Hvor meget fylder et par børneværelser, stue, køkken, soveværelse, bad og toilet? For 60 år siden var svaret 113 kvadratmeter, som var den gennemsnitlige størrelse på nybyggede parcelhuse i 1959.

Men gennem årene er de nye, danske huse blevet større og større, og i 2019 var den gennemsnitlige størrelse oppe på 210 kvadratmeter. Det svarer til en stigning på 86 procent.

I samme periode er den gennemsnitlige størrelse på et nybygget række-, kæde- eller dobbelthus steget med 19 procent fra 93 kvadratmeter i 1959 til 111 kvadratmeter i 2019.

Større stuer, større værelser og flere badeværelser

Det hænger bl.a. sammen med voksende velstand, forklarer Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet.

- Gennem hele det 20. århundrede er enfamiliehuse vokset og vokset. Der kom flere og flere velstandsgoder. Der bliver ikke bare større stuer og større værelser, men der kommer også flere toiletter og badeværelser, siger Claus Bech-Danielsen og uddyber:

- Gæstetoiletter kom ind sidst i 1960'erne, og i løbet af 1970'erne voksede køkkenalrummet frem som det centrale, store rum, forklarer Claus Bech-Danielsen og peger på, at et andet eksempel på en velstandsgode er sauna, som nogle huse begynder at få i slutningen af 1960'erne, men som senere bliver nedlagt igen.

Derfor er danske huse blevet større

Tilbage i 1950'erne blev der stadig bygget statslånshuse, hvor der var restriktioner på bl.a. husets størrelse.

Men ordningen ophørte i 1958, og i 1960'erne og 1970'erne blev der bygget hundredtusindvis af nye parcelhuse. Ny byggeteknik og præfabrikerede elementer var blandt årsagerne til, at byggeriet blev hurtigere og billigere - og som regel også større.

- Husene blev bygget til, at der kunne bo en familie. Der skulle være et soveværelse og plads til to børn, som fik deres eget værelse, der til at starte med var et lille kammer, hvor børnene kunne sove, men som med tiden blev større og større, siger Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius.

En grænse for husstørrelsen

Selvom der er blevet god plads til børnefamilierne i de store, nybyggede typehuse, er udviklingen ikke kun positiv, mener Pernille Hjorth, sekretariatsleder hos Danske BoligArkitekter.

- Det er ærgerligt, at der er så stort fokus på størrelsen. Fok tror ikke, de kan få hverdagen til at fungere på 160 kvadratmeter. Men det kan de. For det handler ikke kun om antallet af kvadratmeter, men også om kvaliteten af de kvadratmeter, du bygger. Og bygger du lidt mindre, får du nemmere råd til arkitekten og de personlige løsninger, siger Pernille Hjorth.

Men bliver husene så ved med at vokse, så de i gennemsnit er 250 kvadratmeter, når vi bygger nyt om 50 år? Nej, lyder svaret fra Steffen Baungaard, der er adm. direktør i Huscompagniet, som sidste år byggede 1.500 nye huse.

- Der er selvfølgelig en tendens, hvor der nogle steder bliver bygget til sammenbragte familier. Og det kan da godt være, at der kommer et par kvadratmeter til, men generelt tror jeg ikke, at husene bliver meget større, siger Steffen Baungaard.

Hvilke rum og værelser er der i et typisk hus?

I dag er der typisk følgende i et nybygget hus: 

  • Stort køkkenalrum
  • To børneværelser
  • Ekstra børneværelse eller kontor
  • Soveværelse
  • Opholdsstue
  • To badeværelser
  • Bryggers
  • Evt. walk in closet

Byggegrunde bestemmer størrelsen

Størrelsen på et nyt hus kommer nemlig også an på størrelsen af grunden, det skal bygges på. Nogle huse bliver bygget på grunde, hvor et gammelt hus bliver revet ned. I andre tilfælde bliver de bygget på nyudstykkede grunde.

I parcelhuskvarterer er bebyggelsesprocenten ofte 30 procent af grunden, og derfor er der grænser for, hvor stort du må bygge.

Så mange huse blev der bygget

Parcelhuse, fritliggende enfamiliehuse

Kilde: Danmarks Statistik, BYGV05A

År Antal

 

1950-1959 62.798

 

1960-1969 175.905

 

1970-1979 250.321

 

1980-1989 77.911

 

1990-1999 39.363

 

2000-2009 70.251

 

2010-2019 47.788

 

Række-, kæde-, dobbelthuse

Kilde: Danmarks Statistik, BYGV05A

År Antal

 

1950-1959 17.918

 

1960-1969 24.862

 

1970-1979 53.025

 

1980-1989 98.977

 

1990-1999 48.200

 

2000-2009 58.786

 

2010-2019 33.012

 

- Man kan også vende den om og spørge, hvilken størrelse grunde kommunerne har tænkt sig at lægge ud i lokalplanen. Det giver nogle begrænsninger sammen med geometrien på grunden, lysindfald, højdegrænseplan og lignende, siger Steffen Baungaard.

Køkken blev til køkkenalrum

Husenes voksende størrelse skyldes dels, at planløsningen i husene ændrede sig:

- I 1960'erne havde man det lukkede køkken, men det voksede efterhånden, og spisepladsen blev større og større. På et tidspunkt opdagede man, at det egentlig var mærkeligt, at man havde et køkken med en spiseplads lige ved siden af spisestuen med et spisebord, og så væltede man væggen og gjorde det til et åbent køkkenalrum, fortæller Claus Bech-Danielsen.

Og køkkenalrummet er ikke gået af mode endnu.

- Hvor stuen for 20 år siden spillede en afgørende rolle, er husets samlingspunkt i dag køkkenalrummet, og det har været et meget centralt opholdsrum gennem længere tid, fortæller Morten Bertelsen, salgschef hos Lind & Risør, der er en af landets tre største typehusproducenter.

Walk-in closets i mange nye huse

Mange vælger i dag et tredje børneværelse eller kontor, når de bygger nyt. Men selvom de er blevet større, ligner parcelhusene i dag på mange måder de parcelhuse, der blev bygget for 60 år siden.

- Nu er det ikke fordi, der er paladsrevolutioner i den måde, vi bor på. Men hvis der endelig skulle være noget ekstra, der er kommet ind, så er det walk in closets. Mange af de huse, vi bygger, har sådan et skab, du kan gå ind i, siger Steffen Baungaard fra Huscompagniet.