere bæredygtigt, er der forskellige forhold, der afholder os. 

Den største barriere er, at bæredygtige tiltag er for dyre, mener 29 procent ifølge undersøgelsen fra Kantar. Herefter følger, at 27 procent mener, at det ikke hjælper noget. På tredjepladsen over barrierer er bekvemmelighed – 20 procent ønsker ikke besværet med at handle mere bæredygtigt. 

– Hvis man står over for et byggeprojekt, har vi længe været vant til at vælge den samme type materialer, som vi plejer. Det nye er, at vi skal til at overveje, om det er muligt at vælge et materiale med et lavere klimaaftryk, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. 

Er bæredygtige valg dyrere?

Og selvom næsten hver tredje ser prisen som den største barriere, er det bæredygtige valg ikke altid dyrere. 

– Det kræver bedre planlægning, og det kræver, at man undersøger, hvilke materialer der er egnet til ens byggeprojekt. Og så viser det sig ofte, at der er en lang række byggematerialer, hvor det ikke er dyrere at bygge mere bæredygtigt, siger Henrik Bisp. 

Selvom FN’s klimapanel netop har konkluderet, at vi er nødt til at gøre noget drastisk for at stoppe belastningen af klimaet, er det heller ikke meningen, at vi skal blive bange for at leve vores liv, fordi alt forbrug belaster klimaet. 

– Generelt skal vi forbruge mindre og købe færre ting. Men vi skal også investere i fremtiden. Vi skal vedligeholde vores bolig, så de forskellige bygningsdele har en længere levetid. Og vi skal investere i grønnere energikilder, for selvom det også belaster klimaet at producere solceller eller en varmepumpe, så er det nødvendigt for at udskifte de fossile energikilder som olie- eller gasfyr, siger Henrik Bisp. 

Små skridt nytter også

Derudover har selv de små vaner også en betydning. 

 – Energikrisen har vist os, at vi godt kan ændre vores adfærd og forbruge mindre. Det kan godt være, at du kun sparer 2 kWh om ugen, men hvis du gør det hver uge, og hvis alle gør det, så føles det måske som et lille skridt, men det er alt sammen et skridt i en bedre retning, siger Henrik Bisp. 

Det kan altså godt være, at der både er tegn på, at vi er blevet bedre til at bo mere bæredygtigt, og tegn på, at det slet ikke er nok til at bremse udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser, der er med til at forandre klimaet. Men det korte af det lange er, at vi hver eneste dag er med til at træffe valg, der kan bevæge vores verden i en mere bæredygtig retning. Vi kan alle sammen gøre en forskel hjemme i vores bolig.