Foto: Sarah Sonne Glatz
Hvor stort er byggeriets CO2-aftryk?
30 procent af Danmarks CO2-aftryk kommer fra byggeri. Aftrykket kommer både fra opvarmning, vedligehold af bygninger og produktion af byggematerialer.
Kilder: Teknologisk Institut, Build, Aalborg Universitet og Responsible Assets
Måske har du hørt historier om, at det er bedre at rive et gammelt hus ned og bygge et nyt med et godt energimærke end at renovere. Eller at det er bøvlet at renovere en ældre bolig, og at det ikke kan betale sig økonomisk.
– Der er nogle fortællinger, som ofte går igen, når folk undlader at renovere og i stedet river ned og bygger nyt. Men når vi kigger nærmere på fortællingerne, kan vi se, at det ikke er dem alle, der passer, og der nogle vigtige nuancer, som folk risikerer at overse, forklarer Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Build på Aalborg Universitet.
Sammen med eksperter fra Teknologisk Institut og Responsible Assets har han for nylig udgivet en rapport om nogle af de mest udbredte myter om renovering.
Mange enfamiliehuse erstattes med nye
I Danmark river vi omkring 1.100 enfamiliehuse ned om året for at give plads til nye. Især i hovedstadsområdet og omkring de store byer er der mange riv-ned-og-byg-nyt-projekter – primært af huse fra 1960’erne og 1970’erne.
Udfordringen ved de mange nedrivninger er, at der er et stort behov for at bevare vores bygninger, hvis vi skal mindske vores CO2-udslip og forbrug af ressourcer.
– Der kan være mange årsager til, at folk vælger at rive ned og bygge nyt, og huse er forskellige. Men nogle gange kan vi måske være lidt for hurtige til at vælge en nedrivningsløsning, siger Jesper Ole Jensen.
Fokusér ikke på energimærket
Boligens energimærke er en af de ting, som man kan komme til at fokusere for meget på. For selvom et nyt hus vil have et bedre energimærke, er det ifølge rapporten mere klimabelastende at rive ned og bygge nyt end at renovere.
– Vi kan se, at nogle boligejere kigger rigtig meget på energimærket. Men selvom du vil få et bedre energimærke ved et nybygget hus, så betyder det ikke, at boligen har et mindre CO2-aftryk end et renoveret hus. Den CO2, som bliver brugt på materialer til en ny bolig, spiller langt den største rolle, når man kigger på klimabelastningen generelt set over en 50-årig periode, forklarer Jesper Ole Jensen.
Ifølge rapporten er der rigtig gode muligheder for at få et ældre hus sat i stand, så det sparer på energien.
Energimærket fortæller ikke noget om adfærd
Det er Nanna Dyrup Svane, som er fagekspert i bæredygtighed hos Videncentret Bolius, enig i:
– Hvis de bærende konstruktioner er gode, har du et rigtig godt grundlag for en vellykket renovering, og så kan man energimæssigt nå rigtig langt med efterisolering af lofter og vægge, udskiftning af vinduer og døre m.m.
Man skal også være opmærksom på, at husenes energimærke ikke fortæller hele historien om, hvor meget energi en bolig bruger. Forskning viser, at der er forskel på vores adfærd i ældre huse og i nye huse.
– Energimærket siger ikke noget om, hvordan vi reelt opfører os i vores huse, og en del af os bliver mere magelige i et nyt hus og skruer fx mere op for gulvvarmen, hvor man i et ældre hus måske har det fint med at tage en ekstra trøje og et par sutsko på, siger hun.
Drømmen om den nye bolig
Ifølge Nanna Dyrup Svane giver det god mening at tænke en ekstra gang over, hvad vi ser som nedrivningsparat.
– Der er mange, der drømmer om et nyt, stort hus, og det kan være sjovere at tage stilling til, hvor mange værelser man vil have, og hvilken type gulv der skal være, end hvordan man håndterer råd i træværket.
Udfordringen er bare, at vi bruger rigtig mange ressourcer på vores byggeri.
Kvalitet i gamle huse
Hun forklarer, at der kan være bygninger, som er i så dårlig stand, at der ikke er noget at gøre, men at man ved mange huse kan gøre virkelig meget med en renovering.
– Ofte har materialerne også en helt anden kvalitet i gamle huse, og vi ser nogle detaljer, som har fået rigtig meget kærlighed.
Hun understreger, at der selvfølgelig kan opstå uforudsete ting i en renoveringsproces, og det kan være en svær proces at stå i.
– Men man skal være opmærksom på, at der også kan komme udfordringer i nye boliger. For eksempel kan der opstå skimmel, hvis byggeprocessen er gået for hurtigt, og materialerne ikke har været beskyttet ordentligt mod fugt. Derudover kræver nye huse også løbende vedligehold.
Spørg om hjælp
Når vi river et hus ned for at bygge et nyt, kan det for nogle også handle om, at det virker som en mere overskuelig løsning.
– Virksomheder, som udbyder ”riv ned og byg nyt” har det som en standardvare, der er nem at se for sig.
Det samme gælder ikke, når man renoverer et ældre hus, forklarer Jesper Ole Jensen.
Derfor kan det være en god idé at få en rådgiver til at hjælpe med, hvilke muligheder der kan være, hvis man renoverer.
– Vi kan se, at meget få bruger uvildig professionel hjælp, når de står over for valget om at renovere eller rive ned og bygge nyt. Selvfølgelig koster det noget at få fx en arkitekt ud, men der kan også være en stor værdi i det, da de ofte kan få øje på andre muligheder. Der kan også være tid og penge at spare, hvis man får en rådgiver ind over byggesagsbehandling og byggestyring, siger Jesper Ole Jensen.
