Når vi bygger om eller renoverer vores boliger, har vi ofte fokus på det, vi mangler her og nu. Men det mest bæredygtige valg er sjældent det hurtigste eller billigste – det er det, der holder i længden, kræver mindst muligt vedligehold og bevarer husets kvaliteter.
Måske kan de gamle vinduer reddes, måske skal du tænke i færre kvadratmeter frem for flere, eller måske skal du vælge materialer, der patinerer smukt og kan genbruges i fremtiden. At bygge med omtanke for bæredygtighed er ikke et spørgsmål om at gøre alting rigtigt – men om at træffe klogere valg, dér hvor du kan.
– Det er ikke perfektion, det handler om, men bevidsthed. Når vi bygger med omtanke for både klima, funktion og æstetik, gør vi boligen mere holdbar – i alle betydninger, siger Nanna Dyrup Svane, fagekspert i bæredygtigt byggeri hos Videncentret Bolius.
Har du renoveret med omtanke for klima og boligkvalitet?
Så kan du indstille din bolig til den nye pris Bevar Boligen. Prisen skal hædre boligejere og arkitekter, som sammen har gennemført renoveringer og ombygninger med fokus på bæredygtige løsninger. Du kan indstille dit boligprojekt til og med den 15. juni. Bevar Boligen uddeles af organisationen Danske BoligArkitekter i samarbejde med den filantropiske indsats Bevar Mere, som Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Lands byggefonden og Dreyers Fond står bag. Indstil, og læs mere om prisen på bevarboligen.dk.
Nanna har mere end 13 års erfaring med rådgivning om bæredygtighed og bygningsfysik og har blandt andet beskæftiget sig med bygningsrenoveringer, materialevalg og fremtidens behov for biobaserede byggematerialer.
I denne artikel guider hun dig gennem fem områder, hvor du som boligejer har reel indflydelse. Med lidt omtanke kan du mindske din boligs klimaaftryk – og samtidig skabe et hjem, der er rart at bo i, nu og mange år frem.
Ved at istandsætte originale vinduer og supplere med forsatsvinduer med energiglas kan man bevare husets arkitektoniske udtryk og samtidig forbedre både indeklima og energiforbrug. De klassiske palævinduer med hjørnebeslag og kittede ruder er kendetegnende for mange ældre boliger og bidrager med karakter og historie. Villaen her er renoveret af arkitekt Thomas Hjort fra M4 Arkitekter. Foto: Christina Kayser Onsgaard
1. Bevar – fremfor at udskifte
Mange ældre boliger rummer solide byggematerialer og arkitektoniske kvaliteter, der fremfor at blive revet ned og kasseret, fortjener at blive tænkt med, når du bygger om og renoverer boligen.
Gamle vinduer er et godt eksempel på en bygningsdel, der ofte kan renoveres og bevares. Vinduerne er typisk fremstillet af kernetræ i en kvalitet, man sjældent finder i dag. Alligevel ender mange gamle vinduer som byggeaffald i en container.
– Ofte har gamle vinduer, døre eller murværk en kvalitet og karakter, man ikke bare kan erstatte. Når vi bevarer i stedet for at smide ud, skåner vi ikke kun kloden for CO2. Vi værner også om husets sjæl og historie. Det gælder både de synlige detaljer, vi straks ser værdien i – men i lige så høj grad også de mere anonyme byggematerialer, som måske ikke gør stort væsen af sig, men som stadig er solide og værd at passe på, siger Nanna Dyrup Svane.
Som boligejer er det dog ikke altid nemt at vurdere, hvad der har værdi og kan genbruges. Derfor kan det være en god idé at tage en arkitekt med på råd, før du går i gang med en større ombygning. Arkitekten kan gennemgå boligen med kritiske, men kærlige øjne, og hjælpe med at kortlægge alt det, der fortjener at blive bevaret, selv når det ikke umiddelbart ser ud af noget.
Sådan bevarer du ...
