Man kan vælge at jævne et hus med jorden og starte forfra med at bygge nyt, når man står med et håndværkertilbud. Eller man kan vælge at gøre som Rune og Mai gjorde, da de købte en totalt nedslidt 70’er-villa for enden af en stille villavej i Kolding tilbage i 2018.
De undersøgte de muligheder, der var i det oprindelige hus, og lagde en plan for, hvordan de kunne få huset bragt op til nutidens standard både i forhold til funktionalitet og energiforbrug. Med så nænsom indgriben som muligt.
– Det var for os aldrig en mulighed at rive det hele ned og bygge nyt. Det ville sikkert have været billigere, hvis vi havde valgt at opføre et standardtypehus på grunden, men det havde vi ikke lyst til. Havde vi gjort det, ville vi slet ikke have fået et hus med samme sjæl og æstetik, fortæller Rune, der til dagligt arbejder som kemiingeniør i byggebranchen med fokus på bæredygtighed.
For at komme i mål med projektet allierede parret sig med arkitekt Allan Lorenzen, som delte tanker med dem; nemlig at bibeholde så meget af det oprindelige hus som overhovedet muligt og samtidigt få nedbragt energiforbruget.
– Et nybygget hus ville have et mindre energiforbrug end dette til trods for, at vi har energirenoveret. Men man skal også tænke det aftryk ind, man sætter, når man river et hus ned og opfører et nyt. En fordel ved at bevare så meget som muligt af det oprindelige er, at der i forvejen er indlejret en masse CO2 i fundamenter, vægge og kælder, som er blevet bibeholdt. Det har en stor betydning for husets samlede klimaaftryk, forklarer Rune.
Omfattende energirenovering
Selvom udgangspunktet var at bevare så meget af det oprindelige hus som muligt, stod hverken gulve eller lofter til at redde, da der skulle efterisoleres for at bringe husets energiforbrug ned på et lavere niveau. De oprindelige termoruder fra 1973 var også så nedslidte, at de var klar til udskiftning.
Set ud fra husets samlede økonomi og det ekstra ressourceforbrug, det har kostet at føre huset op til nutiden, mener Rune, at renoveringen i det samlede billede har gjort en forskel på klima- og miljøaftrykket:
– Vi har sikret, at huset nu kan danne rammerne om vores familieliv i mange år fremover, hvor der ikke er behov for større udskiftninger, hvis blot man sørger for at vedligeholde det. Når vi er færdige med at bruge huset engang ude i fremtiden, er der nogen, som kan overtage et smukt hus, der måske kan holde 50-100 år mere.
Rune er ikke gået så vidt som at lave energiberegninger på huset, men blot brugt sin professionelle erfaring med materialer og energioptimering, når der har skullet træffes valg.
– Det ville også være umuligt at give et klart bud på, hvad energirenoveringen har betydet for husets energiforbrug, da de tidligere ejere, som var et ældre ægtepar, har haft helt andre behov end os, som er en familie på fire. Men både energimæssigt og i forhold til husets samlede klimaaftryk er jeg ikke i tvivl om, at den løsning vi landede på, er den mest optimale, vi kunne nå frem til, siger han.
Et bedre indeklima
Det har været et meget bevidst valg at installere mekanisk ventilation, da huset er blevet væsentligt mere tæt efter renoveringen. Ventilationsanlægget sørger for, at luftskiftet, der før kunne lade sig gøre, fordi huset var utæt, nu foregår ved hjælp af central styring.
– Vores ventilationsanlæg gik ned sidste år, og der kunne man klart mærke, hvordan det påvirkede indeklimaet. Her blev hurtigt fugtigt, og man vågnede op tung i hovedet, fordi CO2 niveauet var steget i løbet af natten. God ventilation gør en stor forskel, og her er et ventilationsanlæg en meget simpel løsning, når man først har fået tætnet huset, siger Rune.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
En bæredygtig tilgang
I og med at Rune til dagligt arbejder med bæredygtigt byggeri, var det en selvfølge for ham at tænke bæredygtighed ind i projektet.
– Man kan altid diskutere, hvad bæredygtighed er, for det er ikke en entydig ting. Begrebet er meget bredt og vagt formuleret, og det var faktisk først da huset stod færdig, at vi tog snakken om, hvorvidt vi havde grebet opgaven bæredygtigt an, siger han.
– For mig var det naturligt, men min kone havde slet ikke set på det sådan. Hun havde bare fulgt sin fornuft og æstetiske sans. Jeg ser det som et bæredygtigt hus på flere områder. Både i forhold til valg af materialer, driftsenergien og et godt indeklima. Det sidste handler også om social bæredygtighed, da vi har skabt et hus, der er behageligt og sundt at opholde sig i, siger Rune.
Det trak prisen op
Materialerne er klart den del af projektet, der har trukket prisen op.
– Vi har valgt at benytte lokalt produceret egetræ, der har en ekstremt lang holdbarhed, hvis det blot bliver vedligeholdt. Vi kunne godt have sparet penge på materialerne, men omvendt står vi med den løsning vi har valgt ikke i en situation, hvor der er behov for at skifte materialer ud allerede om 10-15, så på den lange bane bliver det ikke dyrere. Hvis vi havde valgt de billigste materialer, havde vi måske sparet en halv million kroner, men så ville vi måske skulle skifte dem ud allerede om 10 år. Oveni ville vi ikke have fået den samme stoflighed og æstetik, som der er i de materialer, vi har valgt, forklarer Rune.