5 myter om renovering
I rapporten ”Faktatjek af fem myter om renovering af enfamiliehuse” har forskere og eksperter fra Teknologisk Institut, Build, Aalborg Universitet og Responsible Assets undersøgt fem udbredte myter om renovering. Du kan se myterne og blive klogere på konklusionerne i rapporten her:
Myte: Nedrivning og nybyg belaster klimaet mindre end en renovering
Fakta: Selvom nye huse er bedre isoleret, belaster vi klimaet mest, når vi river ned og bygger nyt. Det skyldes, at når vi renoverer, så bevarer vi både de eksisterende materialer og energioptimerer huset.
Hvis man fx renoverer et hus bygget før 1960, udleder det i gennemsnit knap 5 kg CO2 pr. m2 årligt, mens det udleder næsten 9 kg CO2 pr. m2 årligt, hvis man river ned og bygger nyt. Regnestykket er lavet over en periode på 50 år.
Mængden af affald er også større, når vi river ned og bygger nyt. Et gennemsnitligt hus bliver til 110 tons affald, når man river det ned.
At det er bedst for CO2-regnskabet at renovere, gælder, hvis man laver en let renovering, hvor man fx levetidsforlænger sine vinduer og isolerer loftet. Men det gælder også, hvis det er en dyb renovering, hvor man fx efterisolerer loft og tag, får nye vinduer, efterisolerer udvendigt og får ventilation med varmegenvinding.
Myte: Ældre huse er svære at renovere
Fakta: De største bekymringer, når vi skal renovere, er, at vi støder på bygningsskader, vandskader og fugt.
Problemerne kan man dog som regel gøre noget ved. Blandt andet kan bygningsdele udskiftes, og man kan lave forskellige tiltag, som mindsker fugt, fx konstruktiv fugtsikring og øget ventilation.
Hvorvidt et ældre hus er svært at renovere eller ej, afhænger selvfølgelig af det konkrete hus. Men ofte er renoveringspotentialet stort, hvis de bærende konstruktioner er velholdte, og man vælger gode byggetekniske løsninger til energioptimering. Eller sagt på en anden måde: De fleste huse kan føres op til god stand, så længe man får hjælp fra de rigtige. En fordel ved ældre huse er også, at de er opført efter kendt byggeteknik og med traditionelle materialer.
Myte: Der er økonomisk gevinst ved at rive ned og bygge nyt frem for at renovere
Fakta: Forestillingen om, at der er penge at hente, når man river ned og bygger nyt, kan handle om, at man forventer at spare udgifter til vedligeholdelse og varme – og at man forventer en højere salgspris.
Rapporten konkluderer, at over en 50-årig periode er det billigste, du kan gøre, at foretage en let renovering. I nogle områder, særligt hovedstadsområdet, sælges ældre huse for priser, der er på højde med – og ofte højere – end nybyggede huse.
Det er dog et svært regnestykke at lave, og der vil også være situationer, hvor nybyg betaler sig bedst økonomisk. Hvis man skal sige noget entydigt om den økonomiske gevinst, kræver det en vurdering af det enkelte hus i forhold til varmeforsyning, udgifter til renovering, udgifter til nedrivning og nybyg samt de lokale boligpriser.
Myte: Renovering er svær at gennemskue
Fakta: For mange vil en omfattende renovering være en stor opgave – men mange oplever, at renoveringen forløber bedre end sit rygte.
Ifølge en rundspørge blandt boligejere, der har gennemført en større renovering, vurderede næsten halvdelen (48 procent), at det ikke havde været besværligt. Kun 11 procent fandt det meget besværligt. Rapporten peger også på, at der findes mange troværdige informationskilder og muligheder for professionel rådgivning. For eksempel kan man indhente viden i BYG-ERFA-bladene, SBi-anvisninger – og hos steder som Danske
BoligArkitekter og danske-bygningssagkyndige.dk, som kan forbinde en med rådgivere.
Myte: Huse fra 1960'erne og 1970'erne er kedelige og mørke
Fakta: Husene fra 60’erne og 70’erne udgør knap halvdelen af alle enfamiliehuse. Husene ligger typisk i forstæderne, og der er en fordom om, at de er lidt kedelige og intetsigende.
På trods af fordommene om husene findes der mange faglige miljøer, der hylder dem for deres arkitektur, funktionalitet og naboskab. Fx den gode forbindelse til haven, at de er lette at reparere, og at man nemt kan bygge om indvendigt, da kun ydervæggene er bærende. Bl.a. kan man finde inspiration hos Danske
BoligArkitekter, i bogen parcelhusportrætter og på sociale medier, hvor hashtagget ’midcenturyliving’ er blevet en måde at dele tips og tricks til at bevare og genopdage husenes originale arkitektur.
Undersøgelser blandt ejendomsmæglere viser også, at især børnefamilier efterspørger disse huse.
Sådan er myterne faktatjekket
Myterne er undersøgt af forskere og eksperter fra Teknologisk Institut, Build, Aalborg Universitet og Responsible Assets. De er en del af rapporten ”Faktatjek af fem myter om renovering af enfamiliehuse” og er undersøgt i håbet om at få flere til at overveje en renovering i stedet for at rive deres hus ned.
Faktatjekkene siger ikke noget om et konkret hus, men fortæller generelt om enfamiliehuse. Hvis du vil vide, hvad der er det rigtige at gøre i din situation, er det derfor en god idé at alliere sig med en fagperson – fx en arkitekt eller bygningsrådgiver.