- De gamle vinduer
Istandsæt med ny kit, maling og friske tætningslister. Supplerer du med indvendige forsatsvinduer med energiglas, kan du både bevare husets oprindelige udtryk og reducere varmeforbruget. - Tegl fra taget
Rens dem og læg dem op igen. Mangler du enkelte sten, kan du supplere med brugte tegl fra tegldepoter, hvor du ofte kan finde en tilsvarende type med samme alder, farvetone og patina. - Køkkenet
Forny skabene med nye hængsler og skuffeløb. Renovér fronterne med en slibning eller en omlakering. Triste bordplader i sten og kompositmaterialer kan poleres op, og træbordplader kan blive som nye med en slibning og en oliebehandling. - Mursten fra nedrevne vægge
Genbrug stenene til nye skillevægge eller havemure. Hvis det gamle murværk er muret op med kalkmørtel, kan stenene som regel pilles ned og renses uden at tage skade. Mangler du sten, kan du finde brugte mursten med tilsvarende alder og udseende hos specialiserede genbrugsbyggemarkeder.
Krydsfiner er et træbaseret materiale, der både er prisvenligt, fornybart og kan bidrage med varme, karakter og arkitektonisk kvalitet, når det tænkes med fra begyndelsen. Her brugt konsekvent på vægge og døre i en ombygget lade af arkitekt Hanne Lind Bonderup. Foto: Andreas Mikkel Hansen.
2. Vælg materialer med lavt klimaaftryk
Renovering og ombygning er en god anledning til at genoverveje materialevalget. I stedet for automatisk at vælge konventionelle løsninger som beton, stål, fibergips og mineraluld, kan du vælge biobaserede alternativer, der både skåner klimaet og kan bidrage til et behageligt indeklima i boligen.
Biobaserede materialer som træ, hamp, ålegræs, halm, ler og træfiberisolering stammer fra planter, der optager CO2, mens de vokser. Når de anvendes i byggeriet – fx som isolering, facade eller tag – bindes kulstoffet i konstruktionen i mange år.
– På den måde fungerer materialerne som små CO2-lagre, der holder på kulstoffet i årtier. Det betyder, at vi udskyder udledningen og køber os vigtig tid til at omstille samfundet til en mere klimavenlig fremtid, forklarer Nanna Dyrup Svane og påpeger, at mange af de naturlige materialer har endnu en væsentlig fordel:
– Biobaserede byggematerialer kan optage og afgive fugt og derved bidrage til et naturligt reguleret indeklima – selvfølgelig forudsat, at de anvendes fugtteknisk korrekt i konstruktionen, siger hun.
Og som en ekstra gevinst er de biobaserede materialer ofte både smukke og rare at røre ved.
Her kan du bruge biobaserede byggematerialer
Facaden
- Træbeklædning af lærk, ceder eller varmebehandlet træ til ny klimaskærm eller æstetisk løft af en eksisterende facade.
- Facadeplader fremstillet af fx hør, hamp eller genbrugsmaterialer.
- CLT (krydslamineret træ) og krydsfinerplader – til de bærende konstruktioner og vægbeklædninger.
- Træfiberisolering både til facade og tag.
- Papirisolering til indblæsning i hulmure eller på loftet.
Taget
- Grøn sedumbeplantning på flade eller let skrånende tage er en løsning med minimal vedligeholdelse. Planterne absorberer regnvand, forlænger det underliggende tags levetid og skaber samtidig mulighed for et rigt dyreliv.
- Tagbelægning med små overlappende træstykker – såkaldte shingles – egner sig til mindre bygninger og tage med hældning. De patinerer smukt og kræver minimal vedligeholdelse.
- Træfiber som underisolering – giver dampspærrefri, åndbart lag under tegl eller andet tagmateriale.
- Biobaserede undertagsplader – lavet af cellulose eller træfibre, anvendes under tagdækning.
Indvendige byggeopgaver
- Indervægge i ler eller træfiberplader – regulerer fugt, giver godt indeklima og naturligt look.