Det har trukket prisen ned
Parret har selv stået for fodarbejdet i selve hovedprojektet, såsom koordinering af håndværkere, dog med vejledning fra arkitekt Allan Lorenzen, som har været med på sidelinjen som sparringspartner.
Derudover har parret selv lagt en del timer i nedrivningen af de gamle bygningsdele og stået for at køre affald væk.
På parrets ønskeliste stod et håndsnedkereret køkken, men valget faldt på et billigere, men slidstærkt standardkøkken for at kunne holde budgettet. I stedet blev det prioriteret, at pengene skulle gå til en god klimaskærm i gedigne materialer med en lang levetid i stedet for.
Overskydende materialer fra den udvendige træbeklædning er blevet forvandlet til et hyggeligt shelter i haven, mens det gamle profilloft er genbrugt som beklædning i skuret. Gamle skabslåger af egefiner fra det oprindelige hus er blevet upcycled og har fået nyt liv i en fin niche i spisestuen og som skrivebord på et værelse.
Totalrenovering i stedet for nedrivning
- Familien fik: Totalrenovering af villa fra 1973, hvor der er lagt vægt energirenovering og anvendelse af langtidsholdbare materialer, der kan vedligeholdes.
- Arkitekt: Allan Lorenzen.
- Proces: Familien ønskede så bæredygtig en renovering som muligt, hvor der var taget højde for fremtidig vedligeholdelse. Familien var interesseret i en løsning, hvor man med minimalt ressourceforbrug kunne føre huset op til nutiden. Med hjælp fra arkitekt Allan Lorenzen blev der udarbejdet en plan, der tog udgangspunkt i at bevare så meget af det oprindelige hus som muligt for dermed at begrænse ressourceforbruget.
- Materialer udvendigt: Det oprindelige eternittag er udskiftet med tegl, og på gavlene er eternit erstattet af egetræ. Ligeledes er al udvendig træbeklædning skiftet ud med oliebehandlet forpatineret egetræ.
- Materialer indvendigt: Huset har gennemgået en totalrenovering indvendigt, hvor huset har fået nye gulve og lofter samt nyt køkken og bad.
- Energioptimering: De gamle originale termovinduer fra 1973 er blevet udskiftet, huset er blevet efterisoleret i gulv og loft og har fået installeret gulvvarme samt en mekanisk ventilationsløsning, der sikrer et godt indeklima efter hele bygningen er blevet tætnet.
- Pris: Den samlede projektpris landede på 1.500.000-1.750.000 kroner, hvor ca. fem procent af udgifterne gik til rådgivning.
Bygherres bedste råd
– De bedste penge, vi har brugt i forbindelse med projektet, er betaling af en god arkitekt. Han forstod hvor vi gerne ville hen, fik os til at se nye muligheder og var værdifuld sparring undervejs. Vi havde helt sikkert ikke nået så godt et resultat uden Allan.
– Sørg for at prioritere, så der er sammenhæng mellem budget og de opgaver der skal løses i. Og gør op med jer selv, hvad der er vigtigst. Vi er gået på kompromis med nogle af vores ønsker, da der ikke var budget til at leve drømmen fuldt ud. For os var det vigtigt at vælge nogle materialer med lang holdbarhed og mulighed for vedligeholdelse frem for eksempel at få det dyre indbyggede armatur på badeværelset, som bare var en lækker detalje, siger Rune.
Arkitektens tanker bag projektet
For arkitekt Allan Lorenzen har projektet ikke handlet om at skabe en spektakulær totalforvandling, men derimod om at finde de værdier, bygningen havde i forvejen ved at styrke helheden og værne om detaljerne. Med så minimalt et indgreb som muligt.
– Du får ofte meget forærende som arkitekt ved at tage udgangspunkt i de gode egenskaber og kvaliteter en bygning har i forvejen. Mange ældre huse er fyldt med stoflighed og detaljer, som vidner om virkelyst, og for mig var det vigtigt at huset skulle være i stand til at indlede en dialog med sine omgivelser, siger Allan Lorenzen.
Det er for eksempel et bevidst valg, at den gamle murstensfacade er blevet bibeholdt, selvom den kunne være blevet pudset op for at give huset et strammere udtryk.
Ved at udskifte det gamle udvendige træværk med egetræ og værne om den lille zinkafslutning ved rulleskiftet under vinduet er husets oprindelige udtryk blevet bevaret, men det fremstår nyt og stramt og passer ind i kvarteret, der i forvejen er præget af murstensfacader. Og facaden kræver mindre vedligeholdelse, da den ikke skal pudses op på ny, når den begynder at se slidt ud.
At der er anvendt naturlige materialer, som kan vedligeholdes, er et bevidst valg. Ved at anvende vedligeholdelsesmulige materialer, kan man nemlig gøre noget aktivt for at forlænge holdbarheden. Det står i modsætning til de vedligeholdelsesfri materialer, der godt nok ofte har en lang levetid, men som også har en udløbsdato, man ikke aktivt kan gøre noget ved:
– Vi kan spejle os i mursten, træ og andre naturmaterialer. De minder os om, at vi er en del af naturen, og de er genkendelige for os. Et hus, der skal vedligeholdes, beder om opmærksomhed. Det skal man lytte til og omfavne i stedet for at se på vedligeholdelse som en sur pligt. Hvis vi modsætter os forfaldet og forsøger at bremse tiden med livløse eller kunstige overflader, snyder vi os selv for noget værdifuldt, da overfladerne holder op med at tale til vores sanser. De fleste naturmaterialer patinerer smukt i det langsomme forfald og giver os desuden mulighed for at forholde os til vores eget naturlige og uundgåelige forfald.