- Gulvisolering med hamp eller træfiber fx til renovering af strøgulve.
- Biobaserede malingstyper – kalk- eller lerbaseret og fri for mikroplast og afgasning.
- Akustikplader i træuld, ålegræs, hamp eller kork til naturlig lydregulering.
Selv i små boliger med umulige vinkler er der potentiale for at skabe funktionelle og oplevelsesrige rum. Børneværelset her er en del af en større ombygning, hvor arkitekt Samuel Ringgaard Davey har vendt udfordringer til kreative løsninger. En gammel skorsten er omdannet til klatrevæg, og med skræddersyet inventar er der på trods af skråvæggen blevet plads til både en hyggelig soveplads og praktisk opbevaring. Foto: Andreas Mikkel Hansen
3. Brug kvadratmeterne klogt
Store huse fylder mere – både på grunden og i klimaregnskabet. Flere kvadratmeter betyder større ressourceforbrug til opførelse, højere varmeforbrug, mere vedligehold og ofte flere møbler og ting, der ligeledes belaster klimaet. I Danmark har vi en forkærlighed for plads. Vi bygger stort og bor på mange flere kvadratmeter sammenlignet med resten af Europa.
Men det gode boligliv kræver ikke nødvendigvis mange kvadratmeter. En gennemtænkt og måske arkitekttegnet bolig kan rumme langt mere livskvalitet end et stort hus med dårligt flow og døde kvadratmeter.
– Inden du bygger til, så kig på det, du allerede har. Måske kan en ny planløsning, en opdeling af stuen eller bedre udnyttelse af kælderen faktisk løse pladsproblemerne” siger Nanna Dyrup Svane.
Også små greb som fleksible møbler og multifunktionelle rum kan gøre en stor forskel.
Sådan udnytter du pladsen bedre
- Drop tilbygningen – optimer planløsningen først
Før du bygger til, så overvej om eksisterende rum kan opdeles, slås sammen eller ommøbleres, så de passer bedre til familiens behov. - Tænk i fleksibilitet og dobbeltfunktioner
Skal du ændre på vægge eller funktioner, så vælg løsninger, der kan tilpasses fremtidige behov – fx rum der kan skifte mellem soveværelse, kontor og gæsteværelse. - Udnyt spildplads og døde kvadratmeter
Når du alligevel skal renovere dine vægge eller lofter, så sørg for at der bliver bygget opbevaringsplads ind i skunke, under trapper eller i vægge. - Giv gangarealer en funktion
Brug ombygningen til at gøre et gangareal bredere, så det kan bruges aktivt – fx til opbevaring, siddeplads eller arbejdshjørne. - Udnyt rumhøjden
I boliger med højt til loftet eller loft til kip kan der ofte indrettes en hems med en ekstra soveplads.
Bindingsværk, stråtag og kalkede overflader er materialer, der har bevist deres holdbarhed gennem århundreder. I stedet for at udskifte har arkitekt Marie Fenger Ehlers restaureret dette landhus med respekt for dets oprindelige byggeteknik. Foto: Andreas Mikkel Hansen.
4. Byg langtidsholdbart og til fremtiden
Hvert år bliver mindst 1.100 boliger revet ned i Danmark – mange af dem i god byggeteknisk stand. Husene forsvinder, fordi de ikke længere opfattes som pæne, tidssvarende eller store nok. Når et ældre hus mister sin skønhed og æstetiske appel, taber det ofte også sin eksistensberettigelse.
Derfor er det vigtigt at tænke både teknisk og æstetisk holdbarhed ind, når du bygger om, bygger til eller bygger nyt. For det, der ældes dårligt, bliver sjældent bevaret – uanset hvor solidt det ellers er bygget.
Ifølge Nanna Dyrup Svane handler holdbarhed om meget mere end blot materialernes evne til at modstå vind og vejr:
– Holdbarhed handler også om økonomi, æstetik og levetid. Det, der virker billigt og nemt her og nu, kan i længden vise sig at blive en dyr løsning – både for boligejeren og for klimaet, siger hun.
Når du ser din bolig som en langsigtet investering, giver det derfor mening at vælge kvalitet – i både materialer, design og funktion. Det sparer dig for fremtidige udskiftninger og gør dit hjem værd at passe på.
Sådan bygger du langtidsholdbart
- Vælg materialer med lang holdbarhed. En arkitekt kan hjælpe med at finde de byggematerialer, der passer til huset, er langtidsholdbare og stadig er smukke om 30 år.
- Skab sammenhæng og helhed. Når arkitektur, proportioner og materialer spiller sammen, får boligen en æstetisk værdi, der gør den værd at bevare – også for fremtidige generationer
- Tænk fremtiden ind i dine valg. Fleksible løsninger, som nemt kan ændres, og robuste rum, der kan bruges til flere formål, gør boligen mere brugbar – og mere langtidsholdbar.
Dette hus af arkitekt Anders Brix er opført i træ med en bærende konstruktion af CLT-elementer og minimalt brug af beton og andre CO₂-tunge materialer. Det indbyggede snedkerkøkken er købt brugt gennem Den Blå Avis. Foto: Andreas Mikkel Hansen.
5. Genbrug, genbrug, genbrug
Byggeri er en af de største kilder til affald i Danmark, og meget af det kunne i princippet genanvendes. Derfor er byggeprojekter med mindre klimaaftryk ikke kun et spørgsmål om at bruge færre ressourcer, men også om at holde dem i kredsløb – så de ikke ender som byggeaffald før tid.
Som boligejer har du gode muligheder for at tænke mere cirkulært. Når du bygger om eller renoverer, kan du for eksempel forsøge at genbruge materialer fra dit eget hus eller finde brugte materialer gennem byggemarkeder, nedrivningsfirmaer og genbrugsportaler.
– Når vi genbruger byggematerialer, sparer vi ikke bare ressourcer. Vi er også med til at bevare og videreføre de historier, der ligger i materialerne og deres tidligere liv, siger Nanna Dyrup Svane.
Cirkulært byggeri handler dog ikke kun om at give gamle materialer nyt liv. Det kræver også omtanke i valg af nye løsninger, så materialer i fremtiden nemt kan skilles ad og bruges igen. Det kaldes "design for adskillelse" – og i praksis kan det være så enkelt som at bruge skruer frem for lim.
Sådan genbruger du mere
- Genbrug dit eget byggeaffald
Skal du renovere eller ændre på boligen, så gem de materialer, du kan bruge igen. Ofte kan gulvbrædder, taglægter, paneler, og skabselementer genanvendes i nye dele af boligen – eller bruges udendørs til plantekasser, brændeskur eller havelåge. - Vælg løsninger, der kan skilles ad
Byg med skruer og bolte i stedet for lim og søm, hvor det er muligt – det gælder alt fra facadebeklædning til køkkenelementer. Vælg klikgulve eller fliseløsninger, der kan løftes uden at gå i stykker, og brug vægsystemer, der kan flyttes eller genopbygges fremfor gipsvægge med spartlede samlinger. Gå gerne efter materialer og samlinger, der kræver minimal brug af spartelmasse og maling. Når noget først er spartlet, pudset og dækket med flere lag overfladebehandling, bliver det både sværere at afmontere og vanskeligere at genbruge. - Tænk i standardmål og fleksible systemer
Bruger du byggematerialer og inventar i standardmål, bliver det lettere at finde brugte dele, der passer – og lettere at udskifte eller genbruge, når noget en dag skal ændres. Det gælder både døre, skuffer, skillevægge og facademoduler. - Giv dine overskudsmaterialer videre
Materialer, du ikke selv skal bruge efter et byggeprojekt, kan gøre gavn andre steder. Du kan aflevere dem til genbrugsbyggemarkeder eller dele dem via sociale medier og platforme som DBA og Marketplace, hvor efterspørgslen er stor